Siden 2010, Ejer
Lene Nielsen - Brugerfokus & Innovation
Hej Lene.
Tror nok vi har noget tilfælles, men jeg synes, vi skal værne om det danske sprog ved at skrive dansk i en dansk blog.
Jeg har en spansk blog, og respekterer det spanske sprog på samme måde ved kun at skrive spansk dér.
Jeg håber, du optager dette i den venlige ånd, det er skrevet.
På genlæsning, Martin.
Kære LeneTusind tak for dit svar ovre på min profil angående spørgsmålene om personas. Fiktive grebJeg har primært mødt personas i forhold til webtekster. Her er min ret intuitive tilgang til personas er helt klart filosofisk og litteraturteoretisk orienteret - og dette er også grunden til, at jeg inddrager pseudonymer i mine overvejelser over personas. Personas og pseudonymer har jo det til fælles, at de er fiktive greb i forhold til tekstens modtager (persona) eller dens afsender (pseudonym).Pseudonymer som kommunikativ metodeEt velkendt eksempel på pseudonymer som kommunikativ metode er jo Søren Kierkegaard, der tager et helt galleri af pseudonymer i brug i sin "indirekte Meddelelse" - og disse pseudonymer anvender Kierkegaard netop for på én gang at komme nærmere sine læsere og at skabe afstand til sine læsere, så de ved selvvirksomhed kan tilegne sig teksten. Pseudonym som litterær inkarnationI den forstand kan Kierkegaards pseudonymer vel se som litterære inkarnationer af Kierkegaard, selvom pseudonymitetsproblematikken sagtens også kunne beskrives anderledes, afhængigt af ens metodik i Kierkegaard-fortolkningen. Personas - fiktion på modtagersidenPersonas ser jeg som en meget interessant metode inden for usability, webdesign og webtekster - fordi vi ligesom med pseodonymerne på afsendersiden arbejder med fiktion, abstrakter eller konstruktioner - blot på modtagersiden. Der er dog også den krølle på ordet "persona", at det jo er latin og betyder "maske" - nemlig maske i et skuespil – altså maske for afsenderen, ikke modtageren. En lidt uheldig sproglig krølle i denne sammenhæng. Men det er jo blot konvention.Domæne eller livsverden skal medforståsJeg er også med på, når du siger, at personas hverken er inkarnationer eller repræsentatanter for målgruppen - idet du berettiget spiller begrebet om målgruppe op mod begrebet om "domæner" - eller livsverdener, om man vil. Nemlig de domæner eller livsverdener (det enkelte individs subjektive verden af normer og værdier, som sætter mennesket i stand til at færdes og handle i sociale fællesskaber - Habermas). I den forstand er en persona meget mere end målgruppen. En persona skal rumme de gennemgående træk ved den livsverden eller det domæne, som mågruppen befinder sig i - enig. Behov for yderligere refleksionDit svar, Lene, har været uhyre tankevækkende - og jeg ser et helt klart behov for at reflektere problemet om fiktive afsendere og fiktive modtagere langt dybere igennem. Man kunne i den forbindelse sagtens drage spørgsmål om chat-profiler, avatarer, Second Life, og spil-deltageres navne og deslige ind i denne refleksion - for også her bliver fiktionen en afgørende faktor i forståelsen. Fiktion som en af vor tids væsentligste kræfter i online universer. Persona eller maske som identitetsskabende og identitetsbærende kraft i en online tidsalder.
M.v.h.Thomas
Hej Lene
Jeg er ikke før stødt på personaskonceptet og kan derfor ikke andet end erkende en vis nysgerrighed. Derfor er det rart at du har samlet en god portion materiale om netop dette emne - så er det jo lige til at gå til.
Jeg tillader mig derfor at linke til din profil så jeg løbende kan holde mig opdateret.
Mvh. Andreas
Banner-annoncer