Men hvad hvis nu de politiske partier brugte kræfterne og pengene på at lave kampagner med et indhold. Kampagner i dvaletiden mellem valgene, hvor de rent faktisk forsøgte at overbevise vælgerne om deres gode sag - og ikke kun at deres parti var sagen?Nu har vi jo set annoncer fra Dansk Folkeparti med sloganet ”Frisk pust over landet” hvor Pia i businessdress er flankeret af de to løjtnanter Dahl og Skaarup. Men det var ikke en indholdskampagne, men branding. Pias stormtropper skulle forvandles til midterfodtusser i de politiske geledder. SF forsøgte for år tilbage sig med en plakatkampagne, med budskabet ”Vi er stadig røde”. Kampagnen var placeret uden for den politiske høsttid, men det var også branding. Venstre ville i nogle annoncer overbevise vælgerne om at de ikke havde skåret ned i antallet af ansatte i den offentlig sektor. Mere damagecontrol end formidling af en sag.
Hvad så med medierne? Her ser vi politikere hver eneste dag. Det er rigtigt, der sker stadig et vist forsøg på at påvirke vælgerne via medierne. Men dels vil de fleste partier helst berolige vælgerne om, at de ikke vil blive brandbeskattet eller flere indvandrer ind i landet og dels er medierne bedre til at formidle konflikter end sammenhængende budskaber. Medierne består af stressede journaliser der har mere brug for soundbites og konflikter– end lange forklaringer og større budskaber. Det er ikke frugtbar jord at plante politiske budskaber i. Desuden her en del af medierne ofte deres egne dagsorden, der kan komme på tværs af partiernes. Partiernes strategi synes at være, der hvor de tror vælgerne er. Og strategien virker da også, når man skifter standpunkt til noget vælgerne kan lide – f.eks. Venstres omfavnelse af velfærdsstaten.

Men hvad gør man, hvis vælgerne har et synspunkt, der gå stik i mod ens eget? Et godt eksempel er retspolitikken, hvor Socialdemokraterne, de radikale og venstrefløjen har haft det svært. Mens højrefløjen har haft frit spil til at kræve højere og strengere straffe. På trods af at al viden på området viser at strengere straffe ikke hjælper og volden ikke er steget, men faldet i de sidste mange år. Socialdemokraterne har hoppet lidt frem og tilbage, mens de andre partier har været i en defensiv position. Socialdemokraternes taktik har ikke hjulpet for højrefløjen kan altid give den tand til i retspolitikken. Tænk, hvis man var gået i offensiven i stedet for at forsøge at tækkes vælgerne. Med alle de midler, medlemmer og resurser som Socialdemokratiet har - ville de kunne have givet vælgerne noget at vælge i mellem. Måske endda i fællesskab med de Radikale og venstrefløjen.

Desværre udnyttede de ikke alle deres resurser, og den historie kunne man gentage med indvandrerpolitikken, skattestoppet, etc. Socialdemokraterne er ikke de eneste, stort set hele vejen rundt i det politiske landskab har man opgivet at påvirke vælgerne ved hjælp af gode gammeldags redskaber. De råder ellers over alt det, som mange andre kampagneorganisationer ville ofre deres højre arm for. Tusindvis af medlemmer, der gratis går ud og laver outdoor kampagner, handouts og netværkskommunikation. Oversat fra reklamesprog betyder det; plakater, uddeling af pjecer og påvirkning af venner og kolleger. Noget man normalt betaler dyrt for. Og som Kræftens Bekæmpelse og mange andre har gjort i årevis for at få folk til at ændre holdning til både tobak, sprit og sele. Partierne kan også - og dermed give vælgerne noget at vælge i mellem.