kim hansen
Maria Noel
Peter Aagaard
Anders Pedersen
Oliver Bachmann
Janne Kristin Haugen
Brian Borup
Heidi Rottbøll Andersen
Martin Wagner Larsen
Marianne Klostergaard Kristensen
Astrid Maria Nielsen
Camilla Ramskov
Claus Johnsen
Christian Grønning
Leaderlab Leaderlab
Mette Ege
Clement Behrendt Kjersgaard
Ida Blinkenberg Lidell
Lise Kryger
Maj Westh Johansen
Christina Juul Nielsen
Esben Slot Sørensen
Simon Kanstrup

Optimer din pressekontakt med sociale medier og video

Nye medier som Facebook, Twitter og Youtube udfordrer den traditionelle pressekontakt og giver presseafdelingen nye muligheder ud over de sædvanlige værktøjer. Samtidig bliver det mere og mere populært at bruge video til at præsentere sine budskaber. Men hvordan indarbejder du de nye medier i din pressestrategi? Hvordan kombinerer du bedst den traditionelle og sociale presseindsats, og hvad skal dit presserum kunne i en web 2.0-tid?


Kom til K-dag om digitale medier i pressestrategien og dyk ned i, hvordan du kan tilrettelægge din strategi, så den bedst udnytter de nye muligheder. Hvornår giver det mening? Og hvornår skal du helt lade være? Få et indblik i, hvordan du kan bruge sociale medier og video og arbejd med, hvordan du selv kan tilrettelægge en presseindsats med de nye metoder.

Kom til K-dag og:
  • Få viden om, hvordan dine budskaber kan leve og trænge igennem via sociale medier
  • Få indsigt i, hvordan du kan bruge video i din kontakt til pressen
  • Lær af best practise på området og oversæt løsningerne til din egen verden
  • Få inspiration til, hvordan du konkret kan tage de nye værktøjer i brug
  • Mød andre, der arbejder med at koble sociale medier og pressestrategi og udvid dit netværk 

Hvem er K-dag for?
Du arbejder med pressekontakt og/eller –strategi i en privat eller offentlig virksomhed eller organisation. Du har brug for inspiration og indsigt i de nye tendenser for at effektivt at kunne koble de sociale medier til din presseindsats. 


Hvad kræver K-dagen af dig?
De forskellige typer af sociale medier vil ikke blive introduceret og gennemgået metodisk på dagen. Har du ikke allerede et overblik over de forskellige muligheder, kan du få et god, grundig og letforståelig præsentation her: http://www.youtube.com/results?search_query=in+plain+english&search_type=&aq=f

 


Dagens program



Presse og sociale medier i praksis
Hvordan bidrager de sociale medier til pressekontakten i en organisation som VisitDenmark? Hvad kræver det af viden og ressourcer, hvilken effekt kan man opnå i forhold til den traditionelle pressekontakt, og hvordan får man uddannet resten af organisationen til at tage de nye metoder i brug? Jesper Andersen fra VisitDenmark tager os en tur med rundt om sine egne erfaringer med brugen af sociale medier i praksis og giver gode råd til at tage de første skridt ind i den sociale verden.
Jesper Andersen, corporate presseansvarlig, VisitDenmark


Nye digitale muligheder over for klassisk pressearbejde
Virker det overhovedet at inddrage sociale medier i pressekontakten? Hvornår kan du bruge det – og hvornår skal du holde dig til de gammelkendte metoder? Jesper Lyngbye fra Ritzau giver sin vurdering af fordele og ulemper ved at tage de sociale medier i brug over for pressen og fortæller samtidig om, hvordan video kan bidrage i kontakten med pressen. Få et indblik i, hvilke redskaber der giver dine budskaber de bedste muligheder for at trænge igennem til den rigtige målgruppe.
Jesper Lyngbye, chef for communication services, Ritzau


Video som nyt redskab i pressekontakten
Den 21. august fremlagde Mærsk halvårsregnskab. Vedhæftet var et videoklip med et interview med Nils Smedegaard Andersen, som Mærsk selv havde produceret. Hvad var strategien bag video-pressemeddelelsen, hvilke ressourcer krævede det at producere den, og hvad blev resultatet – og reaktionerne? Michael Storgaard indvier os i overvejelserne bag den nye metode, der er kommet for at blive, og fortæller om sammenhængen til koncernens øvrige presseaktiviteter. 
Michael Christian Storgaard, presseansvarlig, A.P. Møller - Mærsk Gruppen


Det sociale presserum
Det klassiske presserum er blevet opdateret. Nu skal det være socialt, ikke blot en samling pressemeddelelser. Det skal være en åben dør ind til virksomheden, ikke en lukket facade. Et rum hvor journalister og andre interesserede har mulighed for at danne et billede af virksomheden og dens omverden. Brian Woodward klæder os på med baggrunden for det sociale presserum, indvier os i de gode eksempler og giver os en konkret guide til, hvordan man kan arbejde med det. Hvad er faldgruberne, og hvilke krav stiller det til kommunikationsafdelingen og organisationen at drive det?
Brian Woodward, kommunikationsrådgiver og partner i Støvring+Woodward Kommunikation

 
På K-dagen får du desuden bogen "The New Rules of Marketing and PR" af David M. Scott


Praktisk info


Hvornår?
K-dag bliver holdt mandag 26. oktober kl. 9.00-16.00
Kom fra kl. 8.30 til morgenmad. Vi begynder kl. 9.00 præcis.

Hvor?
Det sker i Villa Wilder, Wildersgade 55, 1408 København K, som du finder her

Hvordan melder jeg mig til?
Pladserne på K-dag besættes, efterhånden som tilmeldingerne kommer ind. Så tilmeld dig hurtigst muligt nederst på siden. Husk eventuelt EAN-nr.

Hvad koster det?
Prisen er 4.900 kr. ekskl. moms for hele dagen. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura. Tilmeldingen er bindende. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i dit sted. 

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Louise Grau på 33 42 21 63. Du kan også maile til kdag@kforum.dk.
 

Der er desværre ikke flere pladser på kurset. Hvis du udfylder tilmeldingen nederst på siden, skriver vi dig på ventelisten og kontakter dig, hvis der bliver en ledig plads.

Fakta

Dato:
26. oktober 2009
Tidspunkt:
9.00
Pris pr. deltager:
4900 (ekskl. moms)
Kontakt:

Tlf: 33 42 21 63

Mail: kdag@kforum.dk

Flere billeder

Andre kurser