Folkemødet: Kig mod Gotland
Syvende udgave af Folkemødet på Bornholm er vel overstået, og det er tid til at gøre status. I den forbindelse er det passende at se på, hvordan det unge folkemøde har udviklet sig i sammenligning med Folkemødets rutinerede svenske moder Almedalen, som løber af stablen for 49. gang i første uge af juli på Gotland.
af Hanne Skak
Siden Folkemødets fødsel i 2011 har den danske udgave udviklet sig til en stor og selvstændig politisk festival, men mon ikke mor og datter kan lære noget af hinanden i den videre udvikling?
Eliten eller folket?
Et af de største kritikpunkter af Folkemødet er, at det kun er eliten og samfundets absolutte top, som er til stede og omgås hinanden. Nogenlunde samme kritik lider Almedalen under, og det har i år fået den svenske statsminister Stefan Löfven til at fravælge Almedalen til fordel for en charmetur rundt i Sverige for at tale med ”almindelige mennesker”.
Almedalen 2016.
Hvis man sammenligner Folkemødet og Almedalen i dag, er Folkemødet markant mere folkeligt end Almedalen, hvor man stadig ser mange lukkede arrangementer, hvor kun samfundets absolutte spidser har mulighed for at deltage. På 2017-udgaven af Folkemødet så man gang på gang hr. og fru Danmark gå direkte hen til en minister, politiker eller erhvervsperson og forklare sit syn på nationens tilstand.
Flere toppolitikere har under Folkemødet givet udtryk for, at de prioriterer denne dialog med borgerne og har sat mere tid af til dette frem for deltagelse i debatter og planlagte arrangementer. Måske kan Almedalen og de svenske politikere lære noget af danskerne, og måske kan øget borger-dialog på en solbeskinnet ø være med til at lægge en dæmper på den politikerlede, som præger begge lande.
Tom snak eller politik?
På Almedalen har hvert parti i Riksdagen sin egen dag, hvor alle mikrofoner og lyskegler peger på lige netop dette parti. Det giver naturligt partierne et incitament til at udnytte opmærksomheden og præsentere vigtige nyheder fra deres politiske spiseseddel. Partier bruger derfor Almedalen til at lancere vigtige politiske udspil.
På Folkemødet har hver partileder 30 minutter på hovedscenen og bliver efter nogle timer afløst af en ny partileder, hvilket giver mærkbart mindre opmærksomhed per partileder. Dette kombineret med de danske partiers tradition for at benytte sommergruppemøder til at lancere politiske udspil resulterer i, at talerne på Folkemødet ofte bliver relativt ligegyldige.
Skal Folkemødet hæve sit politiske niveau, skal hvert enkelt parti simpelthen have mere opmærksomhed, og partierne skal beslutte sig for at hive nogle politiske esser frem af poloshirten på Folkemødet. At udvide Folkemødet, så hvert parti kan få sin egen dag, er utopisk, men at sikre hver partileder en live-sendt partiledertale samt efterfølgende interview i live-tv, hvor talen diskuteres, som man ser det i Sverige, kunne måske hjælpe lidt på det.
Folkemødet 2017.
Debat eller metadebat?
Ovenstående påvirker naturligt nok mediernes dækning af Folkemødet. En af Folkemødets børnesygdomme er, at mediedækningen stadig hænger fast i en form for metadebat om Folkemødet selv i stedet for om indholdet i de arrangementer, der bliver afholdt på Folkemødet.
Hvad er Folkemødet, er det for dyrt, hvad får vi ud af det, og hvorfor skal det ligge på Bornholm? Det er stadig nogle af de mest beskrevne temaer under Folkemødet. Og det mest brugte spørgsmål under Folkemødet må stadig være ”hvad synes du om Folkemødet?”
Her har Folkemødet virkelig noget at lære af Almedalen, hvor det politiske indhold løftes frem og gang på gang kan rydde forsiderne på de svenske aviser. Folkemødet i sig selv må snart være et uddebatteret emne, og tiden er inde til, at Folkemødet tager næste skridt, hvor mediedækningen afspejler indholdet i de mange politiske diskussioner, der bliver rejst i Allinge.
Derfor gør medier, politikere og ikke mindst arrangørerne bag Folkemødet klogt i at kigge mod Gotland i første uge af juli. Godt nok har Folkemødet vokset sig stor og stærk, men der er stadig meget inspiration at hente hos den svenske moder.
