Fem gode nyhedsbreve, du kan lære noget af
Om man synes, at et nyhedsbrev er godt eller ej, er fuldstændig subjektivt. Derfor er det ikke alle, der vil synes, at et givent nyhedsbrevet er godt. Forcen ved nyhedsbrevet er netop, at man kan målrette baseret på data, man har og får, og derved ramme en specifik målgruppe. Men én ting er helt sikkert: Når vi kigger på tallene, er det, vi tror er et godt nyhedsbrev, sjældent et godt nyhedsbrev.
Når jeg spørger vores kunder, hvad de personligt selv synes, er et godt nyhedsbrev, siger de næsten altid de samme ting. Og i hvert fald disse tre:
- Det skal være relevant.
- Det skal være til MIG.
- Det skal være overskueligt at skimme.
Når jeg så spørger, om de selv laver nyhedsbreve, der er sådan, er svaret tit njahh …
Når man laver nyhedsbreve, er det faktisk ikke helt forkert at tage udgangspunkt i, hvad man selv synes, er fedt at modtage. Det er i hvert fald en start. Og skal vi lige starte med at aflive denne myte: Modtagere af BtB-nyhedsbreve er ikke kedeligere og helt anderledes mennesker end modtagere af BtC-nyhedsbreve. Så lad være med at lave nyhedsbreve, du ikke engang selv vil modtage.#REKLAMEPLADS#
Nyhedsbrevets anatomi
Der er rigtigt mange faktorer, der er med til at stemple et nyhedsbrev som godt:
- Har du styr på din målgruppe?
- Har du styr på din e-mail value proposition?
- Har du styr på det tekniske, så det rent faktisk kommer frem?
- Hvad med indholdet?
- God billedkvalitet?
- Er det brandet, så der er synergi med sitet?
- Har du styr på, hvad der skal komme ud af nyhedsbrevet?
- Hvad er succes?
- Har du styr på, hvad du kan optimere til næste gang?
- Hvordan du gør det?
Ovenstående (og meget mere) er noget af det, som afsender skal have en idé om, inden et nyhedsbrev bliver godt. Og i sidste ende er det din modtager, der bestemmer, om det er godt. For du har vel også styr på at læse statistikken – og et system, der gør det, korrekt?
Et godt nyhedsbrev når sine mål. Om det er et salgstal, antal downloads på siden, antal nye abonnenter. Hvis du ikke ved, hvad du vil opnå, ved du ikke, om dit nyhedsbrev er godt. Åbnings- og klikrate kan ikke stå alene som KPI’er.
Et godt nyhedsbrev er ikke en statisk størrelse. Det er et ongoing arbejde. Men vi kan vel alle blive enige om, at et godt nyhedsbrev er et, der virker? #REKLAMEPLADS#
Nyhedsbreve, der virker
Selvfølgelig er der noget, der går igen hos dem, som gør det godt – som alle (uanset fag) kan lære af. Og det er de elementer, vi, der arbejder med nyhedsbreve, skal lægge i vores egen nyhedsbrevsværktøjskasse.
Og husk: Der er ingen, der ønsker at tage på en oplevelses- eller afkodningsrejse i dit nyhedsbrev. Groft sagt.
Når det kommer til opsætning, er der fem vigtige takeaways:
1. Fjern støjen
Gå din statistik igennem, og fjern alt det, folk aldrig klikker på, og som basalt set bare er fyld. Det er støj og stjæler i værste fald opmærksomheden fra det, du gerne vil have dine modtagere til at gøre.
2. Gør det nemt at skimme
Stærke overskrifter, tekst, der er nem at skimme, god call-to-action og masser af luft.
Husk, du er havnet i indbakken, hvor der også er andre, som vil have opmærksomhed.
Med et skimmable design respekterer du din modtagers tid.
3. The Magic of the Button
Hvis virksomhedens designguide ikke tillader knapper – så overvej dem alligevel i nyhedsbrevet. Der er en årsag til, at man i nyhedsbrevskredse taler om “the magic of the button”.
Vi hjælper vores modtagere rigtigt meget, hvis vi er bedre til at fortælle, hvad vi vil. Brug knapperne i designet til at tiltrække opmærksomheden og fortælle dem, hvad de skal.
4. Overvej balancen mellem billeder og tekst
Billeder er gode i nyhedsbreve – så længe de giver mening. Men overvej, om det gør det nemmere for modtagerne at overskue og reagere på indholdet, hvis der blot er tekst.
Tendensen går klart mod, at man afhængigt af budskab og formål benytter sig af et miks af begge. Billeder er med til at give indtrykket af et stærkt brand, hvorimod “text only” giver et mere personligt præg. Men pas på en wall of text. Hvis det er nødvendigt med meget tekst, så sørg for at dele det op, så det er nemt at skimme.
5. Hav styr på teknikken
Når du får styr på, hvilke indbakker dine modtagere har, ved du mere om, hvordan du skal optimere dit indhold. Det kan f.eks ikke betale sig at bruge 4 timer på en GIF, når 70 % af dine modtager åbner nyhedsbrevet på en desktop i Outlook 2013.
Det handler om at lave nyhedsbreve, der kommer frem og kan læses. Så det skal der være styr på.
Dit nyhedsbrev skal altid kunne læses på en mobil. End of story.
Her får du fem nyhedsbreve, som er gode – fordi de virker:
1. InVision
Her er vi ude i en KISS (Keep it simple, stupid), der nærmest er genial. Invision er præget af gode billeder, tydeligt gennemarbejdede overskrifter, letlæselig og overskuelig tekst og et klart call-to-action.
Denne forholdsvis nye trend er baseret på det, der hedder triangular design. Men det er ikke for alle. Det kommer an på dit “produkt”. Og hvis man ikke kan (eller skal) fatte sig i korthed, er dette design helt forkert.
-kopi.jpg)
2. Wistia bruger designet delvist. Med succes.
3. Litmus
Klassisk “capture, convince, click”-template, med klare skillelinjer mellem indholdet. Men de har måske også en unfair fordel, da de driver en af verdens bedste statistikværktøjer til nyhedsbreve/e-mailmarketing ...
.png)
De har iøvrigt forskellige designs til forskellige formål. Her er deres Litmus Weekly, som skal give et hurtigt overblik:
4. Quartz
De laver en del forskellige nyhedsbreve, men Quartz Obsession er et af mine absolut yndlingsnyhedsbreve. Også på det helt subjektive personlige plan.
Et helt nyhedsbrev om et tema såsom farven lilla, boybands, The Emmys, megastorms. Alt det, man slet ikke vidste, man havde lyst til at vide i detaljer. De bruger på elegant vis alle de “gimmicks”, man kan bruge, for at modtageren føler, de “får noget”:
- Korte facts
- Quiz-elementer
- Lækre billeder og GIFs
- Citater
- Velskrevet og fyldt med gennemarbejdet viden.
Alt sammen pakket ind i en lækker en-kolonnes opsætning, der gør det meget overskueligt at skimme på trods af længden. Og det er alle de elementer, der gør, at man som modtager liiige skal se, hvad der er i det næste nyhedsbrev. Om “🍃Lettuce: The king of greens”.
5. Jokeren – Bureaubiz før re-branding
Jeg startede med at sige, at det vi tror er et godt nyhedsbrev, sjældent er det. Og det omvendte gælder også.
Jeg tror ikke, vi kan blive uenige om, at Bureaubiz’ gamle nyhedsbrev trængte til en grafisk overhaling. Men faktum er, at det virkede virkeligt godt – og de gode elementer fra det gamle nyhedsbrev blev overført til det nye, som med den læring kom til at virke lige så godt.
Et dagligt nyhedsbrev kræver, at man hurtigt kan få et overblik. Støjen er fjernet, og jeg ved som modtager, hvad jeg skal. Modtagerne er igennem lang tid blevet opdraget med artikler af god kvalitet, med stor nyhedsværdi.
Flere af jer vil stå med samme udfordring, når der skal rebrandes. Bare husk at tage de elementer, der virker med i den nye template, og bliv ved med at måle og optimere.
Er du ikke enig? Godt.
Hvis du synes ovenstående eksempler er for kedelige, for lange, for korte, i det hele taget forkerte. Superfint. Det er nemlig det, jeg vil frem til.
Et godt nyhedsbrev er nemlig … subjektivt. Og det er meget bedre at kigge på tallene (statistik, mål, bundlinje) end at “synes og føle” noget.
