Har du K-factor?

Et hold af studerende fra KUA og IT-Universitetet løb med sejren til årets ComCaseCompetition i global kommunikation. De fire studerende kom med et originalt forslag til, hvordan årets casevirksomhed Novozymes kan rekruttere de såkaldte millennials som ambassadører for biologien som en kernefaktor i den bæredygtige udvikling.
Årets internationale ComCase-konkurrence, der er åben for alle kandidatstuderende inden for kommunikationsfeltet og som drives af Djøf, CBS og UNGKOM, blev afholdt på Copenhagen Business School for syvende gang.
 
Studerende fra 16 forskellige universiteter fra otte lande, heriblandt USA, Spanien og Iran, konkurrerede om at finde en kommunikativ løsning på følgende virksomhedscase fremsat af Novozymes: ”Creating better lives without costing the earth”.
 
”Så snart vi hørte om konkurrencen, begyndte vi tre KUA-folk at tænke i løsningsmuligheder. Vi blev hurtigt klar over, at for at finde den rigtige løsning måtte vi styrke vores team med stærke it-kompetencer. Heldigvis fandt vi sammen med Laura Ivanoff, der er bachelor i kommunikation og nu læser master på IT-Universitetet”, fortæller Cecilia Mandrup.
 
Gruppens løsningsforslag tager udgangspunkt i, at der allerede findes store onlinemiljøer for hightech-interesserede, bl.a. i LEGO-regi. Gruppens løsning er at linke op til de eksisterende miljøer samt skabe interesse for et biotech-onlinemiljø, hvor medlemmerne kan byde ind, dels med udviklingsideer til Novozymes, dels for at sprede kendskabet til den store rolle, biologien udfylder indenfor bæredygtighed.
 
Mads Twomey-Madsen, Vice President, Global Communications hos Novozymes,‎ er begejstret for gruppens løsningsforslag. ”Vi har fået et stort skud ideer og indsigt. Vindergruppen kom med et rigtig spændende forslag, der kan motivere til at udforske biologiens muligheder”.
 
Begejstringen deles også af juryformand Craig R. Scott, Professor and Chair of Department of Communication, Rutgers University: ”Jeg er meget imponeret over kvaliteten af forslag fra deltagerne. At kunne levere så gode bidrag på kun 24 timer fortæller meget, om hvor godt både de studerende og deres fag magter at gøre teori til praksis”.   
 
Vinderholdet modtog 25.000 kr. samt en middag med Mads Twomey-Madsen.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også