Roger Courage Matthisen


Roger Courage Matthisen

Roger Courage Matthisen

Karma: 239 (?)

Manglende ordentlighed fra René linjer på Radio 24syv
Programmet René Linjer har d. 15/12/17 haft en debat om kerteminderevyens plakat - om hvorvidt plakaten er racistisk. Jeg blev af værten René, cirka 10 timer før programmet skulle sendes, spurgt til om jeg ville deltage sammen med en række kunstnere, dog på telefon, jeg blev ikke inviteret i studiet. Jeg takker pænt nej. Og jeg tilbyder tilmed at finde en ny deltager til ham. Hvilket jeg også ender med at gøre. 
 
Herefter tillader han sig i programmet at konkludere, at det er fordi jeg personligt har noget imod paneldeltagerne, at jeg takker nej. Hvorefter jeg efterfølgende oplever flere karakterangreb på grund af hans udsagn. Derfor beder jeg ham lave en berigtigelse. Jeg begrunder også, hvorfor jeg oprindeligt ikke ønskede at deltage. Selvom jeg mener, at den præmis, at man er nødt til at begrunde et "nej tak" til at deltage i et program, hvis ikke man vil have værten til at tolke alt muligt uden belæg, i den grad kan være et skråplan for journalistikken.
 
Min begrundelse giver jeg belæg for i forskningen: at samtalen om racisme desværre alt for ofte foregår på en skævvredet præmis hvor minoriteter ikke får lov til at deltage i en nuanceret samtale om emnet, men kun bliver brugt til at be- eller afkræfte den hvide lytters antagelser, det vil sige hvor samtalens udgangspunkt er gennem det hvide blik, med hvide deltagere. Det er altså selve præmissen for samtalen om racisme og ikke deltagerne personligt, som jeg ikke finder hensigtsmæssigt i forhold til at bidrage til debatten. Jeg sender ham også kilden, en kronik fra en række forskere i Danmark: https://www.information.dk/debat/2014/10/pippi-danske-uskyld , ligesom jeg også tidligere har skrevet et længere indlæg om plakaten fra Kerteminderevyen og "Den svære samtale om racisme." Noget værten nemt kunne have researchet sig til på 2 minutter på min facebookprofil, og som jeg nu efterfølgende har lagt på op her:

Jeg tror ikke på, at værten er for uintelligent til at forstå min begrundelse. Det giver han i hvert fald heller ikke udtryk for i vores emails korrespondance. Alligevel er det hvad der kommer frem i hans berigtigelse i programmet i dag d. 22/12/17, at åh, det var et meget langt skriv jeg gav ham og han forstår det virkeligt ikke, og ikke noget han vil belemre lytterne med, hvis nu de keder sig.

Det undrer mig virkeligt. Og endnu engang ytrer han sig faktuelt forkert:
 
  1. Jeg skrev udtrykkeligt til ham, at det "lange" skriv (som iøvrigt kun har samme længde som en kommentar i Berlingske) IKKE var noget ham behøvede at læse op, men udelukkende til hans baggrund, ift fremtidige samtaler om racisme.
  2. Jeg skriver, "Jeg har blot brug for at du fortæller du ikke havde belæg for din udtalelse om grunden til at jeg takkede nej til deltagelse, og at jeg efterfølgende har sendt dig begrundelsen som bunder i formatet for disse debatter om racisme og diskrimination (med henvisning til forskning på området) og IKKE i de personer du havde inviteret. Og du beklager at din antagelse faktisk resulterede i at jeg oplevede personangreb efterfølgende."
  3. Han siger, at panelet ikke udelukkende var hvide, han havde en minoritet med i panelet, Farshad Kholghi, så min argumentation passer ikke. Også dette er lodret forkert: Han oplyste mig disse navne da han spurgte til min deltagelse: Balder Olrik, Lars Vilks, Jens-Martin Eriksen, Sophie Lauring. (Hvilket han selv kunne få bekræftet, hvis han gjorde sig den ulejlighed med at scrolle ned i sin egen mail som han personligt sendte mig.) Farshad Kholghi kom åbenbart med på et afbud. Men man kan også drøfte hvorvidt Kholghi bidrager til at løfte den problematik jeg omtaler, da Farshad netop er en de skuespiller på Kertemeindeveryplakaten som er med til at forevige de racistiske stereotyper, ifølge de foreløbelige 159 mennesker bag denne underskriftsindsamling: https://www.skrivunder.net/kerteminderevyens_plakat_-_opfordring_til_at_inddrage_og_lytte_til_minoriteter
At værten ikke vil tage rækken af forskere alvorligt i forhold til kritikken af racismedebatten i Denmark, omend deres internationalt anerkendte forskning faktisk direkte italesætter vigtigheden af hans rolle som meningsdanner og informant i Danmark, og at det derfor kunne være ønskeværdigt med lidt refleksion over netop dette, det er hans valg. Men at han ikke tager berigtigelsen alvorligt, eller bruger bare to minutter på at læse sine egne emails igennem, eller spørger ind til min argumentation hvis han ikke forstår den, det er i min optik hverken ordentlig journalistik eller respektfuld opførsel fra en studievært på en landsdækkende radiokanal.

Hele min begrundelse til værten samt vores email korrespondance kan læses her:
​​https://www.dropbox.com/s/yjrbjpjsl8m7ysw/Korrespondance%20mellem%20Ren%C3%A9%20Linjer%20og%20Roger%20Matthisen.pdf?dl=0
 
 
Dette indlæg er skrevet som af Roger Courage Matthisen som skuespiller, medlem af Dansk Skuespillerforbund og debattør. 

 

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

46 JOB

Praktikant

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.