Nis Nikolaidis


Nis Nikolaidis

Nis Nikolaidis

Karma: 25 (?)

Nis 2.0 i minefeltet
Helt meningsløst er Second Life nu ikke, hvis I spørger Nis 2.0. I HCA-DK 2.0 (126,125,21) så jeg forleden et skilt, der var til at forstå:

We want you
 
Enkel, klar og tydelig 100% hype-free tale, som man bare må tage den virtuelle kommunikationshat af for. Røde Kors søger frivillige i Second Life. Sådan – budskabet går rent ind i bedste Jørgen-Poulsen-Stockholm-stil !
 
Og for os trænede Second-Life-Cross-Riders (se mine tidlige blogs fra Second Life) er det jo ingen sag at finde vej. Røde Kors ligger kun et par klik væk fra Danmark 2.0. Vupti så landede jeg nice and easy på Avatar landing point på Red Cross Island (139,110,41) – klar til at yde mit bidrag til en bedre verden 2.0 sammen med de godt 60 andre Røde Kors frivillige i Second Life.
 
Se så er der sgu tale om folk, der rykker - bl.a. Sandyo Dae:
 
[12:39] You: Hej Sandyo – hvad laver Røde Kors i Second Life?
[12:39] Sandyo Dae: Vi hverver bl.a. frivillige. Det er jo det Røde Kors er gode til i First Life – at engagere folk i frivilligt arbejde - så vi tænkte, at man måske kunne overføre det til Second Life.
[12:40] You: Hvad vil I bruge de frivillige til i Second Life?
[12:40] Sandyo Dae: Vi har fået mange superdygtige frivillige, der hjælper os med at designe og bygge på vores Ø.
[12:40] You: Hvad har de bygget indtil nu ?
[12:40] Sandayo Dae: De har bl.a. lavet et virtuelt minefelt, hvor du kan opleve, hvordan det er at bo et sted, hvor der ligger ueksploderede landminer overalt. Vi er også ved at bygge et 3D katastrofeområde, hvor du kan se hvordan Røde Kors arbejder efter et jordskælv og hvordan det er at bo i en flygtningelejr eller måske selv opleve at blive ramt af en tsunami.
[12:40] You: har I andre planer ?
[12:40] Sandyo Dae: Ja vi er ved at bygge en udstilling om første hjælp. På lidt længere sigt regner vi med at åbne en genbrugsbutik. Mange avatarer har allerede masser af brugt tøj, de ikke længere har brug for, og som de måske vil donere til Røde Kors. Vi håber så at kunne sælge tøjet og på den måde tjene penge til vores nødhjælpsarbejde i first life.
[12:40] You: Hvad får de frivillige ud af at arbejde for Røde Kors i Second Life
[12:41] Sandyo Dae: Først og fremmest er de med til at hjælpe os. Men de får også Second Life erfaring, som de kan skrive på deres eget CV. Der er jo mange virksomheder, der henvender sig til Dansk Røde Kors, fordi vi er det første Røde Kors selskab i verden, der har etableret os i Second Life. Vi kan derfor tilbyde kontakt til et godt netværk af dygtige folk, der har erfaring med Second Life.
[12:41] You: Er det dyrt ?
[12:41] Sandyo Dae: Nej egentlig ikke – indtil nu har vi brugt ca. 5.500 kr. på at købe Red Cross Island og vi betaler ca. 800 kr. om måneden i husleje. Resten er stort set kun frivilligt arbejde.
[12:41] You: Hvad er det, der gør Second Life interessant for Røde Kors
[12:41] Sandyo Dae:  Det er bl.a. 3D animationen, der giver mulighed for at du kan opleve katastrofearbejdet på en helt anden måde, end hvis du bare læser om det eller ser det på TV. 3D rumligheden giver en oplevelse af nærhed som andre massemedier ikke kan give på samme måde. Du oplever at du kommer lidt tættere på Røde Kors’ arbejde og vi får på den måde bedre mulighed for at komme i dialog med potentielle frivillige fra især yngre målgrupper.
[12:41]  You: Her til sidst - kan jeg donere penge til Røde Kors i Second Life?
[12:41] Sandyo Dae: Ja – der er allerede stillet raslebøsser op mange steder i Second Life.
 
Siden Dansk Røde Kors for 1½ måned siden købte Red Cross Island i Second Life har de indsamlet 28.896 L$ – ganske flot, synes Nis 2.0 og forsøger at komme tæt på en raslebøsse, så jeg kan donere et par Linden dollars til det frivillige humanitære arbejde i 2.L.
 
Red Cross er simpelthen så sprængfyldt af virtuel energi – så jeg begav mig frygtløs ud i minefeltet – ikke just med et godt resultat til følge. For at sige det lige ud sprang Nis 2.0 i luften – endda flere gange – inden jeg fik min fortjente T-shirt mod håndvåben.
 
Snyd, sagde konen. I det virkelige liv ville du være mere død end de 13.000 børn, der hvert år dør af landminer. OK, sagde Nis 1.0, men det går til et godt formål – virtual speaking.



BANG !!!

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

27 JOB

Campaign Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Grafiker

Frist: 28. februar

Journalist

Frist: 28. februar kl. 12.00

Campaign Manager

Frist: 6. marts
Se alle job Indryk job

Tag med til K-dag

Skab en mere effektiv kommunikations-strategi

14. marts

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.