Min baggrund er statskundskab med fokus på offentlige organisationer og policyprocesser. I en årrække har jeg som konsulent fokuseret på effektivisering af de store offentlige velfærdsområder vedrørende ældre, børn og sundhed. Metoderne var bl.a. lean, afbureaukratisering, evaluering og omkostningsanalyse. For ikke så længe siden fik jeg mod på en mere kommunikativ tilgang til problemstillingerne i virksomheder og det offentlige. Både fordi kommunikation som redskab altid har interesseret mig, og fordi den kommunikative side af et produkt i bred forstand er den rationelle effektiviserings modstykke og uundgåelige supplement. Derfor rådgiver jeg nu om analyse og strategi i kommunikationsbranchen.