Er du blandt de mange mennesker og virksomheder,
som er bange for at udfordre vanetænkningen?
Det er fair nok, at søge tryghed. Det hører til menneskets natur.
Vi indordner os og opbygger rutiner som sparer os for
bekymringer og tid. Denne vundne tid bruger vi desværre ofte
på at lave endnu mere rutinepræget rugbrødsarbejde.
Den dårlige nyhed: Evnen til at tænke stort og tage chancer
dør langsomt, hvis der ikke ruskes op i vanetænkningen.
Den gode nyhed: Det er slet ikke svært at ”ryste posen”.
Selv det mindste vanebrud kan sætte en kædereaktion
af gode idéer i gang.
Jeg har i flere (selv kreative) virksomheder oplevet en
slags ”hvilen på laurbærrene”. Hvor medarbejderne bliver
lullet ind i en passende effektiv arbejdsform uden overraskelser.
Jeg mener, at man må lade sig overraske, før man kan
overraske andre. Og inden for kommunikation bliver denne
evne til at skabe aha-oplevelser vigtigere for hver dag.
Nu er spørgsmålet:
- Tror du denne holdning er udbredt på K-forum?
- Har din virksomhed en rutine, der kan bryde rutinen?
- Har du allerede masser af idéer til, hvordan du kan få flere idéer?
Glæder mig til at se dit svar!