360 graders profil af K-chefen
Kommunikationschefen. Hvem er det egentlig, og hvordan opfattes han eller hun af resten af organisationen? Som i så mange andre tilfælde er det nemmere at se tingene udefra, og derfor har vi spurgt folk omkring K-chefen, hvad de egentlig mener, karakteriserer en K-chef. Hvem er det? Hvilken type er det? Hvilke gode eller dårlige vaner har han eller hun? Hvad er de mest nævnte karakteristika hos en K-chef? Hvilke særtræk er der at finde, og er det altid den samme type person?
Ordet kommunikationschef lægger ligesom op til, at der skal siges noget med, at det er en person, der er god til at kommunikere og forstår at formidle informationer til sine medarbejdere. Det har alle vist hørt før. Men hvad opdager man om K-chefen, når man betragter ham/hende udefra?
Thomas Kolber, HR-direktør hos Carlsberg
”Kommunikationschefen er nærværende og har overblik. Der er to vigtige vinkler for en kommunikationschef – den interne og den eksterne. Internt er det vigtigt, at K-chefen kommunikerer på et sprog, som alle i virksomheden forstår, uanset stillingsbetegnelse osv. Den gode K-chef formår at sætte sig i andre personers sted og kommunikerer, så alle forstår det. Eksternt er det vigtigt, at K-chefen sikrer, at alle personer bliver gjort bekendt med og komfortable med, hvordan og hvornår man udtaler sig. Han/hun har både fingeren på pulsen og det strategiske overblik – det kendetegner en god kommunikationschef. Kommunikationschefen er tilmed nærværende og har overblik. Det er nødvendigt at have fingeren på pulsen samtidig med, at det strategiske overblik bevares.”
Finn Frandsen – professor og centerleder, Center for Virksomhedskommunikation
“En kommunikationschef skal være kompetent i både strategisk, taktisk og operationel forstand. Han eller hun er leder af organisationens kommunikationsafdeling, men refererer også til direktionen. Og ikke kun i formel forstand, men som aktiv deltager i ledelsens beslutningsprocesser. Kommunikation skal tænkes ind fra begyndelsen. En kommunikationschef har en relevant kommunikationsuddannelse bag – eller eventuelt foran – sig. Men han eller hun har også en god indsigt i andre relevante fagområder, afhængigt af hvilken type organisation der arbejdes for. Hvad angår det taktiske og operationelle, er en kommunikationschef god til at tale, skrive, planlægge og lede kommunikationsprocesser.”
Anne Mette Philipsen, kommunikationsmedarbejder hos SAS
”K-chefer skal stå ved deres beslutninger. De skal have en holdning og turde ytre den, ellers får de ikke gennemført noget i virksomheden. De skal være strategisk tænkende og insisterende – både i den interne og eksterne kommunikation. Sådan en slags fandens advokat.”
Joachim Sperling, kommunikationsrådgiver
”K-chefer er en gruppe, der er repræsenteret af mange forskellige typer mennesker. De dygtige K-chefer uddelegerer mange af deres opgaver, fordi de er klar over, at de skal bevare det store overblik og ikke være hands-on i alle situationer. De er lydhøre i organisationen og stoler på, at de folk, som de uddelegerer opgaverne til, er kompetente og forstår at løse opgaven. De knap så gode K-chefer lider muligvis af mindreværdskomplekser. De har tydeligvis ikke fået den anerkendelse fra ledelsen, som de mener, de bør få, og mener derfor, at de selv kan og vil udføre alle opgaver, hvilket reelt ikke er muligt.”
Nete Nørgaard Kristensen – lektor, Københavns Universitet
”En kommunikationschef skal kunne sætte sig igennem i forhold til en ledelse, som måske/måske ikke prioriterer kommunikation som en integreret del. Samtidig er det vigtigt, at kommunikationschefen kan håndtere den uforudsete akutte situation eller krise – fx når en mediestorm raser – såvel som have øje for det lange og måske seje træk mht. organisationens visioner, troværdighed, relationsopbygning m.m. Kommunikationschefen bør besidde en tværfaglig viden, dvs. ikke blot kommunikationsfaglige kompetencer, men også viden om ledelse og om organisationens faglige udgangspunkt – uanset om det er økonomi i bankverdenen, forskning og uddannelse på universiteterne eller social- og sundsforhold i de dele af den offentlige sektor, som fx har med ældrepleje at gøre.”
Timme Bisgaard Munk – redaktør, Kforum
”Den gode kommunikationschef er både virksomhedens spejl, hvorigennem virksomheden kan se sig selv, som andre ser den, og et vindue ud til resten af verden, hvor omverdenen kan kigge ind og virksomheden ud. At være et sandfærdigt spejl og vindue er den store udfordring. Det handler om at vide, hvornår, hvordan og for hvem man skal være spejl eller vindue.”
Roy Langer – professor
”Kommunikationschef er en af de mest udsatte organisationsidentiteter. Udsat, forstået på den måde, at han/hun er ”skrøbelig”, når det gælder faglig identitet indefra – med afsæt i en faglig kerne. Ikke fordi der ikke er nogen faglig identitet – men fordi den kan være så forskelligartet og flydende. Kommunikationschefen skal kunne alt: regne, lede, gøre rent (metaforisk talt), realisere politiske mål, være diplomatisk, være pædagogisk, osv. Disse krav kan skabe identitetskonflikter og stress – og det må vist være en uendelig udfordring på alle de selvvalgte fronter.
Kommunikationschefen er ofte højeksponeret, både i og uden for virksomheden – og ofte måske som nummer 2 næst efter den øverste leder. Det bringer både fordele og ulemper med sig. Det er et hårdt job at være på hele tiden – og det er svært at tilfredsstille alle interessenter. Nogle af de mest successfulde kommunikationschefer i landet har udviklet deres helt særegne stil for at tackle denne udfordring. Ingen nævnt, ingen glemt...
Hvis kommunikationsfunktionen skal tages seriøst både internt og eksternt, så er det ikke nok blot at være ”talerør for ledelsens særinteresser”. Selve eksistensberettigelsen for funktionen er netop en mediatorrolle, der også advokerer for forskellige interessentgruppers særinteresser over for ledelsen og organisationen.”
Søren Schultz Jørgensen – direktør & partner, kontrabande
“K-chef er så ufattelig bredt i sin betydning, helt fra nogle, som kun er chef for sig selv, til folk, der har flere divisioner med 50 mennesker under sig. K-chef er et ord, der dækker et kludetæppe af betydninger, fagligheder og mennesker. For folk med journalistbaggrund er det ofte pressekontakten og antallet af presseomtaler, som kommer i fokus. For handelshøjskolefolk er det meget virksomhedsstrategi og ledelse, som bliver alfa og omega. De griber tidens hotte ord som CSR og bæredygtighed og gør det til kommunikation. Mens for de bløde humanister bliver det hurtigt til processer, medarbejderoffentlighed og forandringskommunikation. Fælles for dem alle er, at det er op ad bakke, fordi de så at sige skal opfinde sig selv, deres rolle og deres fag på et lidt svagt og debatteret grundlag, og dermed er også succeskravene i evigt spil. En mulighed, men også en kolossal udfordring, fordi man er og bliver lidt til pynt i forhold til bundlinjen. Modsat for eksempel økonomichefen eller HR-chefen, som er chef for nogle af virksomhedens vitale og livsnødvendige organer på et helt andet måde. “
Account manager (anonym)
”Det klassiske er vel: én, der er god til at kommunikere – det er hele essensen. Men det er ikke så enkelt, som det lyder. Det er ikke nok at være ”journalist”, så man er god til at skrive, eller at have den rigtige udstråling og være veltalende. Det allervigtigste er at kunne formidle ting internt i virksomheden, så man skaber medarbejdere, der er gode ambassadører. Det gør man ved at involvere folk. Kommunikationschefen koncentrerer sig om de strategiske overvejelser sammen med ledere på direktørniveau. Men alligevel skal han/hun være til stede i det daglige i en kommunikationsafdeling for at inspirere og motivere de ansatte dér – ikke for at kontrollere dem og læse korrektur.
En stor udfordring for mange kommunikationschefer er, at de simpelthen er fagidioter – de kan ikke lade være med lige at læse alt muligt igennem og komme med ændringsforslag i sidste minut. Den gode kommunikationschef har tillid til sine medarbejdere, og på den måde får de selv overskud til at tænke fremad og finde nye veje – det handler om at give slip og give ansvar til sine medarbejdere.”
Konsulent (Anonym)
”Kært barn har mange navne… Der er dem, som er så travle, at de overhovedet ikke har styr på, hvad virksomheden egentlig laver. Men alligevel ikke kan lade være med at pille lidt ved forudsætningerne, når produktet er leveret. Man er jo chef. Så er der dem, som sætter andre til at lave det centrale strategiarbejde, som de selv burde have fingrene godt nede i – men ikke lige har teorien på plads. Og som – for at undergrave deres egen position fuldstændigt – sætter andre til at præsentere den færdige strategi for resten af ledergruppen. Omvendt er der de benhårde og kontante, der er godt teoretisk og analytisk funderede og virkelig ved, hvad de laver – og så er det bare om at steppe op og levere brugbare resultater, hvis man vil blive inde i varmen. Der er også dem, der knytter sig så tæt til chefkonsulenten, at de ikke synes, de kan tage en beslutning uden telefonisk sparring – og det kan godt tage lang tid. Andre ligger i konstant krig med marketingchefen om, hvem der egentlig skal lægge retningen for kommunikationen. Andre burde være forblevet journalister. Og til sidst er der dem, som virkelig gør en forskel for forretningen, dem, som knokler røven ud af bukserne, og dem, som medarbejderne bare elsker.”
360 grader rundt om K-chefen
Der er mange bud på profilen af en K-chef set fra en 360 graders vinkel. Når man ser K-chefen udefra, kommer der både ny og gammel viden frem. K-chefen skal tydeligvis kunne håndtere mange typer opgaver og samtidig besidde mange forskellige kompetencer. K-chefen er den nærværende person med overblik. Det er strategen, menneskekenderen, beslutningstageren, tovholderen osv. Samtidig forventes det, at K-chefen er involveret – men alligevel ikke for involveret. Det er en fin balance, der adskiller den gode K-chef fra den knap så gode, og det er svært at sætte en finger på, præcist hvori forskellen ligger.
Men der er rigtige mange gode bud på, den gode K-chef – hvordan man bør agere, tænke, lede og i det hele taget være som person, hvis man er K-chef. Men findes den perfekte K-chef overhovedet? Eller er det blot én ud af mange lederroller, hvor der altid vil være en evig stræben efter at udrette noget bedre og større?
Thomas Kolber, HR-direktør hos Carlsberg
”Kommunikationschefen er nærværende og har overblik. Der er to vigtige vinkler for en kommunikationschef – den interne og den eksterne. Internt er det vigtigt, at K-chefen kommunikerer på et sprog, som alle i virksomheden forstår, uanset stillingsbetegnelse osv. Den gode K-chef formår at sætte sig i andre personers sted og kommunikerer, så alle forstår det. Eksternt er det vigtigt, at K-chefen sikrer, at alle personer bliver gjort bekendt med og komfortable med, hvordan og hvornår man udtaler sig. Han/hun har både fingeren på pulsen og det strategiske overblik – det kendetegner en god kommunikationschef. Kommunikationschefen er tilmed nærværende og har overblik. Det er nødvendigt at have fingeren på pulsen samtidig med, at det strategiske overblik bevares.”
Finn Frandsen – professor og centerleder, Center for Virksomhedskommunikation
“En kommunikationschef skal være kompetent i både strategisk, taktisk og operationel forstand. Han eller hun er leder af organisationens kommunikationsafdeling, men refererer også til direktionen. Og ikke kun i formel forstand, men som aktiv deltager i ledelsens beslutningsprocesser. Kommunikation skal tænkes ind fra begyndelsen. En kommunikationschef har en relevant kommunikationsuddannelse bag – eller eventuelt foran – sig. Men han eller hun har også en god indsigt i andre relevante fagområder, afhængigt af hvilken type organisation der arbejdes for. Hvad angår det taktiske og operationelle, er en kommunikationschef god til at tale, skrive, planlægge og lede kommunikationsprocesser.”
Anne Mette Philipsen, kommunikationsmedarbejder hos SAS
”K-chefer skal stå ved deres beslutninger. De skal have en holdning og turde ytre den, ellers får de ikke gennemført noget i virksomheden. De skal være strategisk tænkende og insisterende – både i den interne og eksterne kommunikation. Sådan en slags fandens advokat.”
Joachim Sperling, kommunikationsrådgiver
”K-chefer er en gruppe, der er repræsenteret af mange forskellige typer mennesker. De dygtige K-chefer uddelegerer mange af deres opgaver, fordi de er klar over, at de skal bevare det store overblik og ikke være hands-on i alle situationer. De er lydhøre i organisationen og stoler på, at de folk, som de uddelegerer opgaverne til, er kompetente og forstår at løse opgaven. De knap så gode K-chefer lider muligvis af mindreværdskomplekser. De har tydeligvis ikke fået den anerkendelse fra ledelsen, som de mener, de bør få, og mener derfor, at de selv kan og vil udføre alle opgaver, hvilket reelt ikke er muligt.”
Nete Nørgaard Kristensen – lektor, Københavns Universitet
”En kommunikationschef skal kunne sætte sig igennem i forhold til en ledelse, som måske/måske ikke prioriterer kommunikation som en integreret del. Samtidig er det vigtigt, at kommunikationschefen kan håndtere den uforudsete akutte situation eller krise – fx når en mediestorm raser – såvel som have øje for det lange og måske seje træk mht. organisationens visioner, troværdighed, relationsopbygning m.m. Kommunikationschefen bør besidde en tværfaglig viden, dvs. ikke blot kommunikationsfaglige kompetencer, men også viden om ledelse og om organisationens faglige udgangspunkt – uanset om det er økonomi i bankverdenen, forskning og uddannelse på universiteterne eller social- og sundsforhold i de dele af den offentlige sektor, som fx har med ældrepleje at gøre.”
Timme Bisgaard Munk – redaktør, Kforum
”Den gode kommunikationschef er både virksomhedens spejl, hvorigennem virksomheden kan se sig selv, som andre ser den, og et vindue ud til resten af verden, hvor omverdenen kan kigge ind og virksomheden ud. At være et sandfærdigt spejl og vindue er den store udfordring. Det handler om at vide, hvornår, hvordan og for hvem man skal være spejl eller vindue.”
Roy Langer – professor
”Kommunikationschef er en af de mest udsatte organisationsidentiteter. Udsat, forstået på den måde, at han/hun er ”skrøbelig”, når det gælder faglig identitet indefra – med afsæt i en faglig kerne. Ikke fordi der ikke er nogen faglig identitet – men fordi den kan være så forskelligartet og flydende. Kommunikationschefen skal kunne alt: regne, lede, gøre rent (metaforisk talt), realisere politiske mål, være diplomatisk, være pædagogisk, osv. Disse krav kan skabe identitetskonflikter og stress – og det må vist være en uendelig udfordring på alle de selvvalgte fronter.
Kommunikationschefen er ofte højeksponeret, både i og uden for virksomheden – og ofte måske som nummer 2 næst efter den øverste leder. Det bringer både fordele og ulemper med sig. Det er et hårdt job at være på hele tiden – og det er svært at tilfredsstille alle interessenter. Nogle af de mest successfulde kommunikationschefer i landet har udviklet deres helt særegne stil for at tackle denne udfordring. Ingen nævnt, ingen glemt...
Hvis kommunikationsfunktionen skal tages seriøst både internt og eksternt, så er det ikke nok blot at være ”talerør for ledelsens særinteresser”. Selve eksistensberettigelsen for funktionen er netop en mediatorrolle, der også advokerer for forskellige interessentgruppers særinteresser over for ledelsen og organisationen.”
Søren Schultz Jørgensen – direktør & partner, kontrabande
“K-chef er så ufattelig bredt i sin betydning, helt fra nogle, som kun er chef for sig selv, til folk, der har flere divisioner med 50 mennesker under sig. K-chef er et ord, der dækker et kludetæppe af betydninger, fagligheder og mennesker. For folk med journalistbaggrund er det ofte pressekontakten og antallet af presseomtaler, som kommer i fokus. For handelshøjskolefolk er det meget virksomhedsstrategi og ledelse, som bliver alfa og omega. De griber tidens hotte ord som CSR og bæredygtighed og gør det til kommunikation. Mens for de bløde humanister bliver det hurtigt til processer, medarbejderoffentlighed og forandringskommunikation. Fælles for dem alle er, at det er op ad bakke, fordi de så at sige skal opfinde sig selv, deres rolle og deres fag på et lidt svagt og debatteret grundlag, og dermed er også succeskravene i evigt spil. En mulighed, men også en kolossal udfordring, fordi man er og bliver lidt til pynt i forhold til bundlinjen. Modsat for eksempel økonomichefen eller HR-chefen, som er chef for nogle af virksomhedens vitale og livsnødvendige organer på et helt andet måde. “
Account manager (anonym)
”Det klassiske er vel: én, der er god til at kommunikere – det er hele essensen. Men det er ikke så enkelt, som det lyder. Det er ikke nok at være ”journalist”, så man er god til at skrive, eller at have den rigtige udstråling og være veltalende. Det allervigtigste er at kunne formidle ting internt i virksomheden, så man skaber medarbejdere, der er gode ambassadører. Det gør man ved at involvere folk. Kommunikationschefen koncentrerer sig om de strategiske overvejelser sammen med ledere på direktørniveau. Men alligevel skal han/hun være til stede i det daglige i en kommunikationsafdeling for at inspirere og motivere de ansatte dér – ikke for at kontrollere dem og læse korrektur.
En stor udfordring for mange kommunikationschefer er, at de simpelthen er fagidioter – de kan ikke lade være med lige at læse alt muligt igennem og komme med ændringsforslag i sidste minut. Den gode kommunikationschef har tillid til sine medarbejdere, og på den måde får de selv overskud til at tænke fremad og finde nye veje – det handler om at give slip og give ansvar til sine medarbejdere.”
Konsulent (Anonym)
”Kært barn har mange navne… Der er dem, som er så travle, at de overhovedet ikke har styr på, hvad virksomheden egentlig laver. Men alligevel ikke kan lade være med at pille lidt ved forudsætningerne, når produktet er leveret. Man er jo chef. Så er der dem, som sætter andre til at lave det centrale strategiarbejde, som de selv burde have fingrene godt nede i – men ikke lige har teorien på plads. Og som – for at undergrave deres egen position fuldstændigt – sætter andre til at præsentere den færdige strategi for resten af ledergruppen. Omvendt er der de benhårde og kontante, der er godt teoretisk og analytisk funderede og virkelig ved, hvad de laver – og så er det bare om at steppe op og levere brugbare resultater, hvis man vil blive inde i varmen. Der er også dem, der knytter sig så tæt til chefkonsulenten, at de ikke synes, de kan tage en beslutning uden telefonisk sparring – og det kan godt tage lang tid. Andre ligger i konstant krig med marketingchefen om, hvem der egentlig skal lægge retningen for kommunikationen. Andre burde være forblevet journalister. Og til sidst er der dem, som virkelig gør en forskel for forretningen, dem, som knokler røven ud af bukserne, og dem, som medarbejderne bare elsker.”
360 grader rundt om K-chefen
Der er mange bud på profilen af en K-chef set fra en 360 graders vinkel. Når man ser K-chefen udefra, kommer der både ny og gammel viden frem. K-chefen skal tydeligvis kunne håndtere mange typer opgaver og samtidig besidde mange forskellige kompetencer. K-chefen er den nærværende person med overblik. Det er strategen, menneskekenderen, beslutningstageren, tovholderen osv. Samtidig forventes det, at K-chefen er involveret – men alligevel ikke for involveret. Det er en fin balance, der adskiller den gode K-chef fra den knap så gode, og det er svært at sætte en finger på, præcist hvori forskellen ligger.
Men der er rigtige mange gode bud på, den gode K-chef – hvordan man bør agere, tænke, lede og i det hele taget være som person, hvis man er K-chef. Men findes den perfekte K-chef overhovedet? Eller er det blot én ud af mange lederroller, hvor der altid vil være en evig stræben efter at udrette noget bedre og større?
