15 spørgsmål til din næste chef
For at få jobbet skal du ikke blot svare rigtigt, du skal også stille de rigtige spørgsmål. De rigtige spørgsmål er de spørgsmål, der sætter din næste arbejdsplads i centrum på en begavet og vidende måde. Læs her Kforums 15 spørgsmål, som får dig til at blive ét med jobbet og jobbet til at blive dit. Resultatet er, at din nye chef tænker: dig - job, og det er jo det bedste for begge parter.
For at kunne stille de rigtige spørgsmål skal du kunne skifte mellem forskellige samtalepositioner: Du skal både kunne levere en troværdig enetale, være aktivt lyttende og medlevende konverserende. Jo mere du mestrer de forskellige positioner, og jo mere du udviser fleksibilitet, overskud og engagement, desto større chance har du for at få jobbet. Det er altså måden, hvorpå du formidler dine evner, og ikke dine evner i sig selv, som gør udslaget til jobsamtalen.
Oversigt over de 10 mest almindelig fejltagelser jobsøgende begår ved jobsamtaler.
De gode spørgsmåls platform
Helt konkret skal dine spørgsmål i form og indhold kommunikere forståelse for fire grundlæggende temaer. Disse temaer er præmissen og synliggørelsen af din forståelse for det kommende job. Det kræver, at du viser:
- Forståelse for branchen: Konkurrenter, samarbejdspartnere, udfordringer, løsningsmåder mv.
- Forståelse for virksomheden: Værdier, mission, vision, resultater mv.
- Forståelse for det produkt eller den serviceydelse, som er virksomhedens omdrejningspunkt: Det særlig attraktive ved produktet/kerneydelsen, dit personlige forhold hertil.
- Forståelse for dine kommende kollegers personligheder: Kemiskabelse, energiudstråling, motivation og positiv tilgang til det kommende samarbejde.
Før enhver samtale, før enhver ansøgning, kan du med fordel overveje, hvordan du tager disse 4 temaer op, så virksomheden kommer i centrum. For i alle jobs skal du stå til tjeneste. Dette er essensen i de arbejdsretslige kontrakter, som du indgår med din arbejdsgiver.
Du får penge for at udføre en opgave, ikke for at komme ind og være dig selv, eller fordi du har nogle kompetencer fra dit tidligere job. Det bør du aldrig glemme og slet ikke til den første samtale.
Stil spørgsmål affødt af nuet og dialogen
Nedenfor er listen med de spørgsmål, som viser, at du står til tjeneste. Spørgsmålene skal stilles i løbet af samtalen på en naturlig måde, og ikke affyres mekanisk, rituelt eller i affekt som en studentikos afskedssalut til slut, når begge parter er på vej ud af døren. Da er løbet nemlig kørt.
En jobsamtale er jo som sagt en dialog, som du i høj grad også er en værdig medspiller i med dine spørgsmål. Hvorfor? Fordi dine meritter er blevet anerkendt, ellers var du slet ikke nået frem til samtalen. Nu er det personligheden og integriteten, som vurderes. Nu gælder det din personlighed.
Med mindre du søger et meget specialiseret job, hvor du udelukkende vurderes på dine kompetencer, så skal du ikke forvente at blive ansat, hvis ikke du sørger for, at din personlighed passer til virksomheden. Tag ikke fejl: det er dig, der skal være fleksibel og social, for du bliver bedømt på, om arbejdsgiveren har lyst til at snakke med dig over frokosten, lyst til at se på dig 37 timer ugentlig og lyst til at hjælpe dig videre i dit professionelle liv.
Til jobsamtalen er det således dine sociale færdigheder, som afprøves under overskrifterne: ”Tror vi på dig, kan vi se dig arbejde hos os, føler vi, det er rigtigt, passer du ind?” Med situationsrelevante spørgsmål kan du sikre, at arbejdsgiveren svarer ja til alle disse indre spørgsmål.
De følgende 15 spørgsmål kan alle hjælpe dig med at vise, at du kan hjælpe virksomheden. Pointen er, at ethvert spørgsmål fra din side er en åbning til et samtalerum, hvor du i udgangspunktet står i en gunstig belysning. Fryd dig dog aldrig i selvhøjtidelighedens vakuum over at have stillet et godt spørgsmål – det skal altid følges op med aktiv lytning.
1. Hvad har den ideelle kandidat med sig i rygsækken ifølge dig?
Dette spørgsmål tilkendegiver i sin underspillede frækhed en stor portion selvtillid og nysgerrighed, og at man er ambitiøs. Det bør dog kun stilles, hvis du føler, at du kan matche svaret fra arbejdsgiveren, og hvis du kan kravene fra jobannoncen i hovedet. Spørgsmålet valoriserer og aktiver arbejdsgiveren på en interesseret måde, tilkendegiver respekt for dennes personlige holdning og danner bånd, hvilket i høj grad er dit mål til samtalen.
Hvis svaret lidt fornærmet lyder: ”Det kan du jo læse i annoncen”, så har du en fin mulighed for at tilkendegive din viden: ”Ja, jeg kan jo se, at man både skal være dynamisk og fleksibel, og det har jeg i høj grad været hos x-virksomhed og på min x-uddannelse, men jeg spørger, fordi jeg ønsker din personlige mening, og fordi jeg er på jagt efter et arbejdssted, som kan bruge det, jeg er virkelig god til, nemlig at skabe resultater i et forandringspræget miljø.”
2. Hvad karakteriserer en succesfuld person i virksomheden?
Her lægger du ord i munden på arbejdsgiveren på en positiv og fremadrettet måde samtidig med, at du mellem linjerne tilkendegiver, at du selv er succesfuld og i hvert fald tilstræber at blive det i virksomheden. Budskabet i spørgsmålet er ligeledes, at du er vant til at præstere, vant til at blive målt og vant til at skabe resultater.
Svaret går sandsynligvis i retning af: ”Én, der klarer sine opgaver godt, én, som altid kan snakke med sine kolleger, én, som ved, hvad det vil sige at fokusere på lønsomhed.” Mens arbejdsgiveren opremser, hvad det er, som netop vægtes i denne virksomhed, så har du mulighed for at spille med, verbalt og kropsligt, dvs. anerkende og genkende de værdier, der bliver fremhævet.
I denne sammenhæng er det særlig vigtigt, at du mestrer dine egne succeshistorier i en sådan grad, at meget af det, du tidligere har lavet, bliver en gevinst for den nye arbejdsgiver.
Étienne Duval mestrer i særegen grad at videreformidle sine egne succeshistorier, som han her leverer i et rappende CV til Bjarke Ingels, manden bag arkitektfirmaet BIG.
3. Jeg er som person altid i godt humør og optimistisk, men hvordan er omgangstonen her i virksomheden, vil jeg passe ind?
Denne måde at stille spørgsmål på er fin. For her lader du arbejdsgiveren vide, at du bringer noget positivt med ind i virksomheden, samtidig med at du lægger op til, at der svares med gode historier fra virksomhedens dagligdag. Hvis den ansættelsesansvarlige er virksomhedens leder, så vil vedkommende sandsynligvis med glæde fortælle dig, at sådan nogle folk er der altid brug for.
Men måske bliver der sagt: ”Vi har noget travlt i øjeblikket, der er en del udskiftninger, folk er noget syge, der er lidt stress på, nogle kan være lidt vanskelige ved første møde etc.” Dette vil give dig som jobsøger et unikt billede af den frygt, som enhver arbejdsgiver har – at ansætte den forkerte.
Brug derfor det negative til noget positivt, dulm arbejdsgiverens frygt og betænkeligheder ved at gribe tyren ved hornene: ”Det lyder bekendt, sådanne arbejdsforhold er jeg god til at klare, jeg arbejder effektivt og hurtigt, jeg søger et sted, hvor jeg kan være i lang tid fremover, et sted, hvor jeg kan skabe resultater og sprede en god stemning.”
4. Hvad er de største udfordringer i jobbet?
Med dette spørgsmål siger du samtidig, at du er målrettet, i stand til at prioritere dine arbejdsopgaver, og i det hele taget fokuseret på at blive så god som overhovedet muligt i jobbet. Det er en professionel tilgangsvinkel, hvor du på lødig vis byder ind som en resultatorienteret jobtager, der har mandsmod og selvværd nok til at vurdere sine forcer i henhold til stillingskravene.
Denne form for spørgsmål ansporer, at arbejdsgiveren vil kunne se dig påtage dig jobbet, når dagen er omme og alle kandidater er interviewet. Det er i høj grad dit mål at blive husket som den kandidat, der var noget kød på, den, der havde noget konkret at byde på i kraft af en god forståelse for virksomhedens udfordringer.
De personer, som ikke formår at signalere indgående forståelse for opgaven eller virksomheden, endsige komme med billedrige, velovervejede og konkrete løsningsforslag, bliver oftest siet fra, simpelthen fordi budskabet ikke blev solgt godt nok. Stil nysgerrige og opgaveparate spørgsmål i forlængelse af dette spørgsmål.
5. Hvorfor er netop denne stilling ledig?
Spørgsmålet er lige så vurderende og udæskende, som det er oprigtigt og iscenesættende. Lad os se på de mulige svar, en arbejdsgiver står med.
Nogle positive: ”Vi vækster på vores kerneområder, vi tror på fremtiden, vi har råd til det, vi har brug for én, som kan lige netop det, du kan…” Her vil du få mulighed for at bidrage til samtalen med din anerkendelse af virksomhedens succes, med forsikringer om, at du i høj grad er fremtidens medarbejder, ikke mindst at du helt konkret tidligere har haft ansvar for dét og dét etc.
Nogle negative: ”Forudgående fyring, medarbejderflugt, mangel på kvalificerede ansøgere eller opgavemæssigt overload af den slemme slags”. Er arbejdsgiverens svar på denne måde af mere ærgerlig karakter, ja, så har du også mulighed for at tilbyde dig som dén, der kan dække det umiddelbare medarbejderbehov. Du ser nemlig dig selv som en stabil arbejdskraft med visioner for virksomheden, altså som én, hvis evne til at skabe resultater i den daglige drift arbejdsgiveren ikke behøver at være bekymret for.
Og dette er vigtigt: En arbejdsgiver ansætter aldrig folk, der skaber problemer. Stil derfor kun spørgsmål, der giver dig mulighed for at tilbyde dig selv som løsningen på problemer. Ikke et nyt problem eller en forældet løsning.
6. Jeg kan både samarbejde og arbejde selvstændigt, men hvordan er de kolleger, jeg skal arbejde sammen med?
Her giver du udtryk for, at du som arbejdskraft er nem at have med at gøre, at du er parat til nye udfordringer og interesseret i at kende de konkrete arbejdsforhold.
Spørgsmålet viser på et indirekte psykologisk plan, dels at du har et stort personligt overskud, dels at du er styret af en medmenneskelig hensynstagen til virksomhedens værdier og medarbejdere. Dette spørgsmål bevirker, at du ikke vil kunne fanges på det forkerte ben, men at du i stedet vil få mulighed for at supplere med den måde, hvorpå du tidligere har været glad for at arbejde.
7. Hvordan tegner fremtiden sig for virksomheden?
Dette spørgsmål rummer både nysgerrighed og interesse, det signalerer, at du er i færd med at se dig selv arbejde for virksomheden, men det kan også udtrykke et ønske om tryghed eller en iver efter at opfylde dit eget potentiale i samspil med virksomhedens potentiale.
Som det er tilfældet med alle de andre spørgsmål, så er det ikke så meget det, du siger, men måden, du siger det på, som bliver registreret. Spørgsmålet, der lægger op til, at arbejdsgiveren kan affyre et sandt festfyrværkeri af visioner inden for de lidet besnærende rammer af julegaveønsker og nytårsforsætter skal selvfølgelig leveres med dertilhørende julelys i øjnene.
Du skal sige det på en sådan måde, at det tydeligt fremgår, at du helt klart forestiller dig at være en del af denne fremtid. Følg op med, hvordan du ser dig selv løse de konkrete opgaver, som arbejdsgiveren løfter sløret for. Forvent ikke at få forretningshemmeligheder at vide, men vær alligevel bevidst om, at du i høj grad er i gang med at knytte bånd og tillid på en positiv måde, som er til fordel for begge parter.
Stil spørgsmål, som griber fat om dét, arbejdsgiverens brænder mest for: virksomhedens fremtidige succes, og den er du selvfølgelig en naturlig del af.
8. Har jeg overbevist jer om, at jeg virkelig gerne vil have jobbet?
Her spørger du ærligt og redeligt til vurderingen af din præstation ved samtalen på et begavet metaniveau. Lad dog være med at stille spørgsmålet, hvis du ikke har leveret en overbevisende præsentation indtil nu. Du ønsker nemlig ikke at få svaret: ”nej, langt fra …” Derimod kan du med fordel selv starte eller fortsætte ud fra følgende skabelon: ”Opsummeret: Det, jeg har forstået, er helt konkret, at I ønsker én, der bla, bla, bla …, og jeg vil være dygtig/god/kompetent/den rette i netop den position.”
Du skal altså hjælpe arbejdsgiveren med at tænke, at du skal have stillingen. Med andre ord skal du bane vejen for, at dine tilhørere associerer dig med stillingen, job-dig, dig-job, job-dig – ja, det er bestemt en god idé.
Mange gange er det sådan, at interviewerne samler deres indtryk i en fælles diskussion af, hvem de kan se/føle/forstå i stillingen. Når det kommer hertil, så har du stor interesse i, at dit budskab var forståeligt og skarpt. Stil spørgsmål, der tydeligt knytter dig sammen med jobbet. For du er jobbet og jobbet er dig.
9. Jeg kan sagtens se mig selv arbejde hos jer, kan I se mig i jobbet?
Her lader du vide, at de oplysninger, du har fået indtil nu, gør dig både motiveret og overbevist om, at stillingen er den rette for dig. Spørgsmålet søger ligeledes at spore og udslette den rest af tvivl, som arbejdsgiveren eventuelt måtte have ved at ansætte dig.
Måske får du ikke et særligt informativt svar tilbage, dvs. noget i retning af: ”Vi har selvfølgelig andre kandidater til samtale, men du kunne godt passe ind.” Tilkendegiv skyndsomt din positive holdning til, hvad du har hørt indtil nu: ”Fra min side er der ingen tvivl: Jeg er den rette til opgaven”. Lad dog være med at gentage dette i det uendelige: Sig det kun en enkelt gang, men med fynd, klem og overbevisende pondus.
10. Hvad bør min førsteprioritet være, hvis jeg får jobbet?
Hævet over enhver tvivl vil du med dette spørgsmål tilkendegive, at du er målrettet og opgaveorienteret, dvs. én, som er vant til og som formår at løfte lignende udfordringer. Personer, der stiller dette spørgsmål, opfattes som professionelle medarbejdere, der uden det store behov for ledelsesmæssig opbakning kan sættes til at arbejde.
Som arbejdsgiver får man samtidig et meget positivt indtryk af, at du er kommet langt i processen med at forestille dig dit daglige virke i virksomheden. ”Vi vil gerne have, at du hovedsagelig fastholder vore forretningsforbindelser i Jylland, og dernæst udbygger kundekontakten på Fyn.” Lige meget hvilket svar der kommer, bør din respons være forstående, visionær og motiveret.
Mennesker, der med integritet og troværdighed signalerer disse menneskelige værdier i en jobsamtale, er meget svære at komme udenom.
Spørgsmål, du kun bør stille efter moden overvejelse:
De næste spørgsmål kan til nogle jobsamtaler være relevante. Men pas på. De tjener sjældent din sag. Hvorfor ikke? Fordi de alle har en iboende negativ klang og konsekvens, som bevirker, at din præstation bliver vakkelvorn og dit budskab sløret.
11. Hvad tilbyder I lønmæssigt?
Ikke godt. Lad være med selv at komme ind på løn, det skal virksomheden nok gøre. Har du lavet dit forarbejde godt nok, så ved du også, hvilken løn de vil tilbyde. Med dette spørgsmål signalerer du i uhensigtsmæssig høj grad, at dit fokus ligger på, hvad du personligt får ud af samarbejdet, altså hvor meget du kan skrabe sammen til din egen fordel.
Man har ikke lyst til at ansætte folk, som påtager sig et job for lønnens skyld, det er der simpelthen hverken energi eller motivation nok i.
12. Er der mulighed for videreuddannelse i virksomheden?
Hvis dette er tilfældet, så vil det fremgå enten af hjemmeside, jobannonce eller i arbejdsgiverens indledende tale om virksomheden. En virksomhed, som får det indtryk, at det er deres hovedopgave at videreuddanne dig, kategoriserer dig som én, der ikke er helt flyvefærdig endnu.
Spørgsmålet gør dig ikke værdig og energigivende, men giver et billede af dig som en parasit. ”Aha, en medarbejder, som vil vokse sig velnæret og trind på vores bekostning …” Det er ikke just denne sindsstemning, du ønsker at sætte arbejdsgiveren i. Alt den snak om efteruddannelse kan være egocentrisk, og igen sætter du dig selv i et fokus, hvor virksomheden kun er dit midlertidige vækstdyr.
13. Foreligger der en nedskrevet personalepolitik?
Her tilkendegiver du, at du er orienteret mod at dække dig ind under regler og love, samt at du forventer det værste af fremtiden. Arbejdsgiveren tænker umiddelbart, at han/hun har med et brændt barn at gøre, one that can’t take the heat eller en trouble maker.
Spørgsmålet har rod i usikkerhed, i problemskabelse samt i en bekymret og kritisk tilgang til virksomheden. Mennesker med udtalt fokus på personalepolitik bliver sjældent lagt øverst i den gode bunke. Spørgsmålet lugter langt væk af problemer, retssager og fagforening.
14. Har jeg umiddelbare svagheder i forhold til stillingen?
Det sidste, du ønsker at henlede arbejdsgiverens opmærksomhed på, er din mangel, utilstrækkelighed og inkompetence i forhold til jobbet. Ingen er perfekt, selvfølgelig har du områder, som du kan blive bedre på, men der er ingen grund til at sælge sig selv på det negative.
Et lettere humoristisk bud på, hvordan man kan fremhæve sine svagheder.
En god jobsamtale tager afsæt i dine muligheder og din formåen, og skaber positive billeder i tilhørernes forestillingsverden. Hvis du endelig vil forsøge at sælge dig på din lærevillighed og på dit urealiserede potentiale, hvilket er vilkårene for mange nyuddannede, så bak det altid op med konkrete facts fra din uddannelse.
Ingen arbejdsgiver investerer i luftkasteller eller CV-huller, derfor skal dette spørgsmål kun stilles, hvis der er en fælles anerkendelse af udfordringer eller et udtalt behov for efteruddannelse.
.jpg)
15. Hvor kan jeg hente hjælp?
Hvis du føler dig usikker på den opgave, som du er kandidat til at løse, så overvejer du muligvis at gardere dig med så megen hjælp som muligt i det daglige. Blot er jobsamtalen ikke det bedste tidspunkt for dig at udtrykke din uselvstændighed. Når du har fået tilbudt jobbet og er kommet i gang, ja så finder du hurtigt ud af, hvem du kan gå til, hvis du har brug for det.
Generelt er folk glade for at kunne hjælpe til, for dét at give og modtage danner mellemmenneskelige bånd. Sørg dog for at lære så hurtigt som muligt af de forskellige råd, så kan du nemlig også selv give tilbage på et senere tidspunkt. Du har jo også lige fået hjælp af Kforum og har derfor slet ikke brug for mere hjælp.
