Har været skrivende hele mit liv, men målrettet mod at kunne leve af det siden jeg var 10. Fulgte mit hjerte til midten af USAs bibelbælte hvor jeg tog min journalistuddannelse med speciale i alle facetter af magasinproduktion såsom konceptudvikling, design, målgruppeanalyse, redaktionel- og annoncesalgsstrategi und so weiter und so fort samtidig med, at jeg læste sociologi, som er min store interesse. Fik dog aldrig taget det afsluttende kursus i statistik, så sociolog kan jeg teknisk set ikke kalde mig.
Glad hjemme fra Guds eget land blev jeg gravid med første barn og freelancer for det er ikke nemt at søge første job med mave på. Freelancelivet bekom mig godt, og det var jeg i mange år, med et par enkelte fastansættelser hos Helsingør Kommune, Coloplast og en meget, meget kort afstikker som tv-tilrettelægger og -researcher. Stofområderne var kvinder, livsstil, børn, familieliv, sundhed og emnerne kom i takt med at først et, så to børn rendte rundt om benene på mig i hjemmekontoret.
Mit hjertes udkårne er der stadig og nu hvor nummer tre tøs er kommet til og jeg har rundet det første rigtigt skarpe aldersmæssige hjørne i mit liv tog jeg i 2006 fast arbejde på mediehuset Chili Group. Her sidder jeg så, en glad og lykkelig fastansat, (Ja, hvem skulle have troet det efter alle de år som fri fugl) og efter et par år med chefredaktørhatte på forskellige af vores dejlige magasiner (Kulør, Mor og Juicy) kan jeg nu pryde mig med en fin titel som forlagsredaktør.
2007 - 2008, Chefredaktør magasinerne Juicy og Mor/Afdelingsleder Instore Magasiner
Chili Group
2006 - 2007, Chefredaktør Magasinerne Juicy og Kulør/Afdelingsleder Instore Magasiner
Chili Group
2000 - 2001, Kommunikationsspecialist, International Marketing
Coloplast
College of Liberal Arts and Sciences, Kansas University, USA, William Allen White School of Journalism and Mass Communications, Kansas University, USA