Eller noget ... Opmærksomhed skal man jo forsøge at få på den ene eller den anden måde, og om ikke andet, så siger det måske noget om, at jeg har været på Roskilde Festival og desuden hørt D.A.D. Det er nu ved at være en saga blot, det dér med Roskilde Festival - jeg må være ved at blive gammel. Det første skarpe hjørne (30) er rundet, om end for nylig, og der er både sat kone, børn (2) og villa ind på kontoen, så nu er det vel slut med at stå i støvet/mudderet foran Orange Scene og ryste med de lange lokker ... de er i øvrigt blevet offer for saksen for flere år tilbage, men derfor kan man jo godt "fantom-bange" lidt bare en gang imellem.

Det var i øvrigt Gun Britt, der stod for den operation. Altså håret. Og vel var det dyrt, men når man skal have klippet en halv meter hår af og risikere at blive reduceret fra Samson til saltstøtte, så skal det fandenbroderemig gøres med stil. Er det så underligt? Forvirrer det folk, når man det ene øjeblik går i afklippede, sorte jeans og en Cradle of Filth-hættetrøje og det andet øjeblik møder op på kontoret i Lloyd-sko og BOSS-frakke som en anden metroseksuel wannabe? Måske, men jeg ynder nu at pleje både min hårde og min bløde side. Ja, og desuden både mit anima og mit animus (hvis man da ellers er til jungiansk terminologi).

Med tanke på mine fritidsinteresser vil det i virkeligheden nok være mere passende at sige Yin og Yang. Harmoni. Tilstræbt, vel at mærke - man er vel hverken samurai, yogi eller B.S. Christiansen. Men så ofte jeg kan komme til det, trækker jeg i træningstøjet og giver mig i kast med min yndlingsbeskæftigelse: Aikido. Jeg har trænet siden 1998 og har i min fantastiske klub fundet både en ny (læs: second) familie og en "do", en vej mod et mål, som gennemsyrer det meste af min tilværelse. Nå ja, og så lærer man også at lave nogle meget fede teknikker, som man IKKE må afprøve på familie (den anden familie, altså) og venner - de bryder sig ikke om det.

"Ude godt, men hjemme bedst", lyder klicheen som bekendt, og det kan der være noget om, så længe der ikke står en forårsrengøring for døren - så er jeg den, der er smuttet (I wish ... min kone træner også aikido). Og vel er der smukt på landet - som jeg er blevet forvist til pga. et aggressivt boligmarked - men når de kører gylle på marken, er jeg nu ganske glad for, at jeg arbejder i København if you catch my drift.

Og når dagen så går på hæld, og roen sænker sig over det lille hjem (såfremt børnene indvilger i, at det faktisk skal forholde sig sådan), så placerer jeg mig gerne i sofaen foran mit "alter" og beder en stille bøn til Pathos Logos og GamuT (sorry, den er lidt for indforstået, men Google er jo som bekendt omniscient) eller sniger mig ned i kælderen og nyder en film eller en koncert i surroundformat.

Og hvad skal jeg så lave i morgen?

Lige nu står menuen på et kørekort (sådan et skal man bare have, når man bor på landet) og måske et udvidet førstehjælpskursus, så jeg kan blive førstehjælpsinstruktør ... det kan jo altid være godt at have en nebengeschæft at falde tilbage på, hvis man en dag skulle blive træt af alle de her ord.