"Multimarketing menneske" - jeg arbejder på alle platforme, med (næsten) alle medier og med alle midler, af kvalitet, gennem et stærkt og etableret netværk med vægt på events / produktion, eventmarkedsføring, konceptudvikling og filmproduktion.
Vejen til eget bureau er gået gennem Wunderman Cato Johnson, Orange Kommunikation, GfK Danmark og Øksnehallen og min passion er nu, som altid, at levere produkter der gør en forskel.
Med mere end 100 produktioner med mere end 1000 deltagere, er jeg, skrevet i al beskedenhed naturligvis..., en af de helt tunge drenge indenfor koordination og produktion af større arrangementer - op til 30.000 deltagere.
Jeg er af natur hjælpsom og "øser" gerne ud af erfaringer, gode råd etc., men jeg fordrer og yder 100 procent direkte kommunikation, siger fra til urealistiske fantaster og koncentrerer mig om de projekter, og menneskene bag, som også kan blive succeser i den virkelige verden.