Igennem det seneste stykke tid har man kunnet se, hvem der har været inde at kigge på ens profil, ligesom mere eller mindre tilfældige besøg på andres profiler har kunnet aflæses.
Man kan med andre ord både se, hvem der har besøgt ens side, og blive "afsløret" som en, der kigger på andres.
På den ene side kan det være nyttig information at vide, hvem der har haft lyst til at kigge på en, og i visse tilfælde kan det måske også være godt at en anden kan se, at man har vist vedkommende interesse.
Men disse tilfælde er for få i forhold til, hvor ubehageligt dette peepshow virker på mig.
Jeg synes, denne elektroniske sladderhank er en uheldig funktion, og jeg så den gerne fjernet igen.
Den har indbygget flre uhensigtsmæssigheder.
Først og fremmest, at det er noget, jeg ikke kan vælge fra eller til på.
Jeg er altså dels tvangsindlagt til at få indsigt i, hvem der har haft lyst til at se på mig.
Det er faktisk ikke sikkert, jeg har lyst til at vide dette.
Engang imellem undlader jeg også at google folk, som jeg skal møde, fordi jeg gerne vil overraskes, eller fordi jeg faktisk ikke har lyst til at vide noget om dem, før jeg møder dem.
Nu kan jeg sige NÅDA, du har nok kigget på mig, hvad var lige din intention !?
Det kan jo være, de kom til det ved en fejl, eller måske var de bare inde for at tjekke noget helt tredie, surfede forbi, kendte nogen jeg kendte, og vupti er de registreret som smugkiggere.
Det omvendte er lige så ubehageligt: Jeg bliver registeret som vindueskigger.
Denne funktion er i særdeleshed uheldig, hvis man bruger Kforum til at tjekke eventuelle samarbejdspartnere eller kunder ud.
Det kan godt være, man absolut ikke havde lyst til, at det skulle kunne aflæses.
Jeg har det i hvert fald sådan, at dette virtuelle peepshow er en forestilling, jeg godt kunne undvære.
Hvad siger I andre ?
Hvad siger Kforum ?
PS: En lignende funktion findes på LinkedIn, men dels er LinkedIn et egentligt business forum, hvor man helt klart acepterer præmissen, at vi vil busines sammen, hvorimod K-forum ikke udpræget er udnævnt til at være et business sted.
Dels er det en funktion, der ikke automatisk følger med - jeg skal betale for at få lov at se, hvem der har kigget på mig.
OG endelig bliver der ikke "sladret" om, hvem jeg har set nærmere på.