Engageret sprognørd
Jeg er cand. mag i dansk med kommunikation på overbygningen - en ægte sprognørd, men også med blik for det bredere perspektiv.
Jeg arbejder som IT-kundekonsulent i NNIT. Umiddelbart et ret stort spring i forhold til min studieretning - men efter at have søgt en bunke mere oplagte kommunikationsstillinger uden succes måtte der tænkes alternativt. Og sørme om ikke det viste sig at være et rigtig spændende job - og en dejlig arbejdsplads. Min primære opgave er IT-support, men efterhånden som rutinen er kommet på plads på dét felt, er der også kommet andre opgaver til; supervision, mentoraktiviteter, staffing og arbejde med dokumenter i firmaets kvalitetssikringssystem.
Det vilde spring har givet bonus.