Hej Martin

Nu bliver jeg forvirret igen. Om det siger noget om mig, dig, dette forum - og vores forskellige brug af former og indhold, skal jeg ikke kunne sige.

Det, jeg mente i mit indlæg (som i øvrigt er blevet slettet, hvorfor jeg må gå ud fra, at redaktøren af den blog på ingen måde mente, at mit indhold var relevant nok for diskussionen), var, at det kom an på det medie/den omverden, man udtrykker sig i. Altså, at når jeg skriver på nettet, så kan folk selv vælge, om det er relevant for netop dem - og de derfor vil læse det eller ej (eller måske endda slette det, hvis man har magten til det), og det behøver derfor ikke være relevant for samfundet som helhed - men derfor mener jeg stadig, at det, at vi er begyndt at læse hinandens meninger og "personligheder" - på en måde, hvor vi selv kan vælge til og fra - må ændre noget - om ikke andet, så hos de, der læser, skriver og sorterer - hvilket må give en eller anden form for forrykning i samfundet som helhed.

Det, du mener her, er vel mere tekstens indhold vs. den måde, den er konstrueret på? - og i sidste ende indholdets effekt? - eller?

Krarup vil jo altid være relevant for samfundet (da han sidder på en forholdsvis høj samfundsmæssig post) - og for medierne (da han altid skaber noget, man kan sælge sit produkt på i flere uger) - vi "almindelige" bliver jo ikke sådan valgt ud af andre end ligesindede (med mindre vi giver os til at blogge på ekstrabladet.dk, hvor de kendte i fællesskab med hr. og fru Jensen har overtaget journalisternes virke - men det er vist kun her, man giver køb på relevans, fordi man har opdaget, at folkets "se mig"-medieliderlighed sælger).

- men du har ret. Det bidrager ikke med noget. Udover at give et billede af, hvor smålige, vi er blevet. - og det er nok sundt nok at se sandheden til tider, så vi kan få et par modreaktioner.

Håber indholdet gav mening og passede til din blogs form (ellers kan du bare slette det igen).

/Tine

Ok, det jeg mener med "facilitere interaktion" er i første omgang ganske simpelt, at internettet er et medie. Du ved, helt parallelt ved de folk, der render rundt og påstår, at døde mennesker - måske endda Jesus - taler til dig gennem deres krop. Altså en tom skal, der skaber rammerne for kommunikation.

Det er selvfølgelig selvklart, at dem der i sidste ende skal generere indholdet er dig og mig. Du byder op til dans, jeg takker ja - and off we go. Og her sidder vi så som to fulde gamle mænd, mætte af vores holdninger og livets tyngde, og forsøger at skabe sammenhæng - ikke bare i samtalen, men i vores liv og mellem vores liv.

Og lad os da bare sige at det ikke lykkes. Men hvad så? Vi har talt sammen, vi to er blevet klogere (dvs. i det mindste ikke dummere). Og som politolog-in-spe må jeg jo lige påpege, at samtale og rationel erkendelse er nogle af grundstofferne i et velfungerende demokrati.

Så sammenhæng, ja - men er dét afgørende enten for os eller for andre? Jeg tror det ikke.

Jeg tror faktisk bare, vi alle sammen gerne vil have lidt opmærksomhed og måske en smule anerkendelse...