15 spørgsmål, der optager K-branchen lige nu

Skrevet af

Joachim Sperling

124 artikler

249 indlæg

Der er altid noget, der trænger sig på. Uomgængelige spørgsmål, som alle gerne vil vide mere om, men som ingen kan give ordentlige svar på. Men forsøget skal gøres. Her kommer spørgsmål og svar på de 15 mest presserende spørgsmål, som K-branchen bikser med nu og her.

1. Hvordan kommer man til at tjene 70.000 kr. om måneden i kommunikationsbranchen?

 

70.000 kr. er blevet den magiske månedsløn, hvor man tilhører eliten og vil have råd til at demonstrere overlegen velfærd i hverdagen.

 

Men hvordan kan man nå så langt? Blot at være kommunikationschef er ikke godt nok. Så tjener man kun 50.000. Man skal være VP med optionsprogram i en børsnoteret virksomhed eller kommunikationsdirektør. Så bør det kunne lade sig gøre.

 

På bureauet er der ikke mange, der har en løn på 70.000 - så skal man være partner eller direktør i et top-ti bureau.

 

I det hele taget er der ikke mange, der ligger så højt, så lad være med at tro, at kollegaens nye bil skyldes en lønforhøjelse. Det er sikkert bare en låneomlægning.

 

2. Er det lykken at tjene 70.000 om måneden?

 

Det er næsten ligegyldigt, hvor meget man tjener, for man kan aldrig få nok. Og tjener man 70.000 om måneden, arbejder man som et svin. Så kan man glemme sine venner, familien eller begge dele. Eller skrue søvnbehovet ned til 4 timer.

 

3. Hvilket buzzword tænder alle på lige nu?

 

Lean har længe været det helt store, men buzzword'et over dem alle netop nu er gratisavis. Dagbladet Information har netop meddelt, at de vil udgive en gratisavis på nettet, og det er klogt, for de andre gratisaviser bliver tilsyneladende slet ikke uddelt.

 

4. Hvad er opskriften på at tabe penge?

 

Igen er svaret gratisavis. Det er den sikre vej.

 

5. Hvordan får man sin historie i medierne?

 

Hvis alt andet glippede, så prøv en gratisavis.

 

6. Hvad er det bedste firma i kommunikationsbranchen?

 

Det bedste firma i kommunikationsbranchen er Mannov. De er størst og tjener flest penge. Firmaer, der siger, at de ikke tjener særlig meget, men til gengæld har det sjovt, lever på en forbandet løgn.

 

7. Hvad er hemmeligheden bag vellykket newbiz?

 

Alle tror, at der gemmer sig en kæmpestor hemmelighed bag at være dygtig til newbiz, og at der bliver trykket på et magisk sæt knapper, når opgaverne bliver fordelt.

 

Sandheden er, at de dygtigste folk aldrig laver newbiz, for de ved, det er spild af tid. Hvis ens produkt svarer til efterspørgslen, har man travlt - hvis ikke, kan man lave al det newbiz, man vil - man får aldrig en pind at lave.

 

8. Hvad er hemmeligheden bag at vinde et udbud?

 

Ved offentlige udbud foregår der mærkelige ting. Det er ikke altid, at kunden har nogen særlig indsigt, så hvis endelig man vil bruge tid på newbiz, kunne dette område være det rigtige sted at starte. Og kan man ramme den skarpeste pris, uden at sætte til på det, kan udbud redde din forretning. Men at holde øje med udbudsportalen er ikke det mest sexede man kan lave - faktisk er det svært at komme i tanke om noget mere kedsommeligt.

 

9. Hvad er den typiske profil på en irriterende kunde?

 

Den irriterende kunde bliver ved med at ringe og spørge om, hvornår artiklen kommer i, og kan ikke forstå, at det ikke er dig, der redigerer avisen. Men på den anden side, så kunne man jo bare have ladet være med at sælge medietræning til en person, der kun er notitsstof.

 

10. Hvordan får man kunderne til at sluge en alt for stor faktura?

 

Den sikre vej er at have gjort sig selv uundværlig. Hvis kunden ved, at man trækker stikket ud, hvis ikke pengene bliver betalt, så falder de til patten. Men rygtet spredes, og grimme fakturaer følger en som tyggegummi, der ikke vil gå af skoen.

 

11. Hvad er hemmeligheden bag fastholdelse og mersalg?

 

Det enkle svar er at levere varen hver gang. Man siger, at det er 6 gange lettere at sælge til en eksisterende kunde end til en ny, og det er faktisk en underdrivelse, for jeg tror det er 20 gange lettere.

 

12. Hvordan fyrer man folk på den bedste måde?

 

Den smarte chef har overskud til at ignorere den overflødige medarbejder på den helt rigtige måde - eksempelvis ved at sende medarbejderen på kursus i tide og utide - eller endnu bedre - ved at give medarbejderen fri til at tage en MBA. Det er næsten den bedste fyreseddel man kan få - navnlig hvis man også har fået nok af familien.

 

13. Hvad er de mest røvsyge jobs, man for guds skyld skal undgå?

 

Det sygeste, man kan beskæftige sig med inden for K-branchen, må hævet over enhver tvivl være kommunikationsforskning. Ingen kommunikationsforskere, jeg har hørt om, beskæftiger sig med praktisk kommunikation, og det er der nok en god grund til.

 

14. Hvad er gode jobs, man skal prøve at få?

 

Det gode job er en illusion, for det er ikke jobbet, men dig selv, der skaber det gode arbejdsliv. Men skal sandheden frem, er det nok sjovere at hedde Kresten og dele billetter ud på Det Kongelige frem for at skrive borgervejledninger i Høje Taastrup.

 

15. Er der nogle organisationer, man skal holde sig fra?

 

Der er rigtig mange steder, det er klogt at holde sig fra, men dem vil vi ikke nævne ved navns nævnelse. Et godt råd er at kigge på medarbejderomsætningen. Hvis der næsten aldrig skiftes ud, så er det ikke sjovt at være ny. Det værste er dog, hvis der skiftes meget ud, for så kan chefen være psykopat.

Relaterede artikler

100 % magt til k-chef-strategien - Ifølge kloge hoveder er en virksomhed 10 % kommunikation og 90 % alt muligt andet. Det er dårlig nyt for dig som K-chef....
Rulles selvmål – branchens…? - Indsigtsfuld, faglig, empatisk, respektfuld, ærlig, uformel, proaktiv, fokuseret, med integritet. Et udpluk af ord, som ...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Job

Tekstforfatter

Frist: 1. december

Praktikant

Frist: 27. november

Digital projektleder

Frist: 24. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.