Jeg har en bachelor i statskundskab og en halv overbygning inden jeg skiftede til IT-Universitetet og tog en kandidatgrad i design, kommunikation og medier. Jeg beskæftigede mig allerede meget med medier på statskundskab men fik for alvor dyrket det på ITU. På ITU fokuserede jeg på interaktionsdesign - design af ny teknologi ved hjælp af samfundsvidenskabelige metoder. Jeg skrev speciale på forskningcenteret Interaktiv instituttet i Malmø om design af meningsfuld interaktion. Sidenhen har jeg været praktikant på Kommunikationsforum og i Advice. Ansat som digital rådgiver hos Advice Digital i en årrække. Nu er jeg digital projektleder i TV 2 NET, hvor jeg fra koncept til launch udvikler websatninger for TV 2 på nettet.