Familie:
Gift med Kitte (overtandlæge) Vi har 5 børn og gennem dem indtil videre 6 børnebørn
Job:
Fra mit studie (jura) har jeg speciale i : EU-ret, Forvaltningsret, Køb og Salg af fast ejendom samt Forsikringsret.
Jeg underviste i mange år i erhvervsret og risikostyring.
Jeg har beskæftiget mig med risikorådgivning af store og mellemstore virksomheder i Danmark og det øvrige
Nordeuropa i mange år. Jeg er exam. assurandør fra Forsikringshøjskolen ligesom jeg har gennemgået en masse supplerende kurser indenfor mit fagområde. Fra 1978 til 1993 arbejdede jeg i Tryg Forsikring med større erhvervskunder i Østjylland. Derefter kom jeg til Codan hvor jeg endte som policechef, altså ansvarlig for policeudstedelse, indhold- og prissætning i region 1.
I 1997 startede jeg for mig selv på grundlag af en henvendelse fra en af landets største virksomheder. Derefter gik det slag i slag gennem anbefalinger. Fra 2001 søgte og fik jeg licens fra Finanstilsynet som forsikringsmægler i hele EU, hvilket loven nu krævede for at jeg måtte repræsentere en kunde selvstændigt overfor et forsikrings-
selskab.
I dag er jeg fortsat selvstændig men nu del af et ganske omfattende netværk af rådgivere med samme holdning til professionalisme, innovation og uafhængighed som jeg. Fordelen er at vi inspirerer hinanden og kompletterer hinanden indenfor hver vores kernekompetence. Det er mere effektivt for såvel kunden som os selv.
Sidste skud på stammen er et meget anerkendt kommunikationsfirma, idet jeg indså hvor vigtig krisekommunikationen er for at en virksomhed overlever efter en skade. Tidligere troede man at der var en frist på ca 14 dage til at kommunikere overvelevelse. Nu er der kun få timer og det endda i et ofte globalt scenarie.
Det er ikke nok at vi har lagt effektive nødplaner og skaffet finansiering, hvis kunderne allerede er væk!
Risikostyring og risikofinansiering har ændret sig mere i de sidste 5-6 år end i de forrige 100. Jeg fandt tidligt ud af at rådgivningen i Danmark ikke lå på europæisk niveau. Min motivation for at starte og fortsætte mit eget firma var og er derfor at jeg vil have at der skal være mindst eet danske uafhængigt alternativ med dansk udgangspunkt, men europæisk niveau. Jeg henter derfor mange af mine kolleger i netværket i andre lande.
Vi vil gerne have endnu flere rådgivere med i vores netværk.
Fritid:
Familie, musik, sang, teater, historie, cykelture i ind og udland, ferie sydpå og i vores lille hus i Sverige.