Rummer rummeligheden en virksomhedspraktikant?Jeg har netop opgivet studierne på DJH, hvor jeg ellers kun manglede et enkelt semester. Årsagen hertil er en hjernebetændelse jeg pådrog mig, da jeg var praktikant på TV2/Lorry. (Ingen sammenhæng i øvrigt!). Jeg kan praktisere teorien og analysere empirien ... jeg har læst og lært på KU, RUC, DJH og TV2 Lorry. I alt elleve års beståede eksamener, men ikke andre titler end student, stormester og far.Jeg kender til Luhmann, Habermas, Fairclough, Bourdieu, Foucault og resten af banden.Jeg tilstræber perfektion og er punktlig, motiveret og ambitiøs. Jeg glemmer så meget, men ikke humor, empati og selvironi.Jeg kan indsamle, filtrere og formidle livet, og dem der lever det, via skrift, tv og internet. Jeg har visse vanskeligheder efter min hjerneskade og bliver nok ikke stormester i Jeopardy igen. Til gengæld har jeg nu et førstehåndsindtryk af de kommunikative faldgruber og vigtigheden af at fremdrage, forelægge og kommunikere på modtagernes vidt forskellige præmisser.
Jeg kan praktisere teorien og analysere empirien ... jeg har læst og lært på KU, RUC, DJH og TV2 Lorry. I alt elleve års beståede eksamener, men ikke andre titler end student, stormester og far.
Her til slut galopperer mine kommunikative kæpheste ind i manegen: Etik, åbenhed, ansvarlighed og tilgængelighed. Det kan ikke vrinskes højt nok og gælder selvfølgelig al form for kommunikation.For selvom modtagerne er ’intenderede konstruktioner’ er de mennesker af kød og blod og derfor kan manglende eller mangelfuld varedeklaration medføre både fejl- og underernæring. Og hvis vi kommunikatører deler denne viden, slipper vi måske selv for både kvalme og forstoppelse.Hvis du kender til en arbejdsplads med rum for en halvstuderet bricoleur med højtvrinskende menageri, må du meget gerne kontakte mig.
2002 - 2003, Praktikant
Banner-annoncer