Jeg gør det lettere for folk at lære hinanden at kende.
Det gør jeg ved at lave vendespil, hvor børn kan lære navnene på deres familiemedlemmer.
Jeg gør det også ved at lave identitetspakker til virksomheder.
Identitetspakker? Ja - jeg vidste ikke lige hvad jeg ellers skulle kalde det. Det handler primært om at fortælle nyansatte hvem deres nye kollegaer er. Firmaer sender mig fotos og en kort beskrivelse af de enkelte ansatte. Lidt senere får de specieldesignede æsker med et kort af hver af de ansatte. Hvis de vil give æsken til deres kunder, er de også velkomne til det.
Derudover udvikler jeg brætspil om politik til undervisningsbrug.
Jeg er glad for rockkoncerter og fadøl, men til gengæld ret træt af standardiserede joboopslag. Jeg undrer mig over hvorfor medierne er fyldt med folk der tuder eller brokker sig, når det nu er så meget federe at være sammen med optimistiske mennesker. Jeg kunne godt tænke mig at have et truckkort.