10 uforfalskede, uforbederlige Uffe-træk

Man skal kende en politiker på hans udsagn - og vi giver hermed Uffe ordet:

1. Uffe om valgkamp: I et interview med Fyns Stiftstidende siger Uffe euforisk: ”Det er sjovt det her … Kan du ikke mærke det?” Nu er der valgkamp, nærmest råber han det sidste ord, mens han knytter næven til et ”Yes”, rapporterer journalisten. Han ser sig som en gammel cirkushest. Andre har kaldt ham klovn og gøgler, hvad han også har været. Hvilke andre politikere glæder sig mon tilsvarende? Og siger det? Glæde ved det, han laver, næsten som om politik var et hæderligt erhverv i befolkningens øjne.

Uffe har stemt (på Skolen Ved Søerne) - og demokratiet gør ham glad. Foto: Scanpix/Bax Lindhardt.

2. Uffe om is: "Jeg kunne spise mindre kød, mindre is og mindre slik. Det første og det sidste er faktisk ikke mit store problem. Men hvis der er noget, jeg er småafhængig af, er det god is."

3. Uffe om fremtiden: ”Vi skal ikke være fucking bange for fremtiden.” Når andre mener, at kloden forgår, civilisationer går under i klimakrise, af folkevandringer, krig, dumhed a la Trump, og Brexit truer, så er Elbæk optimistisk.

Han siger videre til avisen: ”Hvad end du så frygter, at vi i 2217 alle sammen taler arabisk og er en del af et islamistisk kalifat eller er blevet oversvømmet af stigende verdenshave, så … [forestil] dig alt det gode, der kan være i vente, hvis vi gør os umage, er modige og succesfulde.”

4. Uffe om sig selv: Netavisen alt.dk spørger Elbæk: Hvilket råd ville du gerne give dig selv som teenager? " - At jeg er god nok. At jeg både er klog, smuk, ordentlig og har en krop, som jeg s'gu skal være glad for. Og at jeg ikke skal holde mig tilbage. Hverken fagligt, personligt eller seksuelt. Kort sagt: Spis livet i al sin mangfoldighed."

Uffe er god nok. Ritzau/Finn Frandsen.

5. Uffe om andre politikere: Han har tendens til at tale omverdenen op, ikke ned. Han er endda blevet grebet i at rose politiske kolleger/konkurrenter, f.eks. Lars Løkke.

Men hvad kan man ellers kende ham på?

6. Uffe er beskeden

Som reaktion på penis-stormen opfinder han sloganet (a la Jørgen Leth) ”Vi er uperfekte mennesker, et uperfekt parti”. Han er på baren Monastic i København på valgaftenen; et sted for alle typer køn og sexlyster, et sted, som hans rådgiver har frarådet ham at tale. Tilhørerne jubler, da de hører hans nye slogan. Men når han undskylder og undskylder for samme sag, er der dødsstille i rummet:

Tricket med det uperfekte er underudnyttet i politik og erhvervsliv. Et lille tilløb var det gamle AVIS-slogan:” Vi er nummer 2 [på biludlejningsmarkedet], derfor anstrenger vi os mere.” Når du har prøvet alt andet, så prøv med venlighed og beskedenhed. Hvis det breder sig, er der meget, der står for fald.

7. Uffe sender uden videre frække forklaringer ud

Næsten ingen protesterer. Når han spørges om de 450.000 kr. fra en støtte i skattely, svarer han: ”Det er langt bedre, at de er blevet brugt på den grønne omstilling i DK end i et skattelyland. Pengene er i øvrigt også brugt for længst.” Noget vrøvl, for penge i skattelylande bliver meget sjældent brugt i skattelylande, og pengene er næppe brugt til grøn omstilling, men er gået i partikassen og blandt andet brugt til fester af mere eller mindre tvivlsom art.

Og skulle han have sagt det, kunne han i egen ånd have tilføjet: ”Fester, også af mere eller mindre tvivlsom art, er vigtige.” Men han falder i denne sag i hvert fald ikke straks om og lirer undskyldninger af. I farten og sin kreativitet fikser han også en forklaring om, at han ikke vidste, at pengene kom fra et skattely. Den bliver senere skudt ned af Ekstra Bladet.

For at sætte Elbæks vovemod i relief kan man tænke på sagen, hvor DF's Morten Messerschmidt m.fl. havde misbrugt penge fra EU, og partiet skulle tilbagebetale 3 mio. kr. På elbæksk skulle de have sagt: ”Vi synes, at EU er en rotterede, så pengene ligger bedre i vores lommer.” Pia Kjærsgaard brugte i en DR-udsendelse i 2016 udtrykket ”rotterede” om Europaparlamentet, så grunden var lagt. Men så kreativ var og kan DF ikke være.

Elbæk kender også mere elegante undvigemanøvrer, f.eks. når han bliver spurgt, hvem Alternativet peger på som statsminister efter næste valg. Her svarer han ganske vist tydeligt, at blå blok er udelukket på grund af dens miljøpolitik, men når journalisten så spørger, om det betyder Mette Frederiksen, så modspørger han: Hvem peger Mette Frederiksen på? Og så er den sag tilsyneladende lagt ned.

8. Uffe mumler og er i tvivl

Når andre politikere i jakkesæt gør det, regner vi med, at de har noget at skjule, men hos Elbæk virker det menneskeligt – på de fleste, tror jeg.

En artikel her på Kforum kritiserer, at Uffe ikke svarer klart over for DR's Clement, og at det svækker ham. Man skal formulere sig klart og præcist, men man kan også se det som om, at Elbæk ikke får lov at tale ud. Verden er ikke sort-hvid. Jeg tror, at Clements pågående stil er egnet over for facadestærke politikere, der skal nedbrydes. Men ikke over for en Elbæk, som den nærmest knuser, måske så han får sympatien på sin side.

9. Uffe og de slappe pikke

En kvindelig kommentator omtaler i Børsen pik-sagen med udtrykket ”fotos af egne mandlige kønsorganer til brug for en fotocollage i forbindelse med en fest.” Sådan kan det bornerte flertal tale en pik ned. Kan ikke se noget sjov i det, sandsynligvis heller ikke i den.

Her svigter Elbæks mod. Han kunne have svaret: ”Og hvad så? Så har vi noget at grine af, hvis stemmetallet til KV går ned. Andre drikker sig i en tilsvarende situation sanseløst berusede og pisser på hinanden, i den ene eller anden forstand. Dem om det.” Men i DR-nyhederne kalder han ideen ”tåbelig” og et ”kunstprojekt”. Tanken var at hænge ”collagen” op på partiets stambar Centralhjørnet i København.

Nogle gange lader han sig altså tæmme og kyse. Måske af hensyn til moralstrammerne blandt sine egne kernevælgere. Men moralstrammere tilgiver ikke. De bliver måske mindre sure, men vil da ikke bare sådan opgive deres fornærmelse. Man spytter ikke et godt bolsje ud.

Trods – eller med - denne mindre afbøjning kan erhvervsledere og traditionelle politikere lære af ham. Og jeg mener ikke de småting, de små åbninger, vi ser her og der, f.eks. ved at nogle topledere er begyndt at dyrke optræden uden slips. Vildt, ikke? Som Steve Jobs og endda direktøren for Mercedes i Tyskland, der med cowboybukser og med sit ukorrekt store overskæg står på scenen og præsenterer sine biler. Uden talerstol og manuskript. Men vi skal nok vente en tid, inden vi ser ledere i T-shirts med slogans som ”Love and Forgive ” eller noget i den retning, som jeg husker et Uffe-T-shirt-slogan.

Tænk, hvis politikere begyndte åbent og direkte at rose andre politikere, nægtede at sige noget grimt om dem. Politikere, som ler og er glade, når de taler, som tilsyneladende synes om politik. Politikere, som enkelte gange kan opføre sig så frit, som J.O. Krag kun kunne på sin afgangspressekonference, da han i 1972 havde vundet EF-valget, men ikke hele sit forrige liv. Journalisterne ville blive arbejdsløse. Det ville kræve tilvænning for vælgerne, ja, måske snarere afvænning.

10. Uffe Elbæk og det uudnyttede marked

Der er sandsynligvis også en alternativ, nærmest anarkistisk målgruppe på midt-højre side af det politiske spektrum. De, der forsvarede Aalbæk f.eks. og er trætte af #MeToo-selvretfærdighed og feminisme-offer-tænkning. Jørgen Leth er en af heltene her. Også, eller måske netop, fordi han syntes, at det var hans ret at bolle kokkens datter. Han har det elbækske mod eller mere – og overlever.

Denne målgruppe kunne Uffe Elbæk og Alternativet appellere til ved til dels at løskoble sig noget fra rød blok. Han siger ganske vist, at han ikke automatisk vil pege på Mette F. efter et valg, hvor hun har et flertal. Men mon ikke han falder til patten. Dekunne også frigøre sig en smule fra det grønne budskab som det centrale, der ikke er helt så relevant for denne målgruppe. Det er selvfølgelig også et spørgsmål, som altid i politisk kommunikation, om man taber flere af sine kernevælgere, end man vinder af de nye, man appellerer til.

Hvor hans nuværende vælgere sandsynligvis er yngre, så er denne gruppe måske snarere ældre mænd og andre mennesker, der har gjort deres pligter i samfundet og nu kaster åget af sig. Det åg, som de unge endnu ikke har taget på sig, hvorfor også de kan tænke lidt friere, selvom nogle hæmmes af tidens ny-puritanisme.

Den ældre gruppe er langt fra tabere. De har økonomien i orden. De kan læse og skrive. Man kan kalde dem de ”overvintrede 68’ere.” Gruppen vil ikke, tror jeg, hoste over billeder med slappe pikke – dem kan de se til daglig ved at se nedad – eller mørkelege med sex involveret; de vil nok snarere spørge, hvor man tilmelder sig.

De er ikke indvandrerkritiske; de hader DF som smalsporede og er mere globalt end lokalt orienterede. Elbæk er 62 år. Han kan snart med rette tale til målgruppen. Måske skulle han danne et parti her, hvis ikke han kan få det nuværende Alternativ med på ideen.

Jeg har tidligere skrevet kritisk om Kaospiloterne. Min pointe var, at man ikke underviste i iværksætteri, som man reklamerede med. Så man på de bøger, de anvendte (og det gjorde en af evalueringerne), så var det ikke bøger om det, som man sagde, at de lærte. I mellemtiden har han så i øvrigt i 2010 skrevet en bog om ledelse udgivet på Gyldendal, Ledelse på Kanten. Den kan ses som en tidlig selvbiografi, men der er også værdifulde tanker om alternativ projektledelse mm.

Men nu er han ikke mere skoleleder eller andet, hvor der skal produceres et eller andet. Nu er han politiker, som ikke selv skal producere, men finde på, inspirere og opfordre til at komme ud af vanetænkningen. Det kan han. Om partiet kan klare sig, hvis han en dag træder fra som formand, kan man tvivle på. Det er meget personbundet. Så vil man savne ham. Han er unik.