Efter endt praktik på TV Avisen i feb. 2005 blev jeg ansat samme sted. I det efterfølgende halvandet år halsede jeg rundt og lavde små korte nyhedsopdateringer til DR's hedengangne morgenudsendelse samt længere interview og indslag til Deadline 17:00. Det var nogle rigtig gode læreår og en fantastisk introduktion til mediebranchen, men lysten til at få luftet pennen på en avis blev større og større.
Min store passion - personligt såvel som professionelt - har altid været kultur, og udsigterne til at komme til at beskæftige mig med det emne i DR så spinkle ud. Da tilbuddet om at være med til at starte en af de nye gratisaviser, dumpede ned i skødet på mig, slog jeg derfor til. På 24timer skrev jeg om film.
Jeg er pt. ansat på Jyllands-Posten, hvor jeg atter laver tv-indslag, men denne gang i kategorien kultur og denne gang til nettet. Min oprindelige jobbeskrivelse var familie-og fritidsskribent på stedets københavnerredaktion, men da denne for nylig lukkede ned blev jeg net-tv-sveske.