Anne-Mette Barfod


Anne-Mette Barfod

Anne-Mette Barfod

Karma: 6 (?)

Forfatter:

1


artikler

471


indlæg

Pioner: Skanderborg Kommune udgiver dameblad
Når Skanderborg Kommune producerer personalebladet OS|imellem, bliver Ugebladet Søndag luret af. Nærhed er nøgleordet, og fotoet på forsiden er altid et nærbillede af en af kommunens kvindelige medarbejdere  
 

I Skanderborg Kommune er tre ud af fire medarbejdere kvinder. Det har kommunen taget konsekvensen af. Personalebladet OS|imellem, der tidligere var et traditionelt fagblad, er blevet relanceret med Ugebladet Søndag som forbillede: Nærhed er nøgleordet.

Fotoet på forsiden er altid et nærbillede af en kvindelig medarbejder. Nøjagtig som på forsiden af Ugebladet Søndag. Samtidig er det fortrinsvis kvindelige sosu-assistenter, dagplejemødre, pædagoger, lærere og andre af kommunens medarbejdere, der optræder på de kulørte sider.

Tid til dameblade 
Baggrunden for relanceringen er blandt andet en fokusgruppeundersøgelse, der viste, at kvindelige medarbejdere i kommunen ikke fandt tid i deres travle hverdag til at læse personalebladet. Til gengæld havde de tid til at læse dameblade. Konkurrenten til OS|imellem er derfor damebladene, og det har Skanderborg Kommune taget konsekvensen af. For at booste læsertallet, var kommunen nødt til at målrette sin kommunikation til kvinderne:

”Som Danmarks største dameblad, favner Ugebladet Søndag mange af OS|imellems læsere. Selvom vi skriver om emner, der har omdrejningspunkt om kommunen som arbejdsplads, gør vi det derfor med ugebladets virkemidler for at nå vores målgruppe. Og her er nærhed et vigtigt nøgleord. Også når der gælder skrivestil”, fortæller Lotte Rosdahl fra Skanderborg Kommune i et indlæg på kl.dk.

”Artiklerne bliver ofte skrevet i stil med en novelle. Med elementer fra den fortællende journalistik skal vi helst ind under huden på vores hovedperson, der altid er en medarbejder. I anslaget bliver scenen sat, og historien bliver fortalt med farver, lugte og ikke mindst følelser, der er noget af det, der kendetegner ugebladet frem for fagbladet. Dette har vi taget til os for på den måde at gøre artiklerne mere nærværende og skabe størst mulig identifikation.”

Medarbejdere er forsidestof 
Ved at fortælle om vigtige emner gennem engagerede medarbejdere, bliver kommunens ildsjæle rollemodeller, som resten af medarbejderne kan spejle sig i. Når et tema om for eksempel sundhed bliver behandlet i bladet, er det bygget op omkring en casehistorie, hvor en medarbejder kæmper mod kiloene, og det er hendes råd, der bliver givet videre, mens ekspertudtalelser nedtones. På den måde er både medarbejderne og kommunens værdisæt som eksempelvis sundhedspolitikken kommet i fokus.

Udfordringer 
Selvom Skanderborg Kommune får rigtig mange positive tilkendegivelser på relanceringen af personalebladet, giver det også nogle udfordringer at hylde ugebladenes faglighed.

”Idet personalebladet henvender sig til en bred målgruppe, er det en udfordring at henvende sig til alle på en gang. Og vi har én gang oplevet, at nogle medarbejdere henvendte sig, da de syntes, at bladet var for let. Det er naturligvis en udfordring, vi er meget bevidste om. Det er en proces, vi hele tiden arbejder med inden for konceptet.”

Skanderborg Kommunes damebladsstrategie gav sølvmedalje, da KL kårede Danmarks bedste kommunale personaleblad.

Powerkvinderne.dk

 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Facebook-annoncering: Skab målbare resultater

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.