Tankeeksperiment:
Tænk hvis vi havde en presse, der foretog følgende sammenligning.

Regeringen begrænser adgangen til supplerende dagpenge. Angiveligt for at øge arbejdsudbuddet. Effekten er tvivlsom, hvis man skal tro a-kasser, arbejdsmarkedsforskere. kommunale arbejdsgivere og økonomer.

Måske bliver resultatet endda negativt, da nogle deltidsansatte i det offentlig måske vil vælge at gå fuldtidsledige i stedet. Om det i sidste ende skæpper i statskassen er altså også tvivlsomt.

Men i det mindste presser man forsørgelsesgrundlaget for en gruppe lønmodtagere, som fortrinsvis består af lavt- og mellemuddannede kvinder i den offentlige sektor.

Samtidig indfører man en generel skatterabat for ældre lønmodtagere, der tjener under 550.000 kroner. Angiveligt for at øge arbejdsudbuddet. Reglerne er skruet sådan sammen, at man som fuldtidsansat højtlønnet kan gå ned i tid - helt ned til 27 timer pr. uge - komme under 550.000 kroners-grænsen -  og stadig kunne indløse skattepræmien.

Voila. I realiteten får man ad bagdøren indført en slags supplerende dagpenge for højtlønnede, der nu kan drosle ned et par år før folkepensionen med en præmie på 100.000 korner pr. år fra skattefar.

Til gengæld er det nok tvivlsomt hvor mange lavtlønnede, der får gavn af ordningen. Arbejdsmarkedet i forvejen er stort set støvsuget for lavtuddanende ældre. Enten er de nedslidte eller også vil arbejdsgiverne ikke have noget med dem at gøre.

Desuden har skattepræmien størst værdi for højtlønnede, der som bekendt har en højere marginalskatteprocent, men det er en anden historie.

Librettoen er som på så mange andre områder: 
"Tæsk til tumberne - Massage til middelklassen!"

Hørte jeg nogen sige, at regeringen mangler en klar ideologisk profil?