10 millioner grader varm reklame

Om få minutter vil klumpen af plutonium, der befinder sig i toppen af et ståltårn på Nevada Test Site i USA, blive 10 millioner grader varm. Den vil da fordampe tårnet samt 20.000 tons ørkensand, dyr og planter og danne en ti kilometer høj sky, som de kommende dage vil drive tværs over det nordamerikanske kontinent, mens den drysser radioaktivt nedfald.


Atomprøvesprængning i november 1951 på Nevada Test Site. Sprængkraften er en tredjedel større end Hiroshima-bombens - og enorm i politisk og kommerciel forstand

Fire kilometer fra ståltårnet har hæren beordret 2.600 soldater til at opholde sig i støvede skyttegrave. Så snart trykbølgen er passeret, skal soldaterne forlade skyttegravene og løbe frem mod eksplosionsstedet, ground zero. Ni kilometer fra ståltårnet sidder yderligere hundreder af soldater ubeskyttet direkte på jorden og afventer eksplosionen.

Sekunderne går, klokken er 05.10, og så lyder der en munter stemme fra højttalere i området: "God morgen, mine herrer, velkommen til dalen hvor de høje paddehatte gror. De vil snart opleve præcis, hvad de overlevende i Hiroshima oplevede i 1945. De vil blive skadet, hvis De ikke følger instrukserne. Man skal knæle, kigge mod jorden og holde sig nede i eksplosionsøjeblikket."

Klokken er nu 05.19 denne morgen i 1951, midt i den kolde krig. Soldaterne trykker sig mod jorden. De har hørt, at hvis man dækker ansigtet med hænderne, vil lysglimtet være så stærkt, at man kan se håndens knogler. Nogle svin, der er iklædt specialsyede militæruniformer, som skal testes, opfører sig uroligt i deres bure, som står blot to kilometer fra det kommende ground zero. I nærheden er Dommedagsbyen, der også skal prøves af med en sprængning. Byen består af fem to-etagers huse, fuldt udstyret med køleskabe, aviser på stuebordet, tændt tv og en mannequindukke-mor, der sidder og ammer sin mannequindukke-baby.

Nedtællingen gjalder i højttalerne: "Ti sekunder, mine herrer, ni, otte, syv, seks," tusinder af soldater holder instinktivt vejret, "fem, fire, tre, to, en, nul."

Atombomben sælger billetter
Eksplosionen er en af de første af over 800 på Nevada Test Site, hvor forsøgene fortsætter helt den kolde krigs afslutningen i begyndelsen af 1990'erne. Officielt har prøvesprængningerne et militært formål, nemlig test af sprængkraft. Reelt har forsøgene til politisk formål at markere USA's rolle som klodens førende nation og værn mod verdenskommunismen. Men man skal ikke undervurdere prøvesprængningernes kulturelle og kommercielle betydning i hjemlandet.

Nevada Test Site ligger midt i en mægtig ørken, og nærmeste by er Las Vegas. Her var man frem til begyndelsen på prøvesprængningerne i 1951 bekymret for, at de ville skade turismen i spillebyen med øgenavnet Sin City. Men det modsatte viste sig - i overensstemmelse med et livskraftigt amerikansk kulturtræk - at blive tilfældet. Turisterne elskede bomberne. Sin City nu med mega knald på. Så aviserne annoncerede i god tid sprængningerne, og hotellerne arrangerede tilskuerparties med udendørsservering og kikkerter. Over hele USA blev atombomben, der ellers få år forinden havde dræbt utallige japanere og efterladt en dødelig forgiftning af to storbyer, til et symbol på fed energi, overlegen teknologi og sexet forbrug. 'Atomic' blev en forstærkende del af reklamesproget, når 'new' ikke rakte. Og i Las Vegas kårede man hvert år Miss Atomic Bomb, der poserede iført paddehattesky.


Miss Atomic Bomb i Las Vegas, 1957. Der er knald på den amerikanske drøm

Europæerne får kolde atomfødder
Anderledes gik det atombomben i det mere humanistisk orienterede Europa. I februar 1958 mødte den britiske Kampagne for Kernefysisk Afrustning, Campaign for Nuclear Disarmament, truslen om en kommende atomkrig med en demonstrationsmarch mod det britiske atomanlæg i Aldermaston.

Til marchen designede grafikeren Gerald Holtom et mærke, der kombinerer semafor-signalerne for bogstaverne N og D, altså Nuclear Disarmament. Mærket var og er ikke copyrightet og opnåede især i 1960'erne og 70'erne en forbløffende global udbredelse som generelt antimilitaristisk og antiautoritært symbol.


Nuclear Disarmament-tegnet er europæisk og stammer fra 1958

Nedrustningstegnet og paddehatteskyen er i europæisk tradion smeltet sammen til en advarsel. Altså stik modsat den amerikanske boom-begejstring (som, må det tilføjes, selvfølgelig også havde og har sine indædte amerikanske modstandere). I Danmark gik Socialdemokratiet for eksempel i 1964 til valg med en plakat, som viser en enorm paddehattesky. Den ultimative trussel mod velfærdsstaten, skulle man tro.


Socialdemokratisk plakat fra 1964. Sloganet er "Nye år med trygge kår"

Moderne skræmmebilleder
Skrækken for atombomben synes ikke at være drevet over, når man ser nedenstående udpluk af godgørende og idealistisk selvrosende organisationer, der de senere år har brugt paddehatteskyens karakteriske form som symbolsk element i deres reklame. Eller med et glimt i øjet har taget det med 'paddehatten' på ordet og sat en svamp ind i stedet for skyen.


Unicef - sammenligner verdenssamfundets farer, vandforurening og krig. Vandet vinder


Greenpeace - sammenblander sky og træ, hvilket er flot, men forvirrende. Det er synd for træet at blive fældet, men samtidig ødelægges også den onde sky. Så hvad er lige konklusionen her?


Elter - myndighederne i et sydamerikansk land advarer mod faren ved at spise uvaskede grønsager. Pang!


Dagbladet Information - vil gerne fremvise sin klima- og miljødagsorden. Der fedtes bevidst rundt med begreber og associationer. A-kraft og a-våben ryger i samme kategori. En parodi på demagogi?

En ordentlig en på opleveren
De advarende eller diskussionslystne atombombe-symboler er afsendt af og målrettet den overfornuftige voksengeneration. Andre, yngre og mere umiddelbart livsnydende segmenter ser derimod det højest tænkelige knald som et udtryk for leg, kreativ udfoldelse, fest og ballade.


Playstation - så er det helt slut med at kede sig. Som ekstra plus kan man opdage et klovneansigt gemt i skyen. Reklamen er fremstillet af amerikanske TBWA's parisiske bureau for et japansk produkt. Jo, verden er kommet langt siden Hiroshima


Gibson - et drøn af en guitar. "Welcome to ground zero," lyder Gibsons payoff

Fra dette strålende nulpunkt forekommer det svært at skrive mere.