Jeg er 30 år, og arbejder indenfor strategisk online
optimering, i form af søgemaskineoptimering (SEO), AdWords (SEM), brugervenlighed
og Usability (og HCI), samt begreber som ”most wanted response” (MWR) og Call
to Action. Med andre ord, indebærer mit arbejde alle former for
online-optimering og kommunikations-optimering, med henblik på at optimere
købsflowet, online.
Jeg bruger betegnelsen Online Optimizer om mig selv, da de
forankrede stillingsbetegnelser i den hurtigt voksende onlineverden ikke
længere dækker over de alle de allround arbejdsopgaver, jeg i praksis udfører:
Som Online Optimizer har jeg egenskaber fra stillinger som bl.a. Traffic
Manager, Webanalytiker, SEO-konsulent og Marketing koordinator, og jeg har
altid fokus på optimering af bundlinjen gennem online trafikken.
Inden min nuværende stilling har jeg arbejdet 3 år hos Lomax
A/S. Dels som selvstændig konsulent ved siden af studiet, og efterfølgende som
fuldtidsansat Webanalyse Manager. Hos Lomax var jeg i praksis ansvarlig for at
tage deres AdWords konto in-house, og opbygge denne fra bunden. Over 3 år udviklede
jeg og administrerede jeg denne konto, hvilken, ifølge Google, blev en af
Danmark’s største og bedst performende konti. Herudover udarbejdede jeg
webanalyse-rapporter, arbejdede med SEO og online-retningslinjer mv.
Udover mit arbejde for Lomax har jeg i en periode på 3 år
haft flere småopgaver som selvstændig freelancer, hvilket dækker over
hjemmesideopbygning i Flash, opsætning af betalt søgning (SEM/ AdWords),
søgemaskineoptimering, grafisk design (DTP) og webanalyse.
Min uddannelsesmæssige baggrund er Cand.IT.E-business fra
IT-Universitetet i København, og tidligere har jeg læst BA Communication and
Mass Media i Skotland og Canada. Desuden har jeg boet i år i Irland, så jeg begår
mig ganske udmærket på engelsk.
I min fritid leger jeg ”Mr. DIY”, og elsker gør-det-selv
arbejde. Jeg har altid et istandsættelsesprojekt i gang, og sætter en ære i mit
arbejde, hvilket både gælder på jobbet og i privaten. Jeg søger altid
udfordringer i at gå nye veje og udføre opgaver, jeg ikke på forhånd ved,
hvordan skal løses. Kommentarer som ”det går aldrig godt” og ”det kan du da
ikke finde ud af”, giver mig altid en ekstra motivation og gåpåmod.
Udover mit gør-det-selv arbejde forsøger jeg at holde mig
sporty gennem cykling, løb, fitness og in-line skating, og når vejret bliver bedre,
vil jeg genoptage mit paragliding projekt.
På nuværende tidspunkt er jeg bosat i Padborg, lige ved
grænsen til Tyskland. Jeg flyttede fra København i sommeren 2010, og nyder godt
af den nye direkte togforbindelse mellem Padborg og København, hvilken kun
tager 3 timer. I Padborg bor jeg i en gammel muremestervilla, som jeg
efterhånden har sat flot i stand. Her bor jeg sammen med min kommende kone,
Astrid, på 31, hendes 12årige søn og vores 2 nye tvillingepiger, Sirid og
Ellen.