Alt om jobsøgning og karriere

Du skal kreere det perfekte CV, du skal skrive en fængende ansøgning, du skal skille dig ud fra mængden, din grafik skal være på plads. Din personlige branding skal være opdateret, du skal svare på spørgsmål, du skal være ærlig - men ikke for ærlig - og sidst, men ikke mindst, er der ting, du simpelthen ikke må sige til selve jobsamtalen. Alle disse ting skal gøres hver eneste gang, du søger et job. Det kan virke uoverskueligt, men fortvivl ej: Kforum har samlet alle de bedste artikler, tips og tricks til, hvordan du kommer helskindet igennem til din næste ansættelse. 
CV
Første skridt på vejen mod dit næste job er at kunne præsentere dine kvalifikationer på en appetitlig måde. Det førstehåndsindtryk, du skaber med dit CV, er afgørende for, om du bliver lagt i den rigtige bunke.
Et bud på, hvordan man kan fremstille sine svagheder. 
 
Hvis du ikke synes, at du får nok respons på dine ansøgninger, kan det være, at du skal kigge dit CV igennem en gang til. Har du opstillet det på den rigtige måde? Har du husket dit frivillige arbejde? Er du for lang i spyttet? Skriver du det rigtige først? Du kan få inspiration til at opbygge det gode CV ved at finde forskellige skabeloner, som du kan sætte dit CV ind i. 
 
Du kan også gå lige til sagen og se, hvordan du skaber det perfekte CV. I artiklen finder du blandt andet gode råd om, hvilke farver der virker bedst, hvilke ikoner der er no go, altså helt overordnet input til, hvordan du skaber det bedste visuelle udtryk.
 
Barney Stinson formår om nogen at rocke sit CV. Hvis du ikke selv ligger inde med en bucket-list som Barney, anbefaler vi dog at tone ned for special effects. 
 
Når du søger en opslået stilling, har du en ramme, du kan udforme din ansøgning indenfor. Den uopfordrede ansøgning kræver, at du kommer hurtigere på banen med viden om virksomheden og branchen, fordi du selv kommer møvende uden at have fået en invitation. Og så er du ikke engang begyndt at formulere dig endnu.Det med at gennemskue nøjagtig, hvad man skal skrive i sin ansøgning for at matche virksomheden fuldstændigt, kan være en svær disciplin. 
 
Et godt CV er dog sjældent nok -  det skal selvfølgelig bakkes op af den gode ansøgning.
 
Netværk
Du er kun så stærk som dit netværk. Som jobsøgende kan det være svært at komme ud og udvide netværket og skabe nye kontakter. Men det er en vigtig del af det at søge arbejde, derfor kan du i denne artikel få gode ideer til, hvordan man skaber den første kontakt til virksomhederne. Der er også gode råd at hente her, hvis du som nyuddannet skal lande din drømmestilling.
 
Dit digitale fodspor er en del af din personlige branding, og her giver vi gode råd og vejledning til, hvordan du nemt og hurtigt kan sørge for at styrke dit personlige brand.
 
Det er vigtigt, at din digitale identitet stemmer overens med den person, du fremstiller i din ansøgning og i dit CV.
 
Er du lidt af en nørd og ønsker måske at gøre lidt mere ud af din LinkedIn-profil, så har Dansk Journalistforbund udgivet en guide til, hvordan du blandt andet opbygger et overskueligt karriere- og kompetenceoverblik, og hvordan du skaber værdi for dit netværk i dine opdateringer. Du kan læse guiden her.
 
Mangler du indspark, der kan få dine kreative sider frem i dig? I denne artikel om infografik finder du gode råd til layout, farver og typografi.
#REKLAMEPLADS#
 
Hvis ikke de grafiske versioner af det gamle Curriculum Vitae taler til dig, kan du altid gå med en rap som Étienne her: Yo is more.
 
Jobsamtalen
Du har gjort det! Du er blevet indkaldt til en samtale, men ..! Hvad skal du sige? Hvordan skal du fremstille dig selv på den bedste måde? Her får du gode råd til, hvordan du bedst svarer på de 27 dræberspørgsmål, der oftest bliver stillet under en jobsamtale. 
 
Her kan du få en guide til, hvordan du med dit kropsspog, tøj m.m. bliver endnu bedre til at give det bedste førstehåndsindtryk. 
 
Det er vigtigt at have de bedst mulige kort på hånden inden jobsamtalen. At være sikker på, hvad du skal sige, kan hjælpe dig langt hen ad vejen. Det er dog lige så vigtigt at være klar på, hvad der ikke skal siges under en jobsamtale. I denne artikel kan du læse otte ting, du i hvert fald ikke skal sige til jobsamtalen. 
 
 
Du er kommet helskindet igennem alle de spørgsmål, der er blevet stillet dig, og du kan næsten se enden på den krævende samtale. Men der mangler stadig en ting. De spørgsmål, du skal stille dem. I denne artikel får du 60 ideer til spørgeteknik, som du kan kombinere med 15 spørgsmål til din næste chef
 
Det perfekte CV og den gode ansøgning skal fremstille dig som den mest kompetente, initiativrige, samarbejdsvillige og selvstændige medarbejder, men husk, at det skal fremstilles på en måde, så du stadig kan se dig selv i ansøgningen, så derfor: Be yourself – everybody else is taken
 
Lige på falderebet ønsker vi her på redaktionen at give dig de bedst mulige kort på hånden, derfor giver vi dig gode karriereråd fra de rigtigt gode
 
Held og lykke!

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også