Min faglige interesse ligger i spændingsfeltet mellem de humanistiske, kreative og samfundsvidenskabelige fag.
Fra dansk har jeg den sproganalytiske tilgang, fra statskundskab det organisationsteoretiske perspektiv samt en stringent metodelære, slutteligt har jeg altid haft en stor interesse for arkitektur og design. Jeg mener at disse fag supplerer hinanden rigtig fint, særligt i forhold til at arbejde med forandringskommunikation, og organisationsudvikling.
Privat bruger jeg rigtig meget tid sammen med min lille nye familie bestående af min kæreste og vores lille datter Kaisa (ja, og så mig selv selvfølgelig;). Kaisa er (næsten) altid en fest at være sammen med, og kan fremkalde smil og latter når som helst, det er svært at være i rigtig dårlig humør sammen med hende. Jeg sætter derudover stor pris på mine venner og veninder, min (nogenlunde) faste holdtræning i mit fitness center, min morgenkaffe og forårssolen.