Da jeg gik i sjette, var der herremeget rift om at få lov at skrive i hinandens venindebøger. Jeg havde en venindebog (Minnie Mouse-stilen) som jeg nok fik indkøbt lidt sent i forhold til de andre. Men det var ligemeget. Det var herresejt for de andre piger at skrive i den, ikke mindst fordi det var Minnie Mouse, et hidtil uset tema i klassen.
Cluet til venindebøgerne var at få de andre til at ofre et ægte billede til bogen. Pasbillederne havde stor værdi dengang i 80'erne før farvekopimaskinen og onlinefremkaldelser. Så hvis en pige klistrede et billede ind i din bog, så var hun fandme din veninde!
Jeg savner Minnie Mouse. Jeg savner at der kun er 11 piger at forholde sig til, og 12 drenge at forelske sig i. Verden er kaos, min venindebog er borkommet. Engang var det fedt at fortælle verden (læs: klassen) om hvad man ville og kunne og skulle - og nu udfylder jeg Prousts spørgsmål. Er jeg egentlig kommet videre siden sjette?