Jeg er eventyrer, verdensborger og international dansker, født med københavner blod i årene. I December 2008 flyttede jeg tilbage til Danmark efter 17 år bosat i udlandet 5 forskellige steder i Asien og Afrika. Jeg etablere virksomheden Forandring og forankring. Før jeg flyttede tilbage, pendlede jeg i 5 år mellem to verdensdele med min transportable “onewoman” virksomhed 'Cope- on top of the world".
I dag telefoncoacher jeg udstationerede i hele verden
”Man begriber med sine begreber ” Sten Hildebrandt
Siden jeg blev sygeplejerske, har jeg interesseret mig for kommunikation og det at formidle budskaber. Hvis man ikke er i stand til at formidle sit budskab, hjælper det ikke at man har et. Derfor blev jeg hurtigt sygelejelærer, hvor formidling og læring er kodeord.
Min lyst til at skrive er kommet indefra. Jeg havde noget på hjertet, brug for at bearbejde de oplevelser jeg fik, da jeg flyttede til Borneo i 1991 og lyst til at dele mine erfaringer med andre. Breve jeg skrev, dannede senere baggrund for bogen "Når Penelope rejser med - Udstationering for hele familien", Gyldendal, 1998 som jeg er medforfatter til.
Siden har jeg ikke flyttet mig fra tastaturet. Det er som narkotika - jeg må skrive.
Jeg udgiver nyhedsmailen "Ta’ en god dag" til en global læserskare. Tidligere besvarede jeg, som brevkasse ekspert" på portalen “SheVita”, spørgsmål og skrev klummer om udstationering. Før det skrev jeg freelance for det Internationale magasin "Woman Abroad".
Jeg er energisk, nærværende, direkte og vedholdende. Jeg er god til at lytte og elsker også at tale. Jeg balancerer fint mellem forandringer og forankring og nyder førstegangsoplevelser. Jeg kan planlægge og strukturere, men også være i kaos. Fra at gå med timemanageren under armen, har årene som “medfølgende” hustru lært mig også at være til stede, der hvor jeg er og at vælge til og fra. De kompetencer bruger jeg, når jeg i dag telefon coacher danskere i Hillerød, London eller Kina.
Jeg går i stiletter og kondisko og tror på “Kardemommeloven” hvor man kan gøre lige hvad man vil, når man blot man respekterer andre.
Kodeord: forandringsprocesser, udstationering, kulturmøder, kommunikation, konfliktløsning, integration, ledelse, organisation,kriser, selvværd,coaching