Er du sur eller hvad?

Vi har samlet nogle dårlige kommunikationsråd til dig. Vi ved, de virker negativt. Kommunikation kan flytte dit image dramatisk i den forkerte retning. Prøv, prøv.
af Mikkel Bækby Johansen
Her er nogle ting, du bør gøre noget mere:
 
Foto: GettyImages/Marc Airs.
 
1. Få sure opstød, mens du taler.
 
2. Test folk ved at stille dem trickspørgsmål eller retoriske spørgsmål.
 
3. Brug flere penge.
 
 
4. Skab forvirring om, hvad du egentlig mener.
 
5. Beskyld folk for at være sure: “Er du sur eller hvad?” eller “Jeg synes, du har været sur hele dagen”.
 
6. Sig “skriv en bog om det”, hvis folk siger noget, der er uinteressant.
 
7. Præsenter dig selv med dit fulde navn.
 
8. Tal i telefon hele tiden (specielt hvis der bliver taget billeder, eller når du går på gaden).
 
9. Få din telefon til at kunne modtage mere end ét opkald, så du kan sige: “Hov, jeg har lige én på den anden linje”.
 
10. Sig “apropos et eller andet", og skift så emne fuldstændig.
 
11. Inden du påbegynder en sætning, der måske kritiserer noget eller bringer et tabu på banen, sig “nu siger jeg ikke noget, men…”, og sig det så alligevel.
 
12. Bestik folk. Case: En dørmand vil ikke lukke dig ind - stik ham en 50’er.
 
13. Vælg konstant side; dvs. erklær dig enig/uenig med nogen, og skab optakt til en konflikt.
 
14. Vær konstant neutral.
 
15. Tal udenom så ofte som muligt.
 
16. Hver gang du griner, skal du stoppe med at grine med det samme.
 
17. Hver gang nogen siger, at de godt kan lide noget - fx “jeg kan rigtig godt lide R ‘n’ B” - skal du svare “ja ja, hver sin smag” og således antyde, at du synes, vedkommende har ekstremt ringe smag.
 
18. Du skal sige “hvad handler det her i virkeligheden om?”, hver gang du er lidt i tvivl om, hvad folk mener. Altså, du skal antyde, at der hele tiden er en skjult hensigt med ting.
 
18. Luk øjnene, mens du taler til folk.
 
20. Klap efter en god pointe for at virke intimiderende.
 
Kilde: YouTube.
 
21. Indflet så ofte som muligt ord som 'blandt andet' i dine sætninger.
 
22. Sig konsekvent folks navn, når du taler med dem.
 
23. Tilbyd en pige en drink i byen og træk i land, hvis hun siger ja.
 
24. Tal på andres vegne i diskussioner, fx “og det ved jeg, Mikkel er enig i”.
 
25. Fortæl anekdoter om ligegyldige ting uden nogen pointe eller morale.
 
26. Sig “hvem fanden tror du, du er?”, hvis folk erklærer sig uenige med dig.
 
27. Sæt dig på folks stol, så snart de rejser sig, og sig “ja ja, du får den igen, når du kommer tilbage”. Sig “nu sidder jeg her altså lige”, når personen vender tilbage.
 
28. Alle i din omgangskreds skal have et kælenavn af typen: doktoren, slagteren, elektrikeren osv.
 
29. Hvis nogen griner af en joke, du har lavet, skal du sige “hvad griner du af?”, som om det er upassende, at de griner.
 
30. Generaliser og få alverdens udsagn til at gælde helt generelt.
 
En bog, du kan bruge til dine generaliserende udsagn. Kilde: becou.com. 
 
31. 'State the obvious' konstant.
 
32. Spil dum.
 
33. Vær typen, der har gode og dårlige dage, sådan at folk ikke kan undgå at være opmærksomme på det. Så kan du altid bruge det som undskyldning for aggressive udbrud eller for at være pissesur en hel dag.
 
34. Stil ultimative krav hele tiden. Du er fast besluttet på noget og siger derfor: “Det kan ikke diskuteres”.
 
35. Nægt ting.
 
36. Tal godt om dig selv, sig fx “det fede ved mig er jo…”, eller brug de fleste lejligheder til at få vinklet noget over på dig selv.
 
37. Pop en 'pagne, hvis der sker noget fedt - evt. bare hvis der er nogen, der fortæller en god joke.
 
38. Svar med det samme, hvis nogen spørger om noget.
 
39. Svar/kommenter på folks udsagn ved at gentage ordret, hvad vedkommende har sagt. Fx: “Jeg synes, der er alt for mange, der dør af sult og sygdomme i Afrika”, hvortil man så svarer lynhurtigt: “SynesdudereraltformangederdørafsultogsygdommeiAfrika?".
 
40. Namedrop.
 
41. Tag beslutninger på dine venners vegne, og overbevis dem derefter om, at det er de rigtige.
 
42. Sig “wow, wow, wow, wow, wow!”, og lav beroligende armbevægelser, når du fornemmer, at der vil opstå en konfliktsituation.
 
 
43. Afvis aldrig folk, og slå til med det samme, hvis du bliver tilbudt noget.
 
44. Start en sætning i normalt toneleje og hæv så stemmen helt vildt midt i det hele.
 
45. Skub til folk, når du siger nej til noget.
 
46. Sig “det ville være det korte svar” efter et forholdsvis kort svar, og antyd dermed, at der naturligvis knytter sig en længere forklaring til svaret.
 
47. Sut på alle ti fingre, når du spiser.
 
48. Lad som om du ikke forstår, hvad folk mener, hæft dig ved folks talefejl og brug det mod dem i en diskussion.
 
49. Nægt at tro på folks historier, hvis de lyder bare en anelse urealistiske.
 
50. Spis folk af med en meget kort forklaring på noget langt og alvorligt.
 
51. Sig “tak, det rækker”, når du har hørt nok.
 
52. Vær lidt mere bitchy. Fx: Der er optakt til 'beef' mellem dig og en idiot i byen - en af dine 'kammier' kommer over og spørger, hvad der foregår, og du forklarer så situationen for kammi og omtaler idioten som hunkøn: “Jamen, hun står bare og provokerer mig helt vildt”.
 
 
53. Vær generelt mere insisterende.
 
54. Hav faste principper, men vær så klar til at smide dem med det samme til fordel for det modsatte.
 
55. Påbegynd en sætning, men ændr den undervejs, hvis du fornemmer, at den ikke vil falde i god jord.
 
56. Brug forkortelser om det meste.
 
57. En person, du ikke kender særlig godt (eller lige har lært at kende), siger ting som “det var hyggeligt at se dig”, “dejligt at se dig”, “håber, vi ses igen snart”, hvortil du henkastet, men hurtigt svarer: “det var måske lige i overkanten” - og ellers taler videre og lader som ingenting.
 
58. Du sidder rundt om et bord mellem to, der snakker sammen. Den ene rækker ind over dig, og helt automatisk dækker du lynhurtigt din drink med hånden og signalerer: “Jeg skal ikke have noget”/”Du skal ikke smage”/”Du skal ikke putte noget i min drink”.
 
59. Når du ikke kan høre, hvad folk siger på en club, lader du som om, de siger, at de går hjem - og svarer: “Ja ja, vi ses”.
 
60. Begrebsliggør alt.
 
61. Sig “hvor ved du ikke det fra?”, hvis der er noget, folk ikke ved.
 
62. Sig “så mødte Lars lige mig i byen forleden” i stedet for det omvendte.
 
63. Lyv i sammenhænge, hvor du åbenlyst kan blive afsløret. Du sidder og bruger din telefon, og en person spørger, om han må låne den, hvortil du svarer “nej, den er lige gået død”. Eller du taler i telefon med én, du havde en aftale med, men du er gået i byen i stedet for, og siger “jeg blev bare hjemme i aften”, alt imens musik og folk larmer i baggrunden.
 
64. Giv håndtryk så hårdt, at man lige hører et “av”.
 
65. Sig “jeg ved ikke, om jeg kan nå det”, selvom du absolut ingen planer har.
 
66. Lad dig rive med af stemningen.
 
Kilde: YouTube.
 
67. Referer konstant til ting, du udmærket godt ved, at personen, du taler med, ikke kender til, for at se, om vedkommende bare lader som om eller ej.
 
68. Opsøg akavede håndtrykssituationer, fx: En gut rækker hånden frem og lægger op til et klassisk håndtryk, du knytter næven og gør klar til knuckles, han knytter næven, du griber fat om hans næve og trækker hånden tilbage og simulerer en eksplosion m.m.
 
69. Når du møder en person på gaden, som du kun kender lidt, skal du hilse og stoppe op, som om du har tænkt dig at chit-chatte. Idet vedkommende selv stopper op, går du videre.
 
70. Lav aftaler baseret på uger i stedet for på datoer (fx uge 14).
 
71. Brug en lidt mere hardcore terminologi omkring klokkeslæt, fx: “Ses kl. tusind!” (og ikke kl. 10.00).
 
72. Skift konstant helt klassiske danske navneord ud med engelske, fx: “Jeg har car på lørdag - jeg henter!”.
 
73. Sig “stop” undervejs, når folk forklarer et eller andet, og se, hvad der sker.
 
74. Bryd overdrevet entusiastisk ind i andre folks samtaler.
 
75. Hvis én person har ordet i en gruppe (evt. fordi vedkommende fortæller en sjov historie), begynder du at tale til en anden person i gruppen, som om det er helt i orden at have flere samtaler kørende på en gang.
 
76. Sig “og det fortæller du mig fordi...?”, når nogen fortæller noget, der umiddelbart ikke vedkommer dig.
 
77. Kræv dokumentation og evt. bilag, hvis folk fortæller om en fed oplevelse.
 
78. Lad folk tale så længe til dig uden at give dem respons, at de bliver nødt til at stoppe sig selv og spørge dig, om du lytter, hvortil du svarer: “Nå, er det mig, du har talt til hele tiden?”.
 
79. Gestikuler så meget, at du en gang imellem rammer folk med armene, når du taler.
 
80. Giv signalement af folk.
 
81. En person fortæller fagligt eller detaljeret om noget, fx.: “En ribbensteg vejer ca. 2,5 kg”, hvortil du svarer: “Hvis jeg ville vide det, var jeg nok blevet slagter”.
 
82. Time konsekvent din indgang gennem døre med andres, sådan at man går ind ad døren skulder mod skulder (eller mave mod mave), og døren derved pludselig er for smal.
 
Gå konsekvent ind ad døren samtidig med andre, så I kommer til at sidde fast. Kilde: Gettyimages.dk.
 
83. Lad aldrig folk gå ud, før du selv går ind (fx i busser, metro o.l.), og gå konsekvent op ad trapper uden at tage hensyn til, at andre er på vej ned.
 
84. Hvis folk spørger, om du kan låne dem penge eller lægge ud, svarer du: “Ligner jeg en bank?”.
 
85. Erstat almindelige ord med en fløjtelyd - “skal du med ud at ha’ en *fløjtelyd*" eller “gider du lige at række mig *fløjtelyd*”.
 
86. Sig “kan jeg hjælpe dig med noget?”, hvis du vurderer, at én, du ikke kender, har kigget på dig i over fem sekunder.
 
87. Stil folk et spørgsmål, og sig “så det var dit svar eller hvad?”, når de svarer dig.
 
88. En person siger klart ja til et spørgsmål, hvortil du svarer “du trækker lidt på det?” eller “er du sikker? Vi kan godt lave det om”.
 
89. Når tre mand sidder om et bord, og ingen siger noget, skal du læne dig langsomt ind over bordet, som om du skal til at sige noget for at bryde tavsheden, men så lade være og igen læne dig langsomt tilbage.
 
90. En gut spørger, om du vil række ham hans telefon (eller noget, der tilhører ham) - du rækker den til ham, men trækker den tilbage og kigger ham alvorligt i øjnene, som om han lige skal passe lidt på, hvorefter du giver ham den helt.
 
91. Indflet ordet 'tværtimod' så ofte som muligt.
 
92. Opfør dig helt anderledes, end du plejer, og spørg så ”kan du bære det”, idet du bliver konfronteret med det.
 
93. Grin, mens du siger noget ligegyldigt - evt. noget praktisk som: “Vil du ikke lige række mig mit glas?” - som om du skal til at fortælle noget ekstremt morsomt.
 
94. Formuler spørgsmål aggressivt: “Vil du have en kop kaffe, eller vil du ikke have en kop kaffe?!”.
 
Brug lidt vrede, når du formulerer nogle almindelige sætninger. 
 
95. Spørg “får du det hele med?”, hvis du fornemmer, at nogen kigger.
 
96. Stil folk spørgsmål, afvent svar og spørg så igen - nu med et “ja eller nej” til sidst. Fx: “Har du husket dine nøgler?” - “Ja” - “Har du husket dine nøgler, ja eller nej?!”.
 
97. Tab diskussioner med vilje og påstå så, når man tager emnet op igen senere, at du selv argumenterede for, hvad modstanderen faktisk argumenterede for i den oprindelige diskussion - “Det var sgu da det, jeg sagde!”.
 
98. Sig “øjeblik, så skal jeg være der”, hvis folk forsøger at komme i kontakt med dig.
 
99. Sig “jeg keder mig, jeg synes, vi skal gå”, så snart I har fundet jer til rette et sted, I har aftalt at mødes.
 
100. Stil folk, du ikke kender, ligegyldige spørgsmål, fx: “Hvornår var det nu, du havde fødselsdag?”.
 
101. Træk dine undskyldninger tilbage, imens du giver dem, hvis du opdager, at personen, du undskylder til, finder undskyldningen berettiget.
 
102. Sig “så er det faktisk heller ikke sjovere”, hvis du vurderer, at folk griner et øjeblik for længe.
 
103. Sig “ja, ja”, når folk præsenterer sig.
 
104. Sig “for det første” uden at sige “for det andet”.
 
105. Antag, at det, folk fortæller, er en joke.
 
106. Kig meget længe på folk, når du har leveret en pointe. Så længe at de lige når at studse over det.
 
107. Sig “optager du den her samtale”, hvis du vurderer, at en person stiller et mistænkeligt spørgsmål.
 
108. Smil helt vildt og sig “er det rigtigt?!”, når folk fortæller om hverdagsagtige ting.
 
109. Bestil ting for andre uden at spørge dem og regn så med, at de selv betaler. Fx: mad, drinks, taxa mm.
 
110. Rag uklar med folk.
 
111. Lav scener.
 
Hold my poodle. Bring dramaet ind i dit liv ved at lave scener. 
 
112. Stil spørgsmål, som det ikke er i orden, at folk svarer nej til, fx: “Der er pissegod stemning, synes du ikke det?”.
 
113. Hav en plan B.
 
Husk at have en plan B. Foto: Gettyimages.dk. 
 
114. Hvis der er mange til stede, og folk sidder og snakker med hinanden på kryds og tværs, og du fortæller en fed joke til én person i gruppen, skal du hurtigt vende dig mod resten og sige “hørte I, hvad jeg sagde?” - og derefter vente lidt for så at spørge én af de andre mere personligt: “Hørte DU, hvad jeg sagde, Lars?”.
 
115. Hvis folk fortæller noget meget detaljeret om noget fedt og avanceret, de gør eller har gjort, skal du svare “så det, I gør, er faktisk bare..?”, som om det er latterligt simpelt.
 
116. Vær sygt naiv.
 
117. Få en person, der lige har sagt noget sjovt, til at fremstå som normalt usjov ved at spørge, som om du ikke helt hørte, hvad personen sagde: “Sagde DU det?”.
 
118. Hvis en person har lidt travlt og spørger, hvad klokken er, skal du svare: “Slap nu af mand, den er ingenting”.
 
119. Få aftenkaffen galt i halsen.
 
120. Hvis man står midt i en seriøs samtale - evt. hvor man får skældud - skal du begynde at grine, “fordi du kom til at tænke på noget andet”, og derefter fjerne smilet igen og langsomt vende koncentrationen tilbage mod samtalen.
 
121. Sige “og hold nu fast…”, inden du siger noget banebrydende.
 
122. Lyv for folk, mens der er andre til stede, som kender sandheden.
 
123. Indiker, at folk ikke har fået det optimale ud af din pointe, ved konstant at sige “for lige at vende tilbage”.
 
124. Spring så mange mellemregninger over i forklaringer, at folk begynder at tvivle, og konfronter dem derefter med vendinger som “du står ikke og siger, at jeg lyver, vel?”. I denne sammenhæng er det specielt vigtigt at bruge vendingerne “du står ikke og siger…” eller “du sidder ikke og siger…”.
 
125. Smil til folk uden at smile med øjnene.
 
126. Sig “ikke?” efter handlinger frem for efter ytringer, fx hæld kaffe op til din sidemand, se ham i øjnene og sig så “ikke?” bagefter.
 
127. Spørg folk, om de ikke lige vil være med til at have en snak under fire øjne.
 
128. Henvend dig til andre ved at stille dig selv spørgsmål, som du naturligvis kun selv kan svare på: “Om det har været en lang dag i dag? Ja, det har det godt nok”.
 
129. Giv folk deadlines.
 
130. Hvis du hører folk grine midt i en samtale, du ikke selv deltager i, skal du grine med.
 
 
"Ting man burde gøre mere"-listen er forkortet fra Mikkel Bækby Johansens blog "Erdusurellerhvad". Se bloggen og hele listen her
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også