Jeg kan ikke litranumrene på fingerspidserne og kan heller ikke identificere en togtype ud fra noget rumlen i det fjerne. Men derfor kan jeg jo godt være en entusiastisk kommunikationskonsulent og journalist i DSB, og det er det, jeg er. 

En stor del af mit arbejde er kommunikationsplanlægning og -rådgivning samt krisekommunikation. Og det kan stadig give et sug i maven, når det projekt, man har været med til at arbejde længe på, endelig sættes i søen, og næste dags presseklip bulner tyk af den gode nyhed fra DSB. Især i disse tider

På jobbet skriver jeg også nyheder, reportage, interviews etc. til medarbejderavisen DSB i dag og nyheder til net, intranet og nyhedsbreve. Journalistisk tænder jeg især på de gode reportagehistorier og personhistorier, og der er rigtig mange sjove, skæve, kloge, knoklende, søde og pæne mennesker i DSB. Desværre er der ikke altid tid nok til at få udviklet den type historier - men måske er det et spørgsmål om at tage sig tiden?

I privaten tænker jeg ikke meget på tog (jeg drømmer kun om dem :-) Dér handler det om familien, venner og kultur: film, teater, litteratur, musik, filmmusik, godt tv, skod-tv etc etc. Og jeg skal ikke afvise, at en god kombi af kultur og journalistik/kommunikationsarbejde ville ligne noget nær drømmejobbet.

Skal jeg nævne mangler, må det være, at jeg ikke rejser, så meget som jeg gerne vil, og at tiden eller manglen på samme alt for ofte sætter begrænsninger for alt det, jeg gerne vil nå.