Efter at have oplevet kommunikationsbranchen fra den anden side af skrivebordet/telefonrøret, fik jeg lyst til selv at være en del af den. Og fra tanke til handling var der ikke så langt.
Jobbet som erhvervsjournalist, hvor jeg blandt andet skrev om finansverdenen, blev udskiftet med et job indenfor finansverdenen, hvor jeg blandt andet skriver om... finansverdenen (for at gøre sætningen perfekt burde det jo nok være "journalistik, men det er nu engang ikke det det handler om)
Men måske var skiftet ikke så overraskende endda. Jeg er hverken den første eller den sidste journalist, der har valgt at blive kommunikationsmedarbejder, og allerede i tiden på Danmarks Journalisthøjskole specialiserede jeg mig gennem flere forløb i kommunikationsbranchens ædle kunst. Nu bliver teorien så til praksis.