Andreas Baumann

Bent Holshagen Hemmingsen / mandag 22. marts 2010

Jeg tror du har ret meget ret i at de regler som eksisterer for komplimenter minder om de for gaver. Jeg ved ikke selv så meget om det, men kan da komme med min sædvanlige postuleren og gæstimeringer. Jeg tror du ville komme et stykke af vejen ved at skæve til Erving Goffman. Derudover så tænker jeg også at komplimenter er med til at forme den sociale virkelighed vi befinder os i, altså de forventninger vi har til hinanden. Komplimenterne bliver til pejlemærker eller foreløbige milepæle, som vi skal skal prøve at leve op til. På en eller anden måde kan man måske se reciprokaliteten i komplimentet her, altså det at et kompliment ikke blot er bagudskuende, men bliver til det ideal, som man skal stræbe efter, for at bibeholde status i forhold til komplimentøren. Jeg kommer også til at tænke på John R. Searles 'status function' begreb, som etablerede fællesversioner af virkeligheden, eller kollektiv intentionalitet (intentionel i den forstand, at man bestræber sig på at forstå noget ensartet). Omvendt tror jeg også man skal have komplimentørens proces med i en analyse. Her tænker jeg noget om hvad et kompliment gør og giver, både i forhold til denne selv og den komplimenterede. Hmm.. dunno.. giver det nogen mening?