|
|
ASMR er formlen for dit stressede jeg
De knaser, krøller og hvisker dig til ro

ASMR er betegnelsen for den tilstand, du kommer i, når du bliver draget omsorg for og føler velbehag eller dyb afslapning. Tusindvis af videoer giver dig den følelse (hvis du altså er modtagelig) gennem knitren foran, hvisken ind i og nulren af mikrofoner. Plus mange andre beroligende handlinger og lyde. Foto: www.self.com/story/asmr-video-star

”Danske Tine hvisker til en million verden over” og ”Det hjælper at hviske i søvn”. Hviskekommunikation, en underart af ASMR, er lige nu et voksende fænomen. Det er en stemmetrend, som har millioner af følgere på YouTube, egne Spotify-kanaler og dedikerede forskergrupper, der forsøger at afdække virkningen og omfanget af samt motivationen for at producere og forbruge hviskekommunikation.
Hviskekommunikation er en gren af ASMR (Autonomous Sensory Meridian Response), som betegner den afslappende følelse, man kan få af lyde som regn, hvid støj, rolig musik og – ja, hviskende stemmer. Det er langt fra nyt, at lyde kan virke beroligende, da lyde længe har været brugt til både drømmerejser, meditation og behandling af søvnløshed. Både hjerneforskere og børnepsykologer opfordrer at bruge stille sange og hvisken til at få børn til at sove.
 
En af de mange slags beroligende ASMR-videoer.
 
Mange af brugerne af ASMR-videoer skriver, at de netop bruger lydene til afstresning, afslapning og til at falde i søvn. Men fænomenets udbredelse, grupperingerne og hypen omkring bestemte lyde og de mange lydfokuserede videoer, der får millionvis af visninger, er nyt. Det er også nyt, at så mange fortæller åbent om deres ASMR.
 
Autonomous sensory betyder, at det er kroppen selv, der genererer en følelse til sig selv. Meridian er følelsens topning eller peak, og response er reaktionen på den interne eller eksterne stimuli. På dansk bliver det noget i retning af ”selvgenereret følelsestopning” – ASMR betegner altså ikke lydene, men derimod den behagelige følelse, man måske oplever. Det er nemlig ikke alle, der oplever ASMR eller reagerer positivt på lydene. Enten oplever de ikke noget, eller også bliver de irriterede eller ligefrem frastødte.
 
 
De fleste kan forstå det beroligende ved at lytte til lyden af regn eller musik, mens hvisken kan virke for intens og irriterende med den tydelige vejrtrækning og ensformige lyd. Men hvis vi giver os hen, kan lyde, og i særdeleshed hvisken, altså trigge en bestemt sindstilstand. Og hvis du stadig tænker: Really?!? Kan smask og pust i en mikrofon være rart? Hvordan?!?, så læs med.
 
Hvisk dig i søvn
I de ASMR-videoer, der findes på YouTube, er det tit helt almindelige hverdagsting, der foregår, såsom at bladre i en stak papirer, børste hår eller tale lavmælt om noget, der er sket for nylig. Det føles på mange måder som om, man hænger ud med en ven:
 
Nærvær og fortrolighed. To luksusvarer i en travl tidsalder.
 
I hviskevideoerne er det ofte kvinder, der hvisker meget tæt på mikrofonen og kameraet og ingen andre lyde. Det er altså kontakten mellem seeren og hviskeren der er 100 % i fokus. Hvisken kan som regel kun høres, hvis vi er helt tæt på et andet menneske, og det er kun mennesker, som vi stoler på, der får lov at komme så tæt på. Hvisken er derfor forbundet med tryghed.
 
Derudover taler de fleste af os sagte eller hvisker, hvis vi trøster eller putter et barn, og det kan derfor være indlejret i os allerede fra barndommen, at hvisken betyder trøst eller afslapning. Lyde kan bruges til at genkalde sig minder, og visse lyde kan derfor være forbundet med behagelige situationer eller associationer, som fx slikpapir og glaskugler, eller når Amélie fra Montmatre slår hul på sin creme brulé med en teske.
 
Så når vi hører nogen hviske, så kan det associere tryghed, intimitet og nærvær – følelser, som hjælper os med at slappe af. Det er derfor heller ikke underligt, at videoerne bliver brugt mod søvnbesvær, stress eller ensomhed. De, der oplever ASMR, sammenligner følelsen, som videoerne giver dem, med tilfredsheden ved at bruge en kløpind eller få hovedbundsmassage. Det kilder i hovedbunden, ned ad ryggen og forplanter sig i kroppen.
 
Den audiovisuelle stimulans fungerer som et frirum, symptombehandling eller copingstrategi i en travl hverdag. Når vi lytter til hvisken frem for lyden af regn, lytter vi desuden til ordene, og vi kan dermed få overdøvet vores egne tanker og lettere falde til ro eller i søvn:
 
Mange bruger ASMR-videoer mod søvnproblemer, stress og angst.
 
Og så er det nemt: Online kan du finde den lyd, der passer til netop dig, og onlinefællesskaber med andre, der har det på samme måde.
 
Har du det godt?
Udover nærværet og den beroligende effekt, som hvisken i sig selv har, så er videoerne visuelle og tit orienteret mod omsorg. De fleste videoer starter med øjenkontakt og med, at hviskeren spørger, om du har det godt. Undervejs kan der være spørgsmål til, om du fx også godt kan lide lyden af hår, der bliver redt. Visse youtubere foregiver desuden at være massør, frisør, læge eller terapeut for yderligere at etablere sig som omsorgsgiver.
 
På YouTube var der fx en, der spurgte mig: ”Er der nogen olier, du er allergisk overfor”, og ”Har du noget imod at få olie i håret”, før hun gik i gang med den imiterede hoved-/ skuldermassage:
 
Afslappende og frydefyldt for dem, ASMR virker på.
 
Og det kan måske virke lidt bizart, men de retoriske spørgsmål gør, at vi som lyttere bliver aktiveret og inddraget. Vi bliver inviteret ind i et fællesskab og en interaktion med et andet menneske i lige præcis det omfang, vi ønsker. Videoerne kan stoppes, gemmes og genafspilles, og du kan modtage, hvad du vil, når du vil, og så længe du vil. Det er dig som lytter, der har kontrollen. 
 
Der kræves intet af dig. Der er intet pres. Ingen forventninger. Ligesom når du hører podcasts eller lydbøger, bliver der ikke forventet nogen modydelse, skærpet opmærksomhed, eller at du præsterer på nogen måde. Og i modsætning til når kendte skuespillere indlæser lydbøger, bliver du fri for at skulle forholde dig til en anden persons stemme og personlighed.
 
Hviskestemmer er anonyme og lyder næsten ens, så de er ikke underlagt den ubevidste tillægning af personlighedstræk, som vi forbinder med visse stemmekarakteristika som læsp, mumlen eller knirk. Hvis vi lukker øjnene, kan hviskeren være hvem som helst.
 
Dine oplevelser bliver mine
For dem, som ikke oplever ASMR, er hviskekommunikation et underligt fænomen, og ASMR-youtuberne kan virke akavede eller ligefrem creepy. Der er fx masser af videoer af folk, der spiser forskellige typer mad, krøller papir eller trommer med fingrene på en træplade meget tæt på mikrofonen. Nogle spiser endda knasende mad med plastikhandsker på for at intensivere oplevelsen yderligere:
 
En ASMR-video i en af nichekategorierne.
 
Selv de, der oplever ASMR, siger, at virkningen afhænger af humør og indstilling. Og så afhænger det selvfølgelig af, at den, der laver ASMR’en, tager det alvorligt og skaber en følelse af identifikation. Når vi ser eller hører en, der får børstet hår, skulle vi gerne få følelsen af selv at få børstet hår.
 
Lyden kan altså genskabe følelsen, som handlingen giver, og andres oplevelser opleves som vores egne. Det er ikke brain science – eller det vil sige, det er det faktisk. Hjerneforskningen i spejlneuroner viser netop, at der er aktivitet i den samme del af hjernen, når vi fx selv skræller en appelsin, som når vi ser andre gøre det. Dette er årsagen til, at vi græder med de fiktive karakterer i en film eller føler lettelse og lykke, når mor og datter bliver genforenet i Sporløs.
 
ASMR i fremtiden
Det er svært at sige, om hviskevideoer stadig er det, vi slapper af til om 30 år. Stressniveauet og -omfanget er forhåbentligt lavere til den tid, og der findes sikkert mange alternativer til YouTube. Allerede nu eksperimenteres der fx med ASMR i virtual reality.
 
Det er dog temmelig sikkert, at vi stadig vil have behov for nærvær og frirum, hvor vi kan slappe af. Tilfredsstillelsen ved bestemte lyde forsvinder heller ikke, og måske kan forskningen og videreudviklingen af ASMR gøre os klogere på, hvad der sker i kroppen, og om lyde kan bruges mere systematisk i stressbehandling. ASMR i terapi- og behandlingsverdenen giver især mening, da det er lettilgængeligt og hverken kræver recepter, særlige klinikker eller lægeaftaler. Det er bare at klikke sig ud i det.
 
The New Yorker har i deres serie Obsessions også undersøgt ASMR og hvorfor man bliver afhængig af den tilfredsstillende trend.

Relaterede artikler

De unge kvinder knirker - ”Vocal fry” er efterhånden et velkendt fænomen i USA – både blandt unge piger og ældre sprogforskere. Nogle kalder fænom...
Læg dit fokus her. Kun her. - Den moderne arbejdsplads oversvømmer folk med beskeder, møder og distraktioner. Til tider kan strømmen blive så voldsom,...
Kan du høre lyden af mere lyd? - Radiomediet har gennem sin snart 100-årige historie flere gange været erklæret død, døende eller på vej til at blive ers...
Har du lyttet til dit brand i dag? - De bedste brands synger til alle sanserne. En symfoni af oplevelser, hvor hvert touchpoint støtter op om samme melodi. M...
Subway Surfers, tilbage på skolebænken! - Skal grundskolerne indføre mobilforbud? Ja, er det korte svar. Det er på tide at stramme op lokalt på skolerne efter et ...
Sådan bryder du lydmuren - Det er ikke kun muligt for dem med store økonomiske overarme og flotte lydstudier at producere veltilrettelagt og intere...
Den analoge hjælp til det distraherede sind - Notesbøger, der på smuk og kunstnerisk vis indeholder to-do-lister, kalendere og noter, er populære i en sådan grad, at ...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

67 JOB

Pressemedarbejder og webredaktør (barselsvikar)

Se alle job Indryk job

Job

Praktikant

Frist: 1. november

Interns in Communication

Frist: 22. oktober

Brand Program & Project Manager

Frist: 30. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.