Kære læser
Jeg arbejder som kommunikationsmedarbejder på Københavns Tekniske Skole, hvor min primære jobfunktion er at skrive og redigere skolens personaleblad, der trykkes i et oplag på 1050 og udkommer cirka otte gange om året. Det er altid en positiv udfordring at finde den gode historie på vores i alt 13 skoler med omkring 700 ansatte og ca 6000 årselever.
Desuden varetager jeg den øvrige interne formidling, som den eksterne - herunder pressekontakt.
Har været ansat på KTS et års tid og bliver mere og mere begejstret for også at blande mig i de markedsføringsmæssige opgaver, som produktion af pjecer og branding af nye uddannelser.
Kommunikationsafdelingen består af i alt tre personer med hver sit primære jobområde: intern/ekstern formidling, webkommunikation og markedsføring/PR.
Dette forum kunne være en oplagt mulighed til at erfaringsudveksle, give feedback og få/give konstruktive forslag til skæve vinkler og sprudlende historier... Det håber jeg, i hvert fald.