100 % magt til k-chef-strategien

Skrevet af
Ifølge kloge hoveder er en virksomhed 10 % kommunikation og 90 % alt muligt andet. Det er dårlig nyt for dig som K-chef. Medmindre du kan overbevise alle i virksomheden om, at det er lige omvendt. Hvordan gør du så det? Du skal blot gøre ting til kommunikation, som ikke er det. Det gør du ved at give det et ord fra dit kommunikationsvokabular, som kun du kan forklare for resten af virksomheden. På den måde bliver 10 hurtigt til 90. Læs her en lille guide til hvordan. Det handler om at sætte kommunikation foran, imellem og bagefter alt og alle i virksomheden, så du til sidst kan sætte dig oven på dem alle sammen som direktør for det hele.
En kommunikationsafdeling er en ny relativ ny opfindelse. Den er kommet sent på banen i sammenligning med salg, økonomi og ikke mindst produktion. Historisk er den vokset ud af stabsfunktionerne for få årtier siden. Den dag i dag har den derfor ikke, hvad der ligner den samme pondus som de klassiske afdelinger. For hvad er det lige, som er K-afdelingens opgave, og hvad er det lige, som er så fandens vigtigt? Det er et kæmpe handicap, der betyder, at du og din afdeling sjældent eller meget kort er på direktionens dagsorden. Du mangler så at sige en klar rolle for, hvem og hvad du og din afdeling er og kan. Umiddelbart en kæmpe svaghed. Ved nærmere eftertanke er svagheden dog din største styrke. For hvis du ikke er noget, kan du og din afdeling være hvad som helst hvor som helst. Du kan så at sige svæve over vandene, fordi alt og intet er kommunikation. Uklarheden betyder positivt, at du kan blande dig i alt, og du altid kan trække kommunikationskortet som trumf i alle slags spil. Det giver gode muligheder for at øge din magt og dit ressortområde, hvis du er smart. For alle i virksomheden kommunikerer jo, og alle har derfor potentielt noget med dig at gøre. Om de kommer til det, afhænger af, om du kan snakke dig til mere magt og indfyldelse. Først skal du besnakke ham, der snakker til alle de andre. Altså direktøren.

Du er direktøren

Moderne bestyrelser, aktionærer og medier stiller store krav til en topleder. Han skal holde fejlfrie IR roadshows, højmotiverende medarbejdermøder og udstråle troværdig tv-tække. Alle krav, som selv den bedste PA ikke kan løse for ham. Direktøren har kort sagt brug for dig, og du har brug for ham. Du er nøglen til hans succes, som han er til din. Han er nemlig den person, der skal overbevise resten af virksomheden om, at du er genial, og  det er de 90 % og ikke de 10 %, som er kommunikation. Det kræver, at han føler, du er uundværlig. Hans vision for virksomheden er din vision for hans kommunikation. Du er kommunikationschef, ergo du er visionen. Det betyder, at du skal ind over så meget af bossens kommunikationen som overhovedet muligt. Det gør du ved at spille på de faaaarlige medier, de store IR krav, de potentielle issues og CSR forventninger. Alle forhold, der peger på, at du skal mere på banen, og giver dig næsten ubegrænset adgang til chefen. Pointen er, at for hver farlig strategisk risiko, du ser, er der en kommunikativ løsning, som kun du kan levere. Når han først har slugt den verdensanskuelse, er din lykke gjort. Nu er vejen banet for, at resten med eller mod deres vilje begynder at tro det samme. Husk, at din adgang og rolle som fortolker af hans vilje er din største trumf nu. Den kan du bruge når som helst til at gøre dit arbejde vigtigt eller tvinge dine processer igennem organisationen med ekspresfart. Henvis blot til, at du er hans direkte udsendte, og pludselig vil du opleve, at folk løber lidt hurtigere, end de plejer for kommunikationschefen. Nu skulle virksomheden være 40 % kommunikation.

Forandringsprocesser er forandringskommunikation

Virksomheder er i konstante forandringer. Ikke mindst i disse konjunkturfølsomme tider. Toplederen er derfor nødt til at iværksætte forandringsprocesser konstant, om det så er Lean, nedjustering eller ”omstruktureringer”. Disse forandringsprojekter er i deres essens på tværs af afdelinger og arbejdsområder. De er så at sige lidt hjemløse, fordi de berører alle. Samtidig er de naturligt knyttet til ledelsen, men mange ledelser i moderne virksomheder mangler et slagkraftigt sekretariat, som kan løfte opgaven. De har derfor desperat brug for nogle hænder og fødder. Vupti en opgave for kommunikationsafdelingen og for dig.  Du skal blot reframe problemstilingen ved at sætte kommunikation efter alle de ord, som betyder noget for topledelsen. Nu handler det ikke længere om Lean, men om at kommunikere det. Lige så stille er forandring blevet til forandringskommunikation. Du har nu spillet bolden ind på din banehalvdel, og det er svært for de andre at sige noget eller ændre noget, når det hedder noget, de ikke forstår. For nu handler det som alt andet i virksomheden om dit speciale, kommunikation. Hvad der betyder, at HR, Lean-eksperterne og ikke mindst ledelsen så at sige bliver sat uden for diskursen, som det hedder på universitetet. Med et par flotte powerpoints og engelske ord glemmer alle, at forandring er mere og andet end at kommunikere den. Nu skulle virksomheden gerne være 60 % kommunikation.

HR er intern kommunikation

I mange virksomheder er HR afdelingen en smule på bagkant. De er presset i bund af klassiske driftsopgaver, som aldrig stopper og bare skal være i orden. Enten er der for få medarbejdere, for mange eller de forkerte, hvad der lige meget hvad betyder monster-meget arbejde til dem. I alt det drifteri taber de let det strategiske overblik og ikke mindst det strategisk initiativ i kampen med andre afdelinger. Det er en mulighed for dig. Udnyt deres manglende overskud til at håndplukke alle de spændende opgaver, de bare ikke magter, men som har ledelsens bevågenhed.  De opgaver kalder du intern kommunikation. Det lyder vigtigt, og det sætter dig i en vigtig rolle som den interne kommunikatør per excellence. Samtidig er det er dejligt fripas til at blande sig og spille vigtig, for hvad er egentlig ikke intern kommunikation, hvis nogen spørger dig. Intet undtagen lønkørsler og andre kedelige opgaver, HR ligger og roder med. Nu er du på plus 70 % kommunikation.

Marketing er corporate communication

Marketingafdelingen er enhver virksomheds kreative klasse. Her forsamles alle de mennesker, der gerne vil være smarte. Her er fuld fart frem og sjove ideer. Ofte er de ikke de klogeste dyr i skoven. Det er en mulighed for dig. Lad dem rode med medieplaner, korrekturgange, bannerannoncer og reklameskilte, mens du napper alt det spændende strategiske. Gå med til enhver brand eller rebranding workshop. Med din uddannelse og lidt bredere perspektiv på virksomheden vil du alt andet lige brillere. Igen er det et spørgsmål om ord, handlekraft og om at udnytte din adgang til topledelsen. Gå derefter efter de opgaver, som tydeligvis har meget kommunikation i sig og mindre marketing. Det kalder du så corporate communication, employer branding og corporate branding med stakeholder fokus. Alle sproglige iscenesættelser, som betyder, at du kommer til at spille en større rolle på et område, som helt naturligt og historisk har tilhørt marketingafdelingen. Vel at mærke på de områder, som ledelsen er optaget af. Plus 80 % står den nu på.

It er et social medie

It-afdelingen er som HR tynget af tunge driftsopgaver og support. De er nørder, og de 100 % ikke særlig gode til at kommunikere med resten af virksomheden. På den anden side er de en afdeling med røven fuld af penge. To ting, som du skal udnytte. Tag de mest spændende og vigtigste it-opgaver og kald dem nu sociale medier. En oplagt kandidat er intranettet. Nu er det kun dig, som kan tale om det. Spil på web 2.0, semantisk web eller andre blufs for lige som at banke it-afdelingen tilbage til kun at stå for e-mail support. Igen spiller du hovedrollen, for hvem er mere et socialt medie end K-chefen, som har opslugt alle de vigtigste opgaver i hele virksomheden? Nu er virksomheden 90 % kommunikation og 10 % alt muligt andet. Målet er nået.

Følger du denne 100 % magt til K-chefen strategi, ender du helt sikkert som vice præsident for communication, marketing, HR eller endnu bedre som direktør for det hele. Hvad det betyder, at virksomheden endelig bliver 100 % ren kommunikation, nu du selv skal kommunikere det.

Relaterede artikler

Kommunikationschefer i TVs svingdør - Der er andet og meget mere end presse relationer i en kommunikationschefs dagligdag.
Kommunikation uden omveje - Ugens profil er Dansk Flygtningehjælps nye Presse- og kommunikationschef Sofie Rud. En af Sofie Ruds vigtigste...
Ingen god politik uden spindoctors - Politisk spin er et stærkt omdiskuteret emne, og mange mener, at det skader den demokratiske proces. Men er det realisti...
Kommunikationspolitik - hengemte idealer eller hverdagens nødvendighed? - Flere og flere organisationer bruger tid og penge på at udarbejde en kommunikationspolitik – men ofte glemmer de at omsæ...
102 ideer til kommunikationsbranchen! - Lad dig inspirere, provokere, underholde… fra alle til alle indsamlet på en uge. Forsæt blot to-do-listen.
Kommunikationen der blev glemt - Fænomenet ”spindoktorer” har optaget sindene voldsomt – ikke mindst siden VK-regeringen kom til magten i 2001. Så meget ...
Kommunikation + Marketing + HR = ? - Flere virksomheder integrerer information, presse og marketing med det mål at definere en samlet strategi, der sikrer, a...
15 spørgsmål, der optager K-branchen lige nu - Der er altid noget, der trænger sig på. Uomgængelige spørgsmål, som alle gerne vil vide mere om, men som ingen kan give ...
Årets kommunikatører kåret - Dansk Røde Kors og HTSI kan det næste års tid bryste sig af at være årets kommunikatører. I mandags vandt de Dansk Kommu...
Intern mundtlig ledelseskommunikation - når ledelse og kommunikation går hånd i hånd - Mange undersøgelser har i de seneste år peget på, at kommunikationen mellem medarbejderen og den nærmeste leder, bliver ...
Kommunikationsdirektøren on/off - Der er en tendens til, at virksomheder med et traditionelt syn på kommunikation vælger at bruge kommunikationsdirektøren...
Kommunikation i krig - En hjemvendt presseofficer fortæller her om sine oplevelser som den eneste kommunikationsmedarbejder hos de danske styrk...
K står for kerneforretning – 7 anti-bud på offentlig kommunikation - Kursuskatalogerne bugner med tilbud i det seneste nye inden for krisekommunikation, digital kommunikation, brugerdreven ...
VOICE VANDT - For 8. gang blev Kommunikationsforeningens kommunikationspris uddelt mandag. Novozymes’ kommunikationsmodel VOICE blev e...
Min udfordring: Anna Vinding - "Hvad er din største udfordring ?" Godt spørgsmål til en gammel journalist, som de sidste ti år har haft ansvar for inte...
Min udfordring: Mikkel Jørnvil Nielsen - Min faglige udfordring skrives i denne uge af Handelsbankens kommunikationschef Mikkel. Han giver i dette pip nogle gode...
K-afdelingssafari - Vi fik lyst til at se, hvad der sker i landets kommunikationsafdelinger lige nu. Vi tog derfor på K-afdelingssafari bla...
K-chefen: rådgiver eller ordfører? - Hvad sker der med opfattelsen af virksomheden, når det ikke er topchefen, der udtaler sig, men en journalistisk skolet k...
Krav til K-chefen, der kan sit kram - Det er svært at finde en kommunikationschef, der kan gøre en forskel. Meget svært. Ikke mindst fordi det ofte er uklart,...
Spot on SWOT din K-afdeling - Virksomheden er en scene, hvor du som kommunikationschef skal bestemme, hvilken rolle du skal spille. Hvert sted sine st...
Topchefer, kom ud af busken - Spindoktorers opgave er at skaffe positiv omtale af deres politikere. Pressechefer er ansat til at skaffe positiv omtale...
Afdelings-K vs. bureau-K - Kommunikations­afdelingen synes tit, at konsulenterne er lige lovligt hurtige og smarte, mens konsulenterne oplever, at ...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.