Mere-toiletpapir-nu-knappen opfundet

Ville du gerne kunne trykke på en mere-toiletpapir-nu-knap på dit badeværelse? Ja da, ikke? Amazon har netop udviklet sådan en trylleknap. Den er simpel og fysisk: Klæb den på dit køkkenskab eller på badeværelseshylden, og - hokuspokus! - nu kan du bestille kaffe og toiletpapir med et enkelt klik.

Du vælger selv, hvilke produkter du vil tilknytte Dash-knappen, og når du trykker på den, skal du kun igennem en kort bekræftelse på din telefon for at gennemføre bestillingen.

Er du løbet tør for vaskepulver? Tryk på knappen, og Amazon sender det fluks afsted.

Dash er batteridrevet og taler trådløst sammen med internettet og dermed med Amazons lager- og betalingssystemer. Knappen er et logisk skridt for virksomheden, der allerede i slutningen af 1990’erne patenterede deres 1-Click-knap på deres webstore. Nu er den blevet fysisk, og hvad betyder det så? Har Amazon fundet 1-Click to rule them all?

Køb ind på den gnidningsløse, bevidstløse måde

Med Dash-knappen træder Amazon for alvor ind på markedet for forbrugerrettede 'Internet of Things-servicer' (IoT). Målet er at omdanne hjemmet til et fuldautomatisk indkøbscenter, hvor varer helt gnidningsløst kan bestilles over nettet i en hverdag af bevidstløst forbrug.

Om få måneder behøver en gennem-amazonificeret husholdning måske slet ikke at blande menneskelig interaktion ind i genopfyldningen af varer: Ved hjælp af 'Dash Replenishment Service' og Amazons digitale værktøjer til at forbinde alle former for husholdningsapparater til deres lager- og betalingssystemer kan maskinerne snart selv sørge for at bestille vaskepulver, kaffe eller printerblæk. Det eneste, det kræver, er et lille bitte tryk på en knap.

Fra tryllestav til trylleknap

De fleste danskere forbinder Amazon med bøger, men virksomheden har over årene udviklet sig fra en traditionel onlineboghandel til et gigantisk internet-handelsfirma, der sælger stort set alt, du har brug for: tøj, sko, hundemad, kaffe, toiletpapir, guitarstrenge. You name it. (Ja, du kan sågar købe en pakke ’knæler-æg’...).

Det har altid været temmelig tungt og besværligt at købe ind gennem Amazon. Det er blevet bedre, men der er stadig plads til forbedring, og Dash-systemet skal gøre det let og elegant at bruge sine penge hos Amazon. Systemet, der kom på markedet i begyndelsen af april, er en videreudvikling af Dash-tryllestaven, som udkom i USA for omkring et år siden.

Med Amazons tryllestav kan du, let og elegant, lave en digital huskeseddel ved at scanne de varer, du mangler.

Med den oprindelige Dash-tryllestav kan man, hvis man bruger Amazon Freshs sammedagslevering, bestille nye varer hjem: Man taler direkte til staven eller scanner en vare, man ønsker at bestille, med den indbyggede stregkodelæser og betaler med Amazons smartphone-app eller over deres website.

Amazon Dash Wand - tryllestaven - kom på markedet for omkring et år siden. Den er storebror til Amazons nye vidunder: Dash-knappen.

Staven fungerer med andre ord som en digital huskeseddel, der mellem Amazon Freshs mere end 500.000 produkter automatisk finder de varer, du har indtalt eller scannet i løbet af dagen, og giver dig en simpel mulighed for at bestille dem via Amazon. Men det kan som sagt blive lettere endnu.

Knapper: gode sensorer, der imødekommer den menneskelige intuition

En knap er en utroligt simpel og intuitiv måde at interagere med en genstand på. Den er hyggelig og hjemlig på én og samme tid. Den er nærværende og imødegår menneskets handlemønstre og intuition bedre i sit logiske og klassiske trykdesign. Som ophavsmanden til idéen om Internet of Things, forskeren Mark Weiser, argumenterede, er de mest gennemgribende teknologier også dem, der synes mest usynlige og indlysende. De virker så godt, at man glemmer, de eksisterer.

Styrkerne ved at have en fysisk knap som grænseflade er derfor mange. Udover at være pålidelige, grænsende til det kedsommelige og så normale, at de næsten er blevet usynlige, har knapper den styrke, at de er utroligt effektive i forhold til at imødekomme menneskelige handlemønstre. Vel at mærke trykknapper (altså kontakter), der som bekendt er binære mekanismer, som kun kan være trykket ind eller ikke. De kræver ikke, at man skal tænke for meget over udfaldet.

I brugen af Dash-knappen kan brugeren formentlig overføre den generelle model fra lyskontakter: tryk, og der sker noget. Ganske vist er der forsinkelse fra trykket til selve leveringen, men en lille lysdiode, et betryggende 'klik' og en kort ‘jatak-det-er-mig-der-bestiller' på telefonen er nok til, at magien bag at kunne fylde hjemmet med knapper, der kan bestille hverdagsprodukter, hurtigt fortager sig. Og når magien er væk, når forbløffelsen over alt det, man nu kan med moderne elektronik er ovre, så begynder forbruget for alvor.

Knappen står dog ikke alene. Den er en del af en større tendens, hvor små, smarte sensorer nu kan tale med andre IT-produkter. En tendens, som breder sig til almindelige hverdagsprodukter – det, jeg i en tidligere artikel kalder ’Internet of Things’ (IoT) i lille skala. Disse små IoT-produkter er sofistikerede. Men deres succes står og falder hver gang med, om de bygger på en grundlæggende forståelse af, hvad der er rart og virker intuitivt rigtigt at gøre for brugerne.

En lavinvolveret handling til alle de kedelige lavinvolverings-produkter

Dash-knappen gør det muligt at købe alle de kedelige lavinvolverings-produkter, man bruger i husholdningen, helt uden at føle, at man faktisk køber ind. Interaktionen med Dash-knappen ligger i fin forlængelse af principperne om ’ubiquitous computing’ (ubicomp eller allestedsnærværende IT), som er tidligere nævnte Mark Weisers udtryk.

Ubicomp er et princip om at flytte computerinteraktion væk fra skærme og skriveborde og over i den helt almindelige, fysiske dagligdagsverden. Når man trykker på Dash-knappen, føles det at bestille en vare online ikke længere som at interagere med teknologi, men som en helt hverdagsagtig handling, der er lige så intuitiv som at tænde lyset i stuen eller åbne for vandhanen. Og der er ikke mange, der tænker over magien i indlagt vand og el længere. Det samme kommer til at ske med produkter, man køber online.

1-Click to rule the copies?

En af udfordringerne for Amazons Dash-knap og andre sensorer er, at koncepterne er relativt enkle at kopiere. Hvor Amazons 1-Click-knap med noget besvær er patenteret i USA, er Dash-knappen formentlig ikke helt så ligetil at patentere. Simple IoT-sensorer (og altså også knapper) er relativt billige at producere, og kommer der ikke et patent i vejen, er der rig mulighed for, at andre producenter kan gå ind i kampen om knapperne.

For eksempel producerer det svenske firma Flic en mere generisk knap, der kan kobles på nettet. Et scenarie kunne være, at Flic taler med tjenesten IFTTT (If-This-Then-That) - en supersimpel scripting-tjeneste, der tillader ting, som er på nettet, at tale med hinanden - og lægger en ordre hos en tilmeldt udbyder af dagligvarer. Vupti: din egen hjemmelavede Dash-knap! Udfordringen er derfor ikke at få en knap til at virke på nettet, men at udvikle en service, et lager, en forsyningskæde og et købsflow, der virker og kan tage konkurrencen op med Amazon.

Flic-knappen – en generisk IoT-knap, der kan styre...alt.

Prismæssigt er det dog svært at hamle op med det traditionelle supermarked, hvor begrænset udbud, selvbetjening og kunden som sin egen forsyningskæde til hjemmet holder priserne lave. Her har Amazon virkelig fat i den lange ende. De har arbejdet mange år på at modne alle processerne bag en lønsom online forretning. Men givet at det er så relativt enkelt at bygge en Dash-lignende knap, bliver det interessant at se, om danske online dagligvareforretninger tager udfordringen op og begynder at eksperimentere med at gøre onlinehandel til en fysisk hverdagsinteraktion.

Styrken ligger med andre ord ikke nødvendigvis i knappen som sådan, ikke i hardware-produktet, men derimod i alt det, knappen kan interagere med, og det økosystem, den er en del af. På en lang række e-handelsparametre scorer Amazon naturligvis ekstremt højt: effektive leveringskæder, gennemprøvede betalings- og ordresystemer, kæmpe lagerkapacitet og distribution - og dertil et gigantisk udvalg. Disse er helt centrale styrker for Amazons IoT-version af 1-Click knappen.

Dash-knappen gør det muligt at købe alle de kedelige lavinvolverings-produkter, man bruger i husholdningen eller på badeværelset, helt uden at føle, at man faktisk køber ind.

1-Click-knappens svaghed

Alligevel er der ting, der skurrer lidt i Amazons Dash-knap-scenarier. Selvom Amazons scenarier primært viser klassiske lavinvolverings-produkter som vaskepulver eller bleer, lægger Dash-knappen og den medfølgende infrastruktur ikke synderlig vægt på prisbevidst forbrug - og generelt understreges det smarte og tidsoptimerende perspektiv frem for det økonomiske. Sammenholder man dette med discountbutikkernes popularitet, i hvert fald på disse breddegrader, kunne man forestille sig, at der skal arbejdes med at balancere ‘convenience’ med almindelig nordisk sparsommelighed.

Det samme gør sig naturligvis ikke nødvendigvis gældende i forhold til virksomheder, der normalt har faste leverandører af fx kontorudstyr, kaffe, eller frugt. Her virker Dash-knappen som en oplagt mulighed for at optimere leverancer, så man hverken løber tør i tide eller utide, står med lidt for gammel kaffe eller for mange af de brune bananer.

Det bredere perspektiv: Dash Genopfyldningsservice

Dash ‘økosystemet’ bliver i løbet at 2015 også udvidet med DRS eller ”Dash Replenishment Service”, der er en udvidelse af Dash Internet of Things-platformen for produkter, der på en eller anden måde kræver periodisk genopfyldning. Det kunne for eksempel være en kaffemaskine, en vaskemaskine eller en printer. Eller hvad med på kontoret? Jeg løber altid tør for de der gule 'sticky notes'. Lad os få sensorer bygget ind i papirhylderne, så de selv bestiller en stak papir, når der er brug for dem. Måske med behørig interaktion fra sekretæren, der med et klik på telefonen bekræfter bestillingen?

Ved hjælp af Dash Replenishment Service kan maskinerne snart selv sørge for at bestille vaskepulver, kaffe eller bleer.

Dash Replenishment Service virker sammen med Dash-knappen, så en producent fx kan lade en forprogrammeret Dash-knap indgå i købet. Men producenten kan også vælge at indbygge sin egen knap eller sågar en sensor i sit produkt og gøre det muligt for produktet selv at bestille det, der mangler. Den eneste forudsætning er naturligvis, at produktet kan forbindes til internettet og dermed tilgå Amazons omfattende og gennemtestede betalings-, autentificerings- og lagersystemer.

Tryk for en drone?

Hvis man interesserer sig for, hvordan elektronisk handel har udviklet sig gennem de sidste årtier, kan man ikke være andet end imponeret over, hvordan Amazon har involveret sig i innovationen af nye, hurtigere, mere fleksible og frem for alt mere friktionsløse modeller for, hvordan vi kan forbruge.

Et eksempel på Amazons lyst til at innovere branchen er deres Prime Air-koncept, der viser, hvordan droner (en gang i en nær fremtid, måske) kan levere varer on demand til husstanden. Måske ikke det mest plausible scenarie, men idéen peger på den samme tendens til at mindske barriererne for hurtige og sågar automatiserede køb. Retningen er klar: Forbruget af Amazon-varer går mere og mere i retning af at være naturligt indlejret i en hverdagssammenhæng.

Flyvende forbrugerisme: Levering med drone. Det næste bliver vel, at man kan tiltrække en drone med et klik. Se mere her.

Klik for mere og mere og mere og mere ….

Men når man ser Dash-videoen fra Amazon, kan man dog også blive en anelse trist til mode. Videoen er næsten paradoksal i sin rytmiske understregning af et eklatant overforbrug. Er videoen et anti-konsumeristisk statement, er den i virkeligheden lavet af Adbusters? I rytmiske klip får vi præsenteret alt det, vi ’altid står og mangler’, og i billedet med de klirrende (aluminiums-indpakkede) kaffekapsler står det snart klart for den kritiske seer, at den er gal. Hvis den moderne familie forbruger, som vi får indtryk af i videoen, og hvis Amazon for alvor får sat fart i udbredelsen af sensorbaserede systemer, der kan give dem hurtig besked om at sende vaskepulver eller printerblæk eller Nespresso-kapsler til dig hele tiden, er det så ikke bare vejen mod en endnu større miljøkatastrofe? Og er det godt for sjælen bare at kunne trykke på en knap, når der er noget, man mangler? Som Ian Crouch nævner i sin klumme fra The New Yorker, er der måske faktisk en værdi i at løbe tør for ting? Om ikke andet giver det os en mere realistisk fornemmelse af, hvad det faktisk er, vi forbruger - og en chance for at tænke: ”Har jeg egentlig brug for det…?”.

Hvad med en knap for bæredygtighed?

Det lyder helligt, men måske er der behov for noget, der kan skabe grobund for et mere reflekteret forbrug? Uden at flytte helt ud i skoven kunne man ønske sig, at store virksomheder som Amazon ikke udelukkende fokuserer på at optimere husholdningens forbrug af ’consumables’, men måske også begyndte at fokusere på innovation af mere bæredygtige modeller for forbrug. Hvad nu hvis Amazon også byggede soldrevne droner, der kunne flyve alle dine kaffekapsler tilbage til en AmazonPrimeWasteTreatment-forbrænding (naturligvis drevet af AmazonWindDivision), der med den seneste teknologi lavede frisk aluminium til den nye, bæredygtige AmazonRecycloPhone? Man har vel lov til at drømme…det må der komme en knap til.