"Livet er for vigtigt til at blive taget alvorligt!" Min karriere er/har været vidunderlig foranderlig. Jeg udfordrer konstant mig selv. Og hvert 7.-10. år har jeg foretaget et større retnings skift. Jeg er handelsuddannet, dernæst læge, medicinsk chef i det farmaceutiske erhvervsliv, selvstændig konsulent, NLP træner, ICF akkrediteret coach, underviser og psykoterapeut.
I 1996 startede jeg en lille kursusvirksomhed med fokus på personlig udvikling. Målgruppen er yngre ledere og menige medarbejdere. Mit ønske er at klæde mennesker på til at kunne skabe sig et interessant liv, med udfordringer, afslapning og personlig vækst. Mine kurser handler om at vågne op til livet. For dit liv bliver lige præcis til det, som du selv gør det til. Det er et stort ansvar og en endnu større mulighed. Siden 1998 har jeg desuden været tilknyttet DIEU som fast underviser.
Mange coaches fokuserer på hvad klienten skal gøre for at nå sine mål. Denne approach bliver nemt til en omgang "hattelak". Jeg anbefaler at du stopper op først, tager ved lære af hvor du befinder dig lige nu. Lad din historie, dine erfaringer, dine ambitioner komme i spil og blive konfronteret. Når du rydder op og giver slip bliver du et selvledende menneske, som hviler i sig selv.
Mit formål med denne profil er at vække din interesse for mine udfordrende og udviklende kursustilbud. Mine kursister kommer fordi deres netværk har henvist dem til mig.
På NLP Selvledelse (TM) kan du lære hvordan du leder og coacher dig selv.
På NLP Coaching kan du lære at lede og coache andre.
På Personlig Integration kan du lære at forene modsætninger til et samarbejdende hele.
Læs mere om mig og mine kurser på www.feldstedt.dk
Glæder mig til at lære dig nærmere at kende.