Instagramsoftwaren som ramme for virksomheds- kommunikation

Specialet undersøger, hvordan strukturer i brugergrænsefladen på Instagram påvirker kommunikationsmulighederne. Dette giver mulighed for at skabe en forståelse for aktør-struktur-forholdet på Instagram, så virksomheder vil kunne træffe de mest hensigtsmæssige valg i forhold til deres kommunikative hensigt.
Kilde: Getty Images
Kilde: Getty Images
Sociale medier indgår i dag som en central del i virksomheders markedsføringsstrategi. Spørgsmålet er dog, om virksomheder har den rette forståelse for de begrænsninger og potentialer, som platforme giver os og den måde, vi kan skrive og kommunikere på i det digitale rum.
 
Dette speciale har haft til formål at undersøge, hvordan strukturer i brugergrænsefladen på det sociale medie Instagram påvirker virksomheders kommunikationsmuligheder. Undersøgelsen har vist, at Instagramsoftwaren på den ene side har en vis indflydelse på virksomheders kommunikative udtryk, da det er softwareudviklerne, der bestemmer layoutet i fladen, og hvorledes billeder og tekst bliver placeret og kommer til udtryk. På den anden side har Instagrambrugeren dog også mulighed for at påvirke brugergrænsefladens design i sit valg af Instagrambillede ved at ændre på billedformatet, indsætte en tekst på billedet eller ved at anvende farvekontraster, som kan være med til at bryde den faste mønsterstruktur i fladen.
 
I specialet inddrages blandt andet Danish Crown som caseeksempel, hvor der her udarbejdes en sproglig analyse af misforholdet mellem deres etiske holdning til svineproduktion i ’Code of Practice’ og deres Instagramprofil. Her undersøges endvidere, hvorledes Instagramsoftwaren og dets funktioner har betydning for Danish Crowns Instagramopslag, og hvordan de kan agere sikkert på Instagram.
 
Hvis virksomheder har en forståelse for, hvilken betydning Instagramsoftwaren har for deres Instagramopslag, vil de i højere grad kunne foretage de kommunikative valg, der vil være mest hensigtsmæssige i den givne kommunikationssituation. 
 
Specialet er skrevet af Maria Madsen på Syddansk Universitet og blev bedømt til et 12-tal. Læs hele specialet her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job