|
4 råd til performeren
Fire uundværlige råd før du går på scenen

Sabrina Vitting-Serup, da hun vandt The European World Championship i juni 2016 i Tampere, Finland.

Skrevet af
Der er ingen vej uden om: Du bliver kun en stærk taler, hvis du investerer tid og energi i at blive bedre. Men hvordan kommer man i gang med udviklingen? Du kan jo passende starte her med verdensmesterens fire bedste råd til, hvordan du brænder igennem på scenen og får dit budskab igennem til publikum.
Alle kan blive gode talere, om man så helst vil bruge sit talent på de skrå brædder, på den anden side af eksamensbordet eller foran bestyrelsen ved halvårsregnskabet.
 
Det handler først og fremmest om at finde den rette hjælp, der kan presse dig til altid at blive bedre. Det er i hvert fald min erfaring efter halvandet års deltagelse i lokale, regionale, nationale, europæiske og verdensomspændende talerkonkurrencer. Derfor får du her det første skub i form af de fire pointer, der fik mig på rette kurs mod titlen som The World Public Speaking Champion – så er du i gang!
 
 
Fire af de dyrekøbte råd får du ganske gratis her:
 
1) Hvorfor?
Det absolut vigtigste, uanset om du fremlægger tørre årsregnskaber i andelsforeninger eller deler tårevædede erfaringer fra din tid i Sydamerika, er at gøre det klart, hvorfor du taler. Mange vil sige: ”Fordi jeg blev bedt om det”, men det er sjældent grund nok til at levere en overbevisende præstation. Du skal ville noget med din tale, for at den resonerer med publikum. Derfor finder jeg altid frem til budskab og formål, før jeg begynder at lave en tale.
 
Budskabet handler om pointen med talen. Lad os tage årsregnskabet i andelsforeningen som eksempel: Hvorfor skal andelshaverne høre det? Det kunne fx være, at foreningen er ved at gå konkurs, eller at foreningen har masser af penge, så det er et godt tidspunkt at investere i bygningen. Den slags kan publikum forstå, hvorimod ”at renten stiger eksponentielt, men langsommere end vi havde forventet i foråret ’14” godt kan falde til jorden…
 
Formålet med talen er en anden sag. Det handler om den effekt, talen skal have på publikum. Skal de fx informeres? Inspireres? Eller måske motiveres?
 
Hvis du blot vil informere, skal du ikke forvente, at publikum gør eller tænker noget efterfølgende. De vil maksimalt kvittere med et ”Det er noteret!”. Hvis du inspirerer dem, giver du dem stof til eftertanke, men opfordrer ikke til konkret handling. Det gør du til gengæld ved at motivere. Her giver du publikum et konkret ’call to action’ som fx: ”Læg lånet om nu!”.
 
Det er altid godt givet ud at få styr på budskab og formål, for hvis du ikke ved, hvorfor du taler, er der stor chance for, publikum heller ikke gør.
 
2) Ja! Igen!
Jo oftere, du tager scenen, jo bedre bliver du. Et superirriterende og kliche-klingende råd, men der er ingen vej uden om: Du skal øve dig for at blive en god taler.
 
Sabrina Vitting-Seerups vindertale ved den europæiske finale i Public Speaking på JCI's Europakongres i Finland, 2016.
 
Personligt var jeg længe overbevist om, at de store talere havde en eller anden hemmelighed, der gjorde dem i stand til at indtage scenen spontant og alligevel fremstå karismatiske og klare i mælet. Desværre fandt jeg aldrig hemmeligheden… Det eneste, der har virket for mig, er at øve de tre elementer af talergerningen:
 
For det første, skal du finde frem til måden, du bedst komponerer en tale på. Har du fx brug for at skrive den ord for ord, som et manuskript? Jeg går personligt oftere i stå, hvis jeg har et fuldt manuskript, jeg skal huske, så jeg tegner sammenhængen mellem talens pointer ind i et informationshierarki (hvordan kan du læse om i Klaus Kjøllers bog: Tekst for viderekomne). Intet er rigtigt eller forkert, så prøv endelig forskellige teknikker.
 
For det andet er det ikke nok at have styr på pointerne på papir. Alt for mange tror, det er nok at forberede sig foran computeren, men har du ikke prøvet at sige ordene, er der stor chance for, at din tale lyder som en oplæsning, og at du ikke har styr på dine arme og ben. Op foran spejlet og prøv det af! Der er ingen vej uden om.
 
Endelig er det min erfaring, at man skal fejle på mange scener, før man stråler på en. Selvom du har øvet hvert ord og håndbevægelse til perfektion, så føles det anderledes med publikum på. Som to af mine talermentorer altid siger: ”Never say no to stage time” – og det tror jeg virkelig er rigtigt. Det skal nok gå galt en håndfuld gange, men det er sådan, vi lærer. Og oftest går det slet ikke så galt, som vi går og tror.
 
3) Talegerningen er en holdsport
Tror du, at dygtige talere konstruerer deres taler alene og bare tager scenen med bravur hver gang? Den slags fabeldyr af en taler findes måske et sted derude, men jeg har aldrig mødt enhjørningen. Til gengæld har jeg flere gange set, hvordan støtte og feedback kan få alle til at vokse. En god måde at se det på, er gennem JOHARIs vindue:
 
 
Det jeg kan se
Det jeg ikke kan se
Det andre kan se
Åbent vindue
Blindt vindue
Det andre ikke kan se
Skjult vindue
Ukendt vindue
 
Alt, hvad du gør på scenen, kan inddeles i de fire felter ovenfor.
 
Det åbne vindue er det, du selv er bevidst om, som andre også kan se. Det kan fx være, at du ikke gik i stå i løbet af din tale, hvad både du og publikum lagde mærke til.
 
Det blinde vindue er det, du ikke selv er bevidst om, men som andre kan se. Måske du klikker med kuglepennen, du kom til at tage med på scenen? Eller siger ”øh” imellem hver sætning? Du kan ikke altid se dine egne tics, så det er godt at have en allieret, der kan hjælpe dig med at fjerne dem.
 
Det skjulte vindue er det, som du ved, men som ingen andre kan se. Det kan fx være, at du fuldstændig glemte, hvad du ville sige, men du formåede at lave ’Anden’, så publikum ikke opdagede det.
 
’Anden’, spørger du? Jo, når du ser en and på vandet, ser den rolig ud – men under overfladen padler den løs for at holde sig oven vande. Det samme kan du gøre på scenen. Hvis du glemmer, hvad du skal til at sige, så lad være med at fortælle publikum, hvad der foregår. De kan sjældent se, at du er nervøs, selvom du tydeligt mærker det. Hold blikket roligt, tag en dyb indånding, og lad publikum tro, du harmonisk flyder på vandet – imens du padler som en galning under overfladen.
 
 
Det ukendte vindue i modellen kan hverken du eller andre se. Det kræver noget intens samtaleterapi at få afdækket, så jeg fokuserer på de tre andre.
 
Det åbne, det blinde og det skjulte vindue indeholder alle udviklingspotentialer. For at prioritere bedst muligt i dem er det vigtigt, at du allierer dig med en eller flere ’feedbackere’, der ikke nødvendigvis er bedre talere end dig, men som du ved, vil dig det godt. Så kan I sammen finde frem til, hvordan du bliver den næste verdensmester.
 
Artiklens forfatter under DM-finalen.
 
4) 80 procent i komfortzone og 20 procent med fuld kontrol
Jeg tror, at de ting, der falder os naturligt, kan vi blive virkelig gode til, imens de ting, der falder os svært, kan vi blive anstændige til. Er du god til at bruge dine hænder til at understrege dine pointer, så bliv den bedste i verden til at bruge dine hænder på scenen! Men mange af os har nogle kanter, der skal afrundes – selv der, hvor vi er dygtigst. Har du fx kludedukke-syndromet, så arme og ben farer rundt i rummet, kan du blive markant bedre ved bare at bruge lidt energi på at få sat struktur på bevægelserne.
 
Det er små ting, der gør hele forskellen. Jeg tegner fx mentalt en kasse foran mit bryst, som mine hænder ikke må forlade. Jeg kommer altid lidt uden for kassen, men som en tommelfingerregel virker det godt for mig. Jeg er fri til at bruge mit udtryksfulde kropssprog og fokuserer 80 procent af min energi på det, der falder mig naturligt. Men ved at bruge 20 procent af min energi på at styre mine bevægelser, så jeg ikke skræmmer publikum eller vælter mit vandglas, bliver udtrykket meget stærkere.
 
Det handler om at være tro mod sig selv, men at turde udvikle sig. Jeg har været til mange forfærdelige kurser i præsentationsteknik, hvor ’underviseren’ påstår, at kun introverte mænd kan udstråle den nødvendige ro og troværdighed, publikum foretrækker. Eller omvendt, at kun ekstroverte kvinder har nok karisma og empati til at brænde igennem. Begge dele er noget vrøvl. Alle kan blive gode på en scene, men det kræver noget forskelligt af os at blive det. Og så skal vi huske, at ’god’ er mange ting.
 
Nu hvor du har læst mine fire råd, så husk, at de kun virker for dig, hvis de giver mening for dig – men husk at presse dig selv, bare 20 procent af tiden.
 
Skulle det gå galt, laver du bare Anden.

Relaterede artikler

Kan du din bureaulingo eller spiller du bullshitbingo? - Tre sproglige tips til dig, der drømmer om at arbejde på et digitalt bureau og gerne lige vil have en verbal forlomme.
Find dig selv blandt 5 Powerpoint-powertyper - Hold øjenkontakt. Brug masser af eksempler. Gå rundt på scenen, interager med publikum. Og læs for guds skyld ikke højt ...
5 minutters guide til medietræning - Medietræningen er det dramatiske højdepunkt i kommunikationsrådgiverens arbejde. Det indholder alle elementer fra en sto...
Danmarksmesteren i presse er .... - PR Barometer Business måler hvert år, hvilke danske virksomheder der er bedst til pressearbejde. I år er analyse- og råd...
Du har syv sekunder. Brug dem godt. - Førstehåndsindtrykket af dig er afgørende, når du holder taler eller præsentationer. Efter syv sekunder har publikum dan...
Frygter du talen mere end døden? - Det siges, at nogle frygter talen mere end døden – og flertallet til en begravelse hellere ville ligge i kisten end at r...

Giv din stemme

12 stemmer
4,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Job

Praktikant

Frist: 15. december

Studentermedhjælper

Frist: 1. december

Kommunikationskonsulent (vikariat)

Frist: 21. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.