Der knytter sig et lille paradoks til Aarhus, når samtalen handler om byens identitet og omdømme.

Siden Aarhus i begyndelsen af 1900-tallet overhalede alle andre større byer i Jylland, har byen stort set kun oplevet succes og fremgang. Aarhus har landets højeste koncentration af universitetsstuderende og højtuddannede, en fantastisk beliggenhed, en række internationalt anerkendte kulturinstitutioner og museer, et levende by- og kulturliv. Derudover er den hjemsted (eller nærmeste større by) for globale virksomheder som Lego, Arla, Vestas og Grundfos og et bredt spektrum af erhvervsklynger og innovative virksomheder.

Men Aarhus sammenlignes altid med København. Aarhus er ’den evige toer’, lillebroren, der står i skyggen af København, byen, der ikke er en rigtig storby, måske heller ikke engang verdens mindste af slagsen – og byen med mindreværdskomplekser, siger nogen. Aarhus ender let som den mellemste i en søskendeflok, der råber op for at få opmærksomhed, men sgu ikke skal tro, den er noget særligt – heller ikke når den faktisk er det og gør det rigtigt godt.

Er Aarhus ved at finde melodien?
Aarhus slipper aldrig helt for sammenligningen med København – sådan er det at være den andenstørste by. Men København er ikke den rette målestok, og Aarhus behøver ikke at se sig selv i det lys, selvom andre gør det. Sted-brands styrer ikke selv de samtaler, der definerer dem i andres øjne. Til gengæld har de unikke muligheder for at skabe nye samtaler og for at engagere ildsjæle og gøre indbyggere til stolte ambassadører for det sted, de bor, hvis de for alvor tør gå egne veje og være noget i sig selv.

Noget tyder på at Aarhus efter et par mindre vellykkede forsøg på by-branding er ved at finde melodien. Der blev smilet og drillet, da Aarhus tog munden lidt for fuld med ’Aarhus – Danish for progress’, og det slogan blev også stilfærdigt udfaset efter et par år.

Wienerbrød for fremskridt ... eller noget.

Det kan også være svært at se logikken i først at udskifte Å’et i Aarhus med et dobbelt ’Aa’, fordi det er mere internationalt, for derefter at kalde byens nye bydel på havnen Aarhus Ø.

Havde jeg siddet i juryen, ville jeg heller ikke have valgt MOMU som navn for det nye og helt fantastiske Moesgaard Museum, når nu et af verdens mest kendte museer hedder MOMA.


Det nye Moesgaard Museum, MOMU, designet af Henning Larsen Architects.

Det er med andre ord ikke et gammeldags fokus på logoer og slogans, der er lykkedes for Aarhus. Den afgørende forskel handler ikke om, hvad man har sagt, men om hvad man har gjort.

To succesparametre
Etableringen af Kunstmuseet Aros 2004, det nye Moesgaard Museum og åbningen af byen mod havnen – med Dokk1 som højdepunktet indtil videre – markerer et niveauskift for Aarhus som kulturby. De er samtidig eksempler på kulturbranding, der gennem oplevelser fungerer som generator af de gode samtaler, der flytter byens omdømme. Aarhus har måske ikke sagt alt det rigtige, men byen har gjort meget af det rigtige i en længere årrække.

Ron Muecks BOY, der efterhånden er blevet kendetegn for kunstmuseet Aros.

Byen er derfor godt gearet til året som Europæisk Kulturhovedstad 2017 og fik en flot start og modtagelse ved åbningen for nylig, ligesom man med effektivt pressearbejde allerede har fået en række positive omtaler af byen i internationale medier. Kulturåret bliver en anledning til en masse kulturoplevelser for indbyggere og turister – også mange udenlandske, håber man – for en samlet investering på 430 millioner kroner. Den helt store og langsigtede værdi af den investering afhænger dog af, om projektet lykkes med to ting i det kommende år.

Den ene er, om kulturåret bliver en succes, der reelt beriger den vigtigste målgruppe – indbyggerne i og omkring Aarhus og Region Midtjylland – fordi den styrker selvfølelse, identitet og gør dem stolte af det sted, de bor.

Den anden og mindre synlige er, om de netværk og samarbejder, der er etableret på tværs af de mange kommuner og deltagende aktører, vil blive aktive og skabende på tværs af især det østjyske netværk af byer, med Aarhus som det naturlige center. Der er store drømme om, at dette netværk af byer vil udgøre en østjysk millionby engang i fremtiden, og det kræver samarbejde.

Tilbage står stadig et enkelt, men også lidt dybere spørgsmål, som Aarhus endnu ikke har besvaret, men som vi måske bliver klogere på i de kommende år. Hvad er indholdet i det projekt, der skal definere det særlige ved Aarhus? Progress, rethinking, skabelse af rekreative byrum til den talende klasse, bæredygtig udvikling, viden og uddannelse er jo fokus for de fleste byer nu om dage.

Hvad skal være det særlige, hvor Aarhus viser, at man tør gå sine egne veje og være helt sin egen? Finder Aarhus ind til den kerne, eller vokser den frem nedefra, behøver man ikke længere at skulle sammenligne sig med andre – uanset størrelse – og så bliver Aarhus for alvor interessant for verden.