Netflix, David Bowie og en ministerpost i statsministeriet er blandt de emner, vi har snakket med Ane Cortzen om. Kapløbet om at være den første kvindelige statsminister kan roligt siges at være tabt til Helle Thorning Schmidt, ambitionerne har derfor taget andre veje - senest til Kähler, hvor Ane Cortzen startede som kulturchef 1. marts.
Allerede her i foråret kan man opleve Cortzen “i sjovt og underholdende samspil med kendte kulturpersonligheder” i Kählers “Søndags Saloner” i Tivoli.
Arrangementerne hos Kähler er inspireret af tidligere tiders samtalesaloner, hvor kunst- og kulturinteresserede mødtes for drøfte tidens store emne.
Her på Kforum er vi inspireret af Marcel Proust og har derfor stillet Ane Cortzen 37 Proust-spørgsmål, og af Anes svar fremgår det – udover at hun altså er vild med Bowie, at den største ulykke for hende ville være, ikke at have nogen holdning.
Vi har nok set mest til Ane Cortzen i tv-programmerne TV!TV!TV! og Made in Denmark. Foto: Polfoto/Benjamin Kürstein
37 Marcel Proust spørgsmål:
Hvad er det værste, du kan forestille dig?
At miste min sans for humor
Hvor ville du helst tilbringe dit liv?
I en hotelsuite med ubegrænset Netflix og HBO adgang
Hvad er for dig den ideale tilværelse?
En tilværelse hvor man til hver en tid føler man får det bedste ud af situationen
Hvilke fejl er du mest overbærende overfor?
Manglende selvindsigt
Hvilke romanhelte foretrækker du?
Skurke!
Hvilken historisk person sætter du højest?
David Bowie
Dine yndlingsheltinder fra det virkelige liv?
Sygeplejersker
Dine heltinder i litteraturen?
Madame Bovary, Linda Knausgård
Din yndlingsmalere?
Emil Nolde, Tal R
Din yndlingskomponist?
David Bowie
Hvilke egenskaber foretrækker du hos en mand?
Det rigtige blik
Hvilke egenskaber foretrækker du hos en kvinde?
Selvironi
Hvilken dyd foretrækker du?
At kunne slå ud med armene
Hvad kan du bedst lide at foretage dig?
At lægge nakken bagover og grine helt ubehersket
Hvem ville du gerne have været?
Danmarks første kvindelige statsminister
Foto: Polfoto/Benjamin Kürstein
Det dominerende træk i din karakter?
Nysgerrighed
Hvad sætter du mest pris på hos dine venner?
Deres langmodighed
Din største fejl?
Utålmodighed, manglende kendskab til økonomi
Din drøm om lykken?
Total og betingelsesløs fred i sindet
Hvad ville være den største ulykke for dig?
Ikke at have en holdning
Hvad ville du gerne være?
På toppen
Hvilken farve holder du mest af?
Indigoblå
Hvilken blomst?
Rose
Hvilken fugl?
Rødkælken
Dine yndlingsforfattere?
Knausgård, Alice Munro, Murakami, Auster, Franzen
Din yndlingslyriker?
Ivan Malinovski
Dine heltinder i historien?
Kamma Rahbek, Johanne Louise Heiberg, Claire Underwood
Dine yndlingsnavne?
Esther, Agnes og Manfred
Hvad afskyr du mest af alt?
At logge ind på netbank
Hvilke historiske personer foragter du mest?
Mussolini, Stalin, Franco, Mao, Hitler og Trump
Hvilken militær bedrift beundrer du mest?
Jeg beundrer som udgangspunkt ikke nogen militære bedrifter
Hvilken reform beundrer du mest?
Reformationen
Hvilket talent ville du gerne have?
Ordenssans
Hvordan ville du helst dø?
Pludseligt og smertefrit
Din sindstilstand lige nu?
Fragmenteret
Har du et motto?
Keep Smiling
Ane Cortzens CV
2010-2016 TV-vært på DR2 programmet TV!TV!TV!
2005-2010 Kreativ direktør hos DR
2004-2006 Kreativ direktør hos Timeline
2001-2003 Art Director hos DR
2001-2001 Grafisk Designer hos Bodum
2001 Uddannet arkitekt