Det omrejsende Paludan-mediecirkus

Forleden blev Rasmus Paludans parti, Stram Kurs, smidt af YouTube på grund af overskridelse af platformens retningslinjer. Grænsen gik, da han filmede sin jagt på en kvinde iklædt burka. På videoen filmes en kvinde, der kommer ud af et supermarked iført burka. Rasmus Paludan kontakter politiet og beslutter sig for at følge efter kvinden, til politiet kommer. Hun påpeger igen og igen, at han skal gå væk, og ”det er ulovligt at tage billeder og optage folk uden deres tilladelse”, hvortil Rasmus Paludan svarer: ”Det er ikke ulovligt, det må jeg gerne,” mens han fortsætter med at forfølge hende.

Til sidst kommer en gruppe mennesker til for at hjælpe kvinden, og Rasmus Paludan ringer til politiet: ”Hallo, jeg har brug for Københavns Politi lige med det samme på Sjælør Boulevard. Ja, men kan de ikke skynde sig lidt?” Gruppen omkring ham råber noget utydeligt, og han svarer: ”Nej, jeg er ikke ved at begynde at græde, men jeg synes selvfølgelig ikke, at det er rart, at når jeg siger, at I skal gå væk, så begynder I at kaste noget i ryggen på mig”. På Twitter skriver han: ”Retssag mod @TeamYouTube pga. politisk censur. De LUKKER @Stram_Kurs' kanal, fordi partilederen viste livevideo af #kriminel #burka kvinde. Skandale!”

Retssag mod @TeamYouTube pga. politisk censur. De LUKKER @Stram_Kurs' kanal, fordi partilederen viste livevideo af #kriminel #burka kvinde. Skandale! #dkpol #dkmedier @ebbreaking @nationen @tv2breaking @tv2politik @tv2newsdk @tv2nyhederne #politidk #dkkrim https://t.co/OJMWBNd6QD https://t.co/JXjwS74QN0
— Rasmus Paludan 🇩🇰 (@RasmusPaludan) 8. oktober 2018

Rasmus Paludan har hen over sommeren og sensommeren turet Danmark rundt med, hvad han selv kalder “Demonstration for Danmark og mod ghettoens fremmede kriminelle samfundstabere.” Han har bl.a. afholdt ”demonstration mod Folkemødet og dets islamofile, eskapistiske og skønmaleriske afvikling” og ”Demonstration for HOMO-Islam – verdens største homo-religion” med locations, som han kalder ”Hede-HOMO-parken” eller "Volls-HOMO-Mose".

Det var hans YouTube-video fra d. 25. maj i Vollsmose, der for alvor skabte opmærksomhed omkring det omrejsende Paludan-cirkus. Selv kalder han sig ”Frihedens Soldat, De Svages Beskytter, Samfundets Vogter, Danernes Lys” – intet mindre. Grænsende til det vanvittige, hvilket er pointen: At agere vanvittigt, til grænsen og gerne over den. Hans stunts minder om Jackass-idioti-på-nippet-til-at-ende-i-en-Britney-2007; det er pinligt, dumt, tragikomisk og smækfyldt med skræk og suspense: Hvornår slår det klik? Dén kobling flyver godt i det digitale univers. Internettet elsker vanvid og helst med en person, der ser ud til at krakelere eller eksplodere hvert sekund, det måtte være: Dét vækker følelser, ”hate” og ”reactions” – det genererer memes.

Den omtalte "Volls-HOMO-mose"-video, der virkelig fik Paludan-snebolden til at rulle.

Rasmus Paludans stunts passer som fod i hose med de mange YouTube-genrer som fx ”reactions”, og ”roasting”. En Google-søgning på ”Rasmus Paludan reactions” giver fx 13.600. Reactions er en YouTube-genre, der går ud på at filme sin reaktion på et eller andet – det kan være alt fra noget plat til noget skrækindjagende. Youtuberen Marckos ”reaktion” på Rasmus Paludans besøg i Vollsmose er set af over 97.100. Dernæst er der roaster-videoerne. At roaste nogen betyder at ydmyge og shame en person. Formentlig lånt fra den amerikanske comedy-kultur, hvor en ”roastmaster” griller en udvalgt person. I hiphop-communities kaldes det ”diss”, forkortelse af disrespectful, når to rappere battler imod hinanden; det kaldes også ”beef” eller ”roast beef”. På YouTube er roasting stort, og der findes et utal af undergenrer inden for roasting. Jonni Gade er en dansk youtuber, der roaster aktuelle emner, som senest ”Uldtuben 2018” og naturligvis også Rasmus Paludan.

Johnni Gades reaktionsvideo til Stram Kurs, hvor han omtaler Rasmus Paludan som en "underholdende hyggefar".

Propaganda-memes
Men der er en grænse, og ifølge YouTube er Paludans parti, Stram Kurs, ikke længere velkommen på platformen. Og ironisk nok er denne udelukkelse ret god timing set i lyset af Rasmus Paludans jagt på opmærksomhed. Han er en død, overeksponeret døgnflue, og det er ikke sjovt at gøre grin med ham længere – meme-maskinen har kastet sig over andre emner.

Nasar Khader skriver i sit indlæg i JP d. 13.08.18: ”Rasmus Paludan rammer desværre hovedet på sømmet.” Khader kalder ham en ”YouTube-stjerne” og forklarer, at Paludan har fat ”i noget, der optager de unge, heriblandt dem, som har oplevet at blive intimideret af unge indvandrergrupper, men også dem, som synes, han går for langt.” Men det er i mine øjne at undervurdere ”de unge” og et forsimplet blik på Paludans mediecirkus. Den ballade (og trafik), han skabte på YouTube, vækkede nyhedspressens opmærksomhed – og det var formålet. Børnene var blot en vej til ”de voksnes” opmærksomhed – det er trods alt ikke børnene, han kan hente stemmer fra. Den seneste tid har der være tavshed omkring ham, så han må finde nye veje, der kan feede hans martyrfortælling, og det har udelukkelsen tilsyneladende givet ham.

Og alt imens Paludan forsøger at fange nyhedspressens opmærksomhed med nyt content, er det på sin plads at se på den mere alvorlige dimension af internettets memetik. For grænsen mellem sjov og ballade og decideret mediemanipulation og propaganda er hårfin, og memes er særdeles gode til at kommunikere ideologi og til at overbevise. Memes og andre simple www-virkemidler, der inddrager modtageren som medskaber, bliver i stigende grad anvendt som våben såvel i propaganda og mediemanipulation som til disinformation. Hvad der engang udgjorde en trafik af skøre jokes, der fyldte den digitale kultursfære, er ikke længere blot jokes. Memes anvendes til at simplificere komplekse politiske og sociale spørgsmål ved at gøre dem til letspiselige kommentarer.

#FeelTheBird #BirdieSanders pic.twitter.com/BheazM1KSv
— ILProgressiveNetwork (@ILProgNet) 26. marts 2016

Bernie Sanders som fuglehvisker-meme, kreeret af en Twitterbruger.

Memes ødelægger den demokratiske samtale
Ifølge Douglas Haddow, The Guardian, er disse politiske memes med til at ødelægge den demokratiske samtale. Douglas Haddow var selv med i gruppen omkring Adbusters, der bl.a. står bag Occupy-bevægelsen. De benyttede sig dengang selv af, hvad de kaldte “meme warfare” inspireret af aktivisten Andrew Boyd, der i sit essay “TRUTH IS A VIRUS: Meme Warfare and the Billionaires for Bush (or Gore)” skriver: “En social bevægelse kan ikke drives af memes alene. Ikke desto mindre er memes ekstremt magtfulde – både i analytisk og pragmatisk forstand”, og derfor må en betydningsfuld bevægelse ifølge Haddow have et cool og fængende meme.

Gruppen omkring Occupy så memes og humor som våben med formålet at dekonstruere magtens sprog. “Men vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at ånden i vores oprør ville føre til en genoplivning af hvid nationalisme og gøre udsigterne til et fascistisk USA mere realistisk. Internettet er lige så mærkværdigt, som denne udvikling er. Det tager ting og vender dem på hovedet”. Denne ”meme warfare,” som modkulturen introducerede, tjente formålet at give individet et viralt og open-source-medie – og en mulighed for at tage kontrol over monopoliseret meningsproduktion og derved bryde med magthierarkier, disrupte interesser og skjulte dagsordner ved at inficere magtens sprog.

Og hvis man vil undgå at blive spændt for vognen i Rasmus Paludans mediecirkus, er det nødvendigt at forholde sig til de bagvedliggende strategier. Det er vigtigt at forstå internettets memetik og dets open-source-struktur for at spore de virale eksplosioners rod.