Jeg har netop været i God Morgen Danmark for at kommentere på sorggrupper på facebook i anledningen af, at den 15-årige Casper Lyhne har taget initiativ til at stifte en mindegruppe for kammeraten Frederik Broström, der forleden døde kun 13 år gammel efter en håndboldtræning.

Mindegruppen rundede under udsendelsen de 2800 medlemmer, som samler både venner, familie og mennesker, der ikke kendte Frederik, men som vil lægge virtuelle blomster og mindeord til ham og til trøst for hans familie.

Facebook bruges ofte til at samle mindesider, som kan få en ret stor opbakning, fordi en tilmelding til gruppen eller siden bliver vist i ens opdatering og dermed spredt via mund til mnd (link-til-link).

Facebook selv har endnu ikke en klar politik overfor, hvad man skal gøre dels med profiler, hvis ejermænd dør, dels hvad man skal stille op med de profiler, der efterfølgende oprettes i den afdødes navn.
Det er meget naturligt, at disse profiler og grupper opstår, da mange ønsker et sted at rette deres sorg, og mange også ønsker på en eller anden måde at gøre noget, handle over for en begivenhed, der kommer så uretfærdigt. Handlingen består så i at fortælle om personen eller på anden måde ære vedkommende.

Men da der er et behov for en måde at ære afdøde på, er der selvfølgelig nogen, der har lavet en applikation til dette.

“I remember”- applikation
Virksomheden Footnote har skabt applikationen ”I remember”, som gør familie, venner og bekendte i stand til at oprette en profil, som ligner en facebook profil i dens grundudformning med  fanebladene Wall, Info, Foto og så et faneblad, der hedder ”Remembered by”.

Desuden er der en tidslinie for den afdødes liv, en mulighed for at lægge vigtige livsbegivenheder ind i denne såvel som at plotte  betydningsfulde steder ind på et virtuelt kort.

På en måde dannes der en interaktiv, social nekrolog, som alle, der kendte personen, kan være med til at skrive.
Applikationen rejser dog visse spørgsmål så som hvad man skal gøre, hvis de efterladte er uenige om, hvordan den afdøde var som menneske. De efterladte kan måske få svært ved at enes om, hvordan en person skal mindes.

Når onlineforbindelser dør
Nogle af de kritiske røster rejses i dette indlæg fra Inside facebook, som også nævner udviklingen af en anden funktion, nemlig den, der kan gemme logons og passwords, så familie og venner efter ens død kan gå ind og lukke profiler på onlinefora og sociale sites som facebook, LinkedIn etc.

Denne sidste service, der er udviklet af Legacy Locker, synes jeg er genial. Jeg har i mange år deltaget på diverse onlinefora og mere end een gang oplevet, at et aktivt menneske, som jeg aldrig har mødt live, men som jeg har korresponderet med i gruppesammenhæng, pludselig holder inde. Nogle gange har det vist sig, at vedkommede ikke bare holder pause, men ligefrem er død. Man får det jo ikke nødvendigvis at vide, da virtuelle venner jo ikke altid er nogen, man omgåes privat. Således husker jeg særligt engang, hvor en hustru til et medlem af en af mine postgrupper pludselig skrev i mandens navn og fortalte, at han var død, og at hun vidste, at han havde fået rigtig meget ud af vores onlinegruppe. Så da hun hvde fundet en seddel med hans passwords besluttede hun at skrive ud til gruppen og forklare, at han var død.

Tak til Rasmus Møller-Nielsen fra Komfo for linket til “I remember”-artiklen.

Post from: Abelone Glahn