Indrømmet… Jeg kan heller ikke holde mig væk, når en ny community-hype raser. Det er altid sjovt i begyndelsen: Man finder gynmasievenner, man ikke har talt med i 11 år, fjerne slægtninge, gamle kolleger og får måske indblik i nye sider af de kontakter, man har på et af de mange andre netværk.
Facebook er ingen undtagelse. Jeg kastede mig ind i alle fjollerierne med stor iver. Jeg prikkede, sendte kys & kram, tog underlige tests og spildte vist i grunden lovlig meget tid på aktiviteter, jeg for længst burde have efterladt på pigeværelset.
Men det er vel harmløst. Harmløse overspringshandlinger, der kan give et altid opmærksomhedssøgende ego daglige doser letfordøjelig næring og en snagende sjæl nye billeder af de digitale forbindelser.
Jeg var overbevist om, at det var harmløst. OK, der er vist noget om, at Facebook ikke er så god til at holde ens oplysninger ind til kroppen, men jeg har på den anden side ikke fortalt noget, der ikke kan tåle at blive sendt videre. Hvis der er nogle, der gider læse det!
TROEDE JEG! Jeg troede virkelig ikke, der lurede spinatbede at jokke i på Facebook. Jeg tog fejl!
Jeg betragter normalt ikke mig selv som fuldstændig analfabet, når det kommer til at navigere på standard communities. I dag viste det sig, at Facebook blev det afgørende søm i kisten til dén illusion.
Jeg havde taget endnu en test. Af alle ting skulle jeg afgøre, om bryster var ægte eller sillicone. Testen var blevet sendt som en udfordring af en af mine venner. Jeg tog testen som en sjov pause mellem pressemeddelelser. Glemte herefter alt om den.
Jeg levede lykkeligt i glemsel indtil denne morgen, hvor min kommende chef i en mail spurgte mig, hvorfor i alverden jeg havde sendt en test om bryster til ham. Mailen var sød og ironisk (han er heldigvis ualmindelig rummelig og med en vittig ræv bag øret), men min græmmelse var næsten fysisk smertende. Jeg er ikke engang begyndt i virksomheden endnu!
Uden at være klar over det, havde jeg, da jeg ville se mit eget resultat, sendt testen ud til alle mine Facebook-venner. I de fleste tilfælde intet problem, men jeg kunne måske godt have drømt om en lidt mere professionel intro til en kommende faglig forbindelse.
Og hvad er læren så? Jeg kunne selvfølgelig være mere opmærksom, mere kritisk og langt mere påpasselig. Jeg kunne også vælge mine forbindelser på de forskellige communities med større omhu. Eller måske skulle jeg i stedet vælge communities med større omhu? Måske skulle jeg skrue lidt ned for begejstringen, når en ny hype kommer blæsende?
Foreløbig er Facebook for mit vedkommende sat i skammekrogen. Ikke flere bryst-tests til mig, og jeg kan også godt leve uden at prikke til mine venner. I hvert fald for en tid: Det er jo ikke til at sige, hvilke muligheder det næste nye community rummer….