Alternativets gummiord

Alternativets partiprogram er fuld af bæredygtige udmeldinger og store armbevægelser. Det, nogen kalder gøglerpartiet, vil reformere politiken på Borgen med mere fokus på miljø og mennesker end alle de andre partier tilsammen. Læs, om det holder.
I medierne har jeg læst, at Uffe Elbæks Alternativet ”stormer frem”. Det er måske så meget sagt, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at det nye parti kunne se ud til at komme i Folketinget. Jeg har læst deres partiprogram for at se, hvilke budskaber og formuleringer der måske kan ses som grunden til det.
 
Programmet er på 62 sider. Lixtallet er 43,6 – svarende til svær faglig tekst. Det er skrevet i et velformuleret, til tider nyformuleret, men ortografisk korrekt dansk. Kommaerne er sat perfekt efter det klassiske grammatiske system – mere gøgleri er der ikke i dem. Kun indrykningen er anderledes, nemlig ikke indrykning i første linje, men ”udrykning”. Deres orddelingsmaskine er syg, og det har de ikke fået rettet. 
 
Alternativet stormer frem. Partiformand Uffe Elbæk er glad. Kilde: Polfoto/ Jens Dresling. 
 
Det sociale parti
Der er meget sympatisk indhold i programmet. Der er temaer, som kan appellere til mange, herunder mig. F.eks. at den ødelæggelse og industrialisering af det danske landskab, som landbrugets ”udvikling” har forårsaget, skal stoppes, så vi måske igen kan se et landskab som i Sydfrankrig  - med træer, gærder, køer, små landbrug og levende landmænd, der ligner landmænd og ikke djøfere. I Frankrig skabt af subventionering. At det politiske system er blevet til mudderkastning. At håndværksfagene skal styrkes – det siger alle nu, efter at de i 10-20 år har sagt, at det er højere uddannelse, der tæller. Eller forhold, som vi allerede har i DK, og som skal bevares, eller som er truet: ligheden, tilliden, det folkelige og lokale ”fællesskab”. Alt det gode. Jeg er helt med, hvem er ikke det?
 
Det bliver helt slemt, når programmets udtryk ikke kan bestå ”mod-prøven”, altså at ingen kan være enige i det modsatte. Jeg har her omskrevet de kursiverede ord fra s. tre i programmet. Læseren kan nok regne ud, hvad der ca. står i originalen: ”Vi vil arbejde for et dårligt fungerende, ustabilt og statisk økonomisk kredsløb, som er i modstrid med miljøets betingelser og menneskers behov [forfatterens kursivering, red.]”. Det er et modigt udsagn!
 
Et andet eksempel er dette (s. 34), omskrevet som før: "Vi ønsker, at de studerendes undervisningsmiljø er kendetegnet ved lav motivationskultur, uklare faglige tilbagemeldinger, vægt på enten (her står faktisk: "god balance mellem", "balance" er et af deres plusord) teori og praksis samt stillestående relationer med relevante eksterne, lokale og globale samarbejdspartnere [forfatterens kursivering, red.]". Havde de ment dette omvendte udsagn, så havde der været noget skud i deres program. Måske oplæg til eliteuniversiteter mv. Som det er nu, mener de bare det, som tidsånden i Danmark mener.
 
Selv på områder, hvor Alternativet er imod noget og nogen (bilisme, produktivitet, dårligt arbejdsmiljø), går de på listefødder, nævner næsten ikke dette, men kun det modsatte; f.eks. offentlig transport, som skal styrkes etc.
 
Implicit regel nr. 1: Nævn det gode, der skal styrkes, det gode, vi kan lide. Eller onder, som vi er helt enige om.
 
Store armbevægelser
Nogle kritikere har ment, at Alternativet kun har løse forslag og ideer, intet konkret. Men det synes jeg ikke dækker programmet. Problemet er selvfølgelig, at når man er konkret, så kan man også kritiseres. Kritikere har dog også peget på, at mange af programmets forslag næppe vil have sin gang på jorden:
Indfør en national spis grønt-dag; et forslag, som De Grønne i Tyskland brændte sig på, fordi de kom til at stå som moralister med løftet pegefinger. 30-timers arbejdsuge, som tænketanken Kraka nedgør. Reducering af kødproduktion, for at landskabet kan ånde lettet op. Mindfulness mod depression, som en professor i depression er ude og sige ikke holder. Told på import af varer fra lande med dårligt produktionsmiljø, som efter min mening vil reducere velfærd. Vestlige lande lever i disse år højt på superbillige og slet ikke dårlige industrivarer fra Østen. Og forslaget vil vel heller ikke hue de lande, f.eks. Kina, det rammer. Indfør flere folkeafstemninger; uden at man synes at forstå, at mange af disse vil repræsentere eller ligefrem producere nok så konservative holdninger. I Schweiz stemte et flertal for kort tid siden for indvandrerhæmmende regler. Tilsvarende vil en afstemning om vegetardage eller bilbeskatning næppe få den fra Alternativets side ønskede udgang (før måske en dag i fremtiden). Jeg ville heller ikke være sikker på, at en afstemning for og imod udbygning af vindmøller ville kunne vindes af de rigtige synspunkter.
 
Implicit regel nr. 2: Det er nødvendigt, men også farligt at nævne noget konkret.
 
Alternativet vil lade køerne blive på græs og have danskerne til at spise mere grønt. Kilde: Bøje Larsen.
 
Flamboyante gummiord
Et markant træk i programmet er anvendelsen af visse værdiladede og diffuse begreber. Gennem en årrække var ordet ”sammenhængskraft” et af de mest brugte slagord i den socialdemokratiske diskurs. Nu ser det ud til at være faldet lidt ned, måske i takt med at de blå partier også taler om det.

For Alternativet er ordet ”bæredygtig” (og afledninger heraf, f.eks. bæredygtigt eller bæredygtighed) et ord med tilsvarende funktion. Ifølge min optælling med SprogMagisteren forekommer det 141 gange i programmet. Vi får bæredygtigt landbrug, bæredygtighedstænkning, social bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed, bæredygtigt iværksætteri. Og hvorfor ikke?
 
Selvom et partiprogram ikke er en studenteropgave, så er det dog en mangel, at ordet, så vidt jeg kan se, ikke er defineret hos dem. En definition kunne indeholde tre elementer:
 
1. En bro er bæredygtig, når den ikke bryder sammen. Et ret krævende kriterie – ting og systemer skal fungere nogenlunde efter hensigten. Hvis der indføres et nyt undervisningssystem, der skal fremme xx, så er det ikke bæredygtigt, hvis det ikke fremmer xx.
 
2. Vi skal kende og medvurdere især skadelige sidevirkninger af et tiltag. Det er det, økonomerne kalder eksternaliteter. Altså, vi skal ideelt set medregne larmen fra vindmøller og dårlige miljøforhold i Kina i vurderingen af de producerede ydelser.
 
3. Tidsdimensionen: Vi skal overveje, om vi kan blive ved på den måde, måske løber vi tør for ressourcer, måske dør vi af det etc., etc. Dette er måske det mest karakteristiske for bæredygtighedsbegrebet. Men min optælling viser også, hvor vaklende et udefineret bæredygtighedsbegreb er – hvem og hvad skal vurdere, om broen holder, før den falder sammen, hvilke eksternaliteter skal medregnes, og hvor langt skal vi regne med – Kina? Og hvor langt frem skal vi se? Hvis vi vil se langt frem, så bliver det svært. Husk f.eks. den tidligere atomkraftdebat: Atomkraften skal anvendes til fredelige formål. Det er også mindre skadeligt end at brænde kul af. Man byggede atomkraft, men nu ses situationen snarere sådan, at der er skadelige og potentielle farer, som bør medregnes. Tidligere blev atomkraft anset for bæredygtigt (1. det fungerer, 2. der er få skadelige bivirkninger, 3. der er nok af den). Nu bliver den ikke anset for at være bæredygtig. Det er et gummiord.
 
Andre gummiord med god klang er ”balance” (balance mellem hvad, målt hvordan, hvem går ind for ”ubalance”?), ”nærvær”, ”fællesskab”.
 
Implicit regel nr. 3: Brug varme gummiord, som ingen kan være uenige i, og som kan fortolkes ret frit.
 
Alternativet vil gerne have alternative og bæredygtige energikilder - gerne solceller og vindmøller. Kilde: GettyImages.
 
 
Alternative værdier
Indledningsvis nævnes seks overordnede værdier, som præger Alternativet:
  • Mod
  • Generøsitet
  • Gennemsigtighed
  • Ydmyghed
  • Humor
  • Empati.
Skal man vurdere partiprogrammet i forhold til disse værdier, vil jeg konkluderende sige, at – på en skala fra 1 til 5 – giver jeg dem 3 for mod. Ikke mere, for mange af formuleringerne slår på ting og værdier, som i forvejen befinder sig i danskernes hjerter. Men nogle af forslagene er som sagt kontroversielle og kræver et vist mod (om end ikke fare for blod) at fremsætte.
 
Generøsitet: 2 – modstandere, dvs. synspunkter eller personer, nedgøres ikke, men udelades snarere.
 
Gennemsigtighed: 1, der er ikke specielle spor heraf i programmet, f.eks. mht. de overvejelser og uenigheder, der er gået forud – noget lignende er der næppe heller i andre partiprogrammer, men så meget mod viser de ikke.
 
Ydmyghed: 2 – som andre frelserpartier har de en stærk tro på, at de er på rette spor.
 
Humor: 0 – det er der intet af i programmet. I en senere valgvideo tager de temaet/kritikken "Alternativet = gøgleri" op, men videoen viser, at det er en farlig bane.
 
De er blevet kaldt et cirkusparti og gøglere. Alternativet tager tematikken op i deres valgvideo. Kilde: YouTube. 
 
Empati: 2 – de viser mest empati i forhold til de, ifølge partiet, rigtige meninger, mens bilister, kød, rejser, produktivitet, velstand, økonomisk ”udvikling” i klassisk forstand, også i andre lande, ikke er genstand for deres empati.
 
Jeg ønsker os alle et godt valg!
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job